Intern linkstruktur – stærkt undervurderet SEO

Der har meget længe været fokus på vigtigheden af at skaffe links, der peger ind mod din side: såkaldte eksterne links. Rigtig mange glemmer dog en mindst lige så vigtig linkstruktur: den interne linkstruktur.

Intern linkstruktur er stærkt undervurderet, især blandt gør-det-selv SEO-folk. Intern linkstruktur er kort forklaret links imellem dine egne undersider, fra din egen hjemmeside. Ved at benytte interne links, sender du et signal om hvilke undersider som du vægter højest, samt hvilke sider som “hænger sammen”.

Det er ikke et enten eller valg


Rigtig mange tror desværre at det er et enten eller valg, imellem interne links og eksterne links – hvilket det bestemt ikke er. Begge dele er utroligt vigtigt hvis du vil opnå gode placeringer. Fokuserer du kun på eksterne links vil du have svært ved at opnå eftertragtede resultater, og omvendt kan du ikke opnå placeringerne ved kun at fokusere på ekstern linkbuilding.

Med andre ord: afsæt tid til begge dele, eller køb dig til det!

Nofollow eller dofollow?


Alt for mange spekulerer i at benytte et nofollow-tag på links til sider, som “om os” “kontakt” samt andre sider som de mener, at det ikke er nødvendigt at ranke godt på. Benytter du nofollow til hvad google ser som relevante sider, får du ikke lov til at “gemme” den linkjuice, som ellers ville have været overført med et dofollow link. I stedet går den smule linkjuice, der ellers ville have været overført med et dofollow-link bare til spilde.

Husk på at du næsten altid kan klemme et link eller to ind i en kontaktside, som kan hjælpe til en bedre intern linkstruktur. Dermed er der ingen grund til at benytte nofollow tags på links imod disse sider.

Beskrivende ankertekster

Når du så linker internt mellem dine undersider, er det vigtigt at ankerteksten som du bruger er relevant – jo mere  relevant jo bedre. Benytter du “læs mere” “klik her” eller lignende får du slet ikke den samme effekt ud af din interne linkbuilding, som du ville have gjort med beskrivende og logiske ankertekster.

Der er krummer i brødkrummerne


Brødkrummestier – det der på engelsk kaldes breadcrubs kan være rigtigt godt, til at forbedre din interne linkstruktur. Brødkrummerne kender du sikkert i forvejen, da de figurerer i toppen af en masse hjemmesider, som et navigationshjælpemiddel. En normal brødkrumme sti kan f.eks. være:      Du er her: Firmanavn > Blog > Bliv slank med jordbær

Med breadrumbs slår du to fluer med et smæk: du giver dine besøgende et navigationshjælpemiddel, samtidig med at du viser din mappestruktur til søgemaskinerne. Brødkrummestierne kan laves manuelt, desuden findes der plugins til flere CMS-systemer, herunder wordpress.

Lær af Wikipedia – og så alligevel ikke

Wikipedia ranker rigtig godt på især Google – men det er ikke grundet en fantastisk SEO-optimering, som mange fejlagtigt tror. En ting fungerer dog ret godt på wikipedia: den interne linkstruktur.

Når du læser en artikel på Wikipedia, er der nemlig en masse links til andre Wikipedia-sider – og det er jo lige det som intern linkbuilding går ud på. Du skal dog være opmærksom på en ting: du skal ikke linke fra din tekst til samme underside flere gange – det eneste du kan få ud af det er mindre overført linkjuice, og det er der jo ikke meget sjov i – vel?

Eksempel: Jeg skriver en infoside om guldfisk. I løbet af teksten nævner jeg ordet “akvarium” 7 gange, da jeg også har en anden underside der skriver en masse om sådan nogle fætre. Skal jeg have maksimalt linkjuice skal jeg dermed kun linke en enkelt gang til undersiden, og ikke hvert gang ordet nævnes (7 gange).

Sitemaps

Der findes primært 2 typer sitemaps når vi snakker SEO: XML sitemaps samt HTML sitemaps. Sidstnævnte type kan benyttes til intern linkbuilding. Et HTML-sitemap er faktisk bare en helt normal .html-fil, som indeholder under 100 links til undersider. For at opnå det maksimale, er det vigtigt at du også her skriver nogle gode ankertekster. Du kan desuden med stor fordel skrive noget omkringliggende tekst, i forbindelse med hvert enkelt link.

XML-sitemaps derimod kan ikke bruges til intern linkbuilding. XML-sitemaps fortæller nemlig kun søgemaskinerne om dine undersider.I værste fald får du indexeret nogle undersider, hvortil at der næsten ikke eksisterer nogle interne links – og dermed dækker det over det egentlige problem: dårlig intern linkbuilding.

Så et afsluttende råd herfra: få styr på din interne linkbuilding – det betaler sig!

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/5 (6 votes cast)
Intern linkstruktur - stærkt undervurderet SEO , 4.5 out of 5 based on 6 ratings

28 thoughts on “Intern linkstruktur – stærkt undervurderet SEO

  1. Johannes Andersen

    Rigtig god artikel Emil.
    Man kan vel sige at det er lidt det samme som tekstforfatning og metatags på ens side. Det handler om at vise søgemaskinerne hvordan tingene hænger sammen og hvad man selv anser for vigtigt.

    Søgemaskinerne ved ikke hvad vi tænker, kun hvad vi skriver, derfor er det vigtigt at vi får det gjort!

    Svar
  2. Kasper Bergholt

    Enig ang. Wikipedias gode interne strukturering — men de har dæleme også nogle lækre indgående links, skulle jeg hilse og sige! 😉

    Alt godt,

    Kasper

    Svar
  3. Kevin Simper

    Hej Emil 😉

    Fint skrevet! men hvor har du dine fakta fra?

    Også bare generalt, hvad har du arbejdet med før, som gør at du ved noget om seo.
    Et er teori, noget andet er praktisk. 🙂

    Mvh Kevin Simper

    Svar
  4. Emil Blücher Forfatter

    Hej!

    Fakta kommer fra egen erfaring – jeg laver en hulens masse tests, så at jeg hele tiden har fingeren på pulsen og ved hvad der virker, og mindst lige så vigtigt: hvad der ikke virker. Noget af det jeg skriver om er der bred enighed om, andre områder er mange SEO-geeks uenige om. En sjælden gang i mellemkommer jeg som en af de første med ny viden – andre gange holder jeg min viden for mig selv.
    Jeg har ikke en baggrund fra et stort SEO-firma, men har igennem flere år haft interessen for SEO. Med tiden har det gået fra hobbyplan, til nu at være på professionelt plan i takt med at jeg har testet og lært mere og mere. Det er de færreste personer som er rigtige dygtige til SEO, som har lært det hele af andre. Om det har noget med at man får mere ud af det hvis man selv er nysgerrig, og hele tiden prøver at blive dygtigere – og det dermed er ens motivation ved jeg ikke. Men det kan være en mulighed 🙂

    / Emil Blücher

    Svar
  5. Frank

    Hej Emil

    God artikel angående interne links. Det har da ihvertfald fået mig til at lave en del interne links om på min webshop(ankertekster).

    Angående xml sitemap, skal man ikke helt undlade at bruge dette.

    Frank

    Svar
  6. Emil Blücher Forfatter

    Hej Frank

    Hvis du frem over vil kommentere her på bloggen eller på andre blogs, så gør hvad du pænt bliver bedt om. Jeg har for 2. gang er erstattet “Økoshoppen” med Frank, da jeg ikke regner med at dit borgerlige navn er “økoshoppen” som du har angivet under “dit RIGTIGE navn”.
    Jeg vil da meget gerne have uddybet dit postulat om XML-sitemaps. Jeg har selv skrevet min holdning til det på http://emil-blucher.dk/blog/xml-sitemaps-er-bjoernetjeneste

    / Emil

    Svar
  7. Morten Kaltoft

    Hej Emil

    Udmærket artikel, men jeg undrer mig over, at du nærmest ingen intern linkstruktur har på denne side. Det er da rimelig sløvt når du nu er seo-mand 😉

    Men fedt at du blogger så meget. Thumbs up!

    / Morten

    Svar
  8. Emil Blücher Forfatter

    Hej Morten

    3 interne links – tjo, der kunne have været flere, men også færre. Snart kommer jeg med et nyt tiltag, som gerne skulle hjælpe lidt til den interne inkbuilding her på bloggen.

    / Emil

    Svar
  9. Jacob Leander Christensen

    Hej Emil..

    God post.

    Har hørt flere “professionelle” webfolk, rådgive deres kunder om at Indgående links er bedst, men at interne links er næstbedst – som om det er et enten, eller valg. Så godt du fremhæver dette 🙂

    Svar
  10. Kim Jørgensen

    Hej Emil.
    Udemærket artikkel. Mange tror ikke at den interne link-struktur har en så stor betydning som den egentlig har. Så fint at du lige uddyber over for dem, hvor den er så vigtig. Thumps up herfra.

    Svar
  11. Ulrik Baltzer

    Hej Emil,

    Super indlæg. Jeg skal bestemt også have revideret den interne linkstruktur på mange af mine sider. En anden åbenlys fordel, foruden værdien fra et SEO-synspunkt, er, at siden faktisk bliver mere brugervenlig, når den har en gennemskuelig intern linkstruktur.

    Svar
  12. Nikolaj Bomann

    Præcis som Kasper siger: Wikipedia er et klart eksempel på at intern linkstruktur er virkelig effektivt. Jeg vil dog mene at den grad af intern linkstruktur som Wikipedia benytter sig af er for meget til et normalt website. Wikipedia er en online encyklopædi, og derfor eger det sig meget til denne grad af intern linkstruktur.

    Men rigtig godt indlæg 🙂

    Svar
  13. Nikolaj Mogensen

    Hej Emil, først og fremmest er det et super godt indlæg.

    Dernæst har jeg et spørgsmål.
    Jeg har en produktgruppe på en af mine shops, som jeg naturligvis gerne vil have ranker højt når man søger efter den pågældende produktgruppe. Problemet er så at det ikke er produktgruppe siden, der ligger højst i google men derimod et enkelt produkt i produktgruppen.

    Kan dette rettes med mere effektiv brug af intern linkbuilding?

    Jeg ville mene at Google burde vide at produktlisten er vigtigere end det enkelte produkt? Har bygget et sitemap i html, men det har ikke hjulpet – ja faktisk skabte det ingen ændringer.

    Var forresten lige henne og hilse på dig til iværk sammen med Thomas de Oliveira – Stor kadeau til det du laver!!

    Svar
  14. Halfdan Timm

    Jeg har nu haft linket til den her artikel lige så mange gange, som jeg har gennemlæst den – det kan ikke længere tælles på én hånd. Yderst velskrevet og et glimrende emne. Det kan godt være, at det er lang tid siden, at du skrev den – men den er sgu stadig relevant. Thank you, sir.

    Svar
  15. Emil Blücher Forfatter

    @Jacob, Kim, Ulrik, Àsgeir, Niikolaj og Halfdan: Tak skal i have!

    @Nikolaj: Sorry at jeg ikke har svaret på dt spørgsmål lidt før. Jo, en god kombination af intern linkbuilding og ekstern linkbuilding burde kunne afhjælpe problemet. Husk også at tesktindholdet på kategorisiden skal være mindst lige så god (gerne bedre) end produktsiden der ranker bedre.

    / Emil

    Svar
  16. Holger Sigmar

    Hej Emil og Frank,

    Man skal lige være påpasselig med at uploade sitemaps. Jeg uploadede et til min magentoshop, hvilket gjorde at der blev indekseret 500 sider som jeg ikke anede eksisterede.

    Ingen grund til at sprede juicen, så jeg er enig med Emil 🙂

    Svar
  17. Holger Sigmar

    Nikolaj,

    Jeg har før løst dit problem ved at komme et link ind på den underside google finder.

    Lad os sige du sælger kaffemaskiner, og google indekserer “Grøn Luksus Kaffemaskine”
    på søgestrengen “kaffemaskiner”.

    Så vil jeg anbefale dig at lave et link i bunden af teksten hvor der står.

    Her finder du resten af vores kaffemaskiner

    så kan du evt, skriv køb kaffemaskiner i den tekst 🙂

    Svar
  18. Stefan

    Havde slet ikke overvejet intern linkbuilding og at det f.eks. kan bruges til at bringe ens afvisningsprocent ned!
    Tusind tak! Har virkelig fået mig til at tænke mere på hvad jeg skriver

    Svar
  19. Jonathan

    Hej Emil 🙂

    Godt indlæg. Ved ikke om en anden har skrevet dette, har ikke lige kigget alle kommentarne igennem.

    Men har et spørgsmål til det med at du siger man kun skal linke til en underside 1 gang. For som jeg kan se på Wiki, linker de flere gange til ordene – men ikke hver gang. De linker en gang under hver underoverskrift, det kan du bl.a. se her: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8ndby_IF – også prøv at søg på Michael Laudrup 🙂

    Svar
  20. Jonathan

    .. Og har lige et til spørgsmål.
    Hvad så hvis jeg laver eksterne links?

    Fx på denne side: adiutor.dk/lav-dit-eget-forum-med-mingle-forum

    Er det så godt at lave link til Mingle Forum hver gang ordet dukker op, eller skal jeg også kun begrænse det til 1 – 2 stykker?

    Svar
  21. John D

    Så eks. vil jeg gerne ranke godt på ordet smykker, til min forside. Vil det så være fodel, at linke fra rigtig mange af mine under sider mor min forside, og skal der være måde med det, eller skal man bare gøre det på så mange så muligt?

    Svar
  22. Jonas D. Morbech

    Hej Emil,

    Selvom dette blogindlæg efterhånden er et par år gammelt, er det vist stadig lige aktuelt, om end ikke mere end da du skrev det.. Godt og oplysende indlæg som jeg har fundet særdeles brugbart..

    Er der nogen begrænsning på antallet af interne links pr. side..?? Sålænge man ikke overplastrer ligesom Wikipedia og sålænge det man linker til er relevant i forhold til teksten, kan man vel sagtens linke til flere forskellige sider..!!

    Igen rigtig godt indlæg.. 🙂

    Mvh Jonas

    Svar
  23. Rasmus Andersen

    Super fin artikel. Nu har jeg igen lært noget af at læse en af dine god blog indlæg.
    Dejligt man kan finde så meget godt brugbart information her helt gratis. Thanks… 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *