Ny dansk SEO blog

Emil Blücher er navnet – måske har du stødt på mig før på Amino, Twitter eller i en af de mange debatter om SEO der er på nettet.

Det har længe været planen at jeg skulle have mig en mere personlig blog, da min anden blog ikke lige passer ind i de emner som jeg ønsker at tage op her. Iværksætteri og alt inden for søgemaskineoptimering, har nu i sagens natur ikke særlig meget at gøre med fly og flyspotting.


For at kickstarte bloggen vil jeg prøve noget nyt – jeg vil udgive to blogindlæg om dagen, et 9 morgen og et 21 aften. At blogge hvert 12. time tjener primært to formål: Få en masse godt indhold på nettet i en fart, samt at fortælle søgemaskinerne, at bloggen her hyppigt bliver opdateret. Planen er at det skal holde et måned, men nu må vi se. Måske bliver det mere end det ene måned, og måske mindre. De første indlæg er allerede klar, så det første stykke tid skulle jeg meget gerne udgive planmæssigt.

Jeg er super glad fordi du læser med derude – husk endelig at snuppe mit RSS-feed inden du smutter igen. Skulle du have lyst til at kommentere skal du være så hjertens velkommen! Skulle du ligge inde med noget ris / ros eller måske et forslag som du ikke vil ud med offentligt, så kan du også kontakt mig direkte.

Der roder lidt på bloggen nu, men det skulle der meget gerne snart blive styr på. Savner du noget bestemt må du meget gerne også give lyd fra dig!

Vi blogges om under 12 timer

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 2.0/5 (1 vote cast)
Ny dansk SEO blog, 2.0 out of 5 based on 1 rating

10 tanker om "Ny dansk SEO blog"

  1. Pingback: www.anyhed.dk

  2. Frank Hellerup Madsen

    Hej Emil,
    Tillykke med din nye blog.

    Godt koncept at give den en kickstart med så hyppig blogging. Men du bliver nok temmeligt presset mht. at få skrevet nogle kvalitetsindlæg, når der skal så mange til.

    Held og lykke med det. Jeg skal nok kigge med.

    Svar
  3. Kevin Simper

    Det lyder som en spændende plan! Jeg vil helt sikkert følge med i indlæggende!

    Det ville være fedt hvis du skrev om hvordan man bedst søgeoptimere teksten på hjemmesiden, eller om det gavner at have links mit på side iforhold til sin placering.

    Svar
  4. Martin Hegelund

    Jeg vil også byde dig velkommen til den danske SEO-blogosfære. Der er lidt stille derude, så nye input kan man altid bruge. Husk dog, at kvalitet er vigtigere end kvantitet – og held og lykke med skriveriet! :)

    Svar
  5. Emil Blücher

    Tak!
    Jeg har skrevet nogle af blogindlæggene på forhånd, så jeg har nogle backupindlæg klar når tiden er knap. Jeg vil hellere stoppe forsøget halvvejs end at udgive noget lort – jeg tror dog det er muligt, ellers ville jeg ikke have forsøgt.

    Svar
  6. Kasper Bergholt

    Kommer en del af inspirationen fra den flitte myre? Eller har I uafhængigt af hinanden valgt denne cool, omend ret aggressive, strategi?

    Jeg glæder mig til at følge projektet fra sidelinjen.

    Google Caffeine vil jeg gerne vide mere om… Det kunne måske være en idé til et emne.

    Hvor arbejder du med seo henne?

    Alt godt & go’ arbejdslyst!

    Kasper

    Svar
  7. Emil Blücher

    @Kasper Jeg har længe gået med overvejelserne om en blog opdateret hvert 12 time. Grunden til at den blev til noget, er nok grundet “bonusninjas” februarprojekt hvor jeg luftede min idé i kommentarfeltet – og hvor flere sagde jeg skulle forsøge.
    Jeg er ikke ansat noget sted hvor jeg arbejder med SEO pt, læs evt. mere om min baggrund under “Om Emil Blücher”

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *