Min bedste investering i min virksomhed

panorama-bjergOm lige under 5 uger, kan jeg fejre 5 års jubilæum som iværksætter. Og når jeg kigger tilbage på de sidste år, er der særligt én ting som jeg har været glad for, nemlig at jeg har været i udlandet i firma-regi af 5 omgange.

Netværk er nemlig fantastisk. Og om man vil det eller ej, kommer man altså til at kende folk meget bedre, hvis man er væk fra af sine sædvanlige omgivelser, og samtidig tilbringer flere hele døgn i træk sammen med dem, sammenlignet med blot at møde nye folk sporadisk.

Turene er fordelt mellem 2 forlængede weekender i London, samt 3 WorkAways nord for Barcelona. Sidstnævnte kan du læse meget mere om nedenfor.

Hvad er WorkAway?

WorkAwayWorkAway er et rejsekoncept for iværksættere, som Nikolaj Astrup Madsen startede tilbage i 2012, godt støttet af kæresten Michelle. Barcelonaturen, som er den som jeg har været med på alle gange, har en varighed på 7 dage, og foregår i bjergene nord for Barcelona. Her lejer Nikolaj et lækkert hus, og sørger ellers for alle de praktiske ting i den forbindelse. Alt hvad man selv skal stå for, er derfor at ansøge om en plads til WorkAway, og så ellers booke en flybillet hvis man bliver udvalgt. Alt fra transport fra lufthavnen til mad, bliver der taget hånd om – så har du først betalt din WorkAway-billet og bestilt fly, kan du i princippet dukke op uden en krone på lommen (og vigtigst af alt, vil du ikke savne noget som helst i løbet af hele ugen).

Frokost på WorkAway

Frokost på WorkAway

En af de helt fantastiske ting ved WorkAway, er nemlig selve den location som vi er på. Huset ligger cirka en times kørsel fra Barcelonas hovedlufthavn (ikke at forveksle med Girona, som blandt andet Ryan Air flyver til), hvilket er tilpas langt væk, til at huset næsten ligger in the middle of nowhere. Og hvorfor er det så godt, tænker du måske? Jo, det en fantastisk da det betyder at de 20-25 personer som er med, faktisk også er samme sted rent fysisk. Her er der ikke noget med halvdelen af deltagerne er ude for at shoppe, eller at de er gået på diskotek i aften- og nattetimerne. Folk kan højest tage en afstikker på en af de to mountainbikes som er til rådighed, eller snuppe sig en løbetur, i det efter sigende lækre løbeområde – sidstnævnte er nemlig ikke noget jeg har givet mig i kast med 🙂

Hvad laver man på WorkAway?

Feedback session på WorkAway

Feedbacksession på WorkAway hvor jeg får feedback på nyt hjemmesidedesign

Udover lækker mad og dejlige omgivelser, er WorkAway bygget op omkring en række frivillige sessions. Her kan du få sparring fra alle de øvrige deltagere, som deltager i den enkelte session. Emnerne som tages op, kan være alt fra idéer til hvordan du kan håndtere et konkret problem, til folk som ønsker feedback på deres hjemmeside. Vi har også før holdt sessions, hvor fokus har været på at dele sine bedste tips og tricks – og begge dele har været fantastisk på hver sin måde.

Cykeltur på WorkAway

Cykeltur med Lars Lottrup og Tobias Schelle

De enkelte sessions ligger primært i aftentimerne, hvilket jo giver en masse ”fritid” i dagstimerne. Her sidder de fleste i det store arbejdsrum, hvor de på hver deres måde arbejder på deres virksomhed. Personligt arbejder jeg bedre hvis jeg finder en lille krog i spiserummet, kælderen eller udenfor – så det er der selvfølgelig også mulighed for, hvis man er til den slags. Det er selvfølgelig også muligt at tage en tur i poolen, spille et spil fodbold,

Bjergvandring med Halfdan og Lars Skjoldby.

Bjergvandring med Halfdan og Lars Skjoldby.

bordtennis eller billard, eller tage en cykeltur i det fantastiske terræn, hvis man ønsker en pause. Og selvom at man måske ikke skulle tro det, er nogle af de bedste (og mest udbytterige) snakke som jeg har haft på WorkAway, dem som har foregået en sen eftermiddag med fødderne i poolen, og en kold øl i hånden.

Hvordan er stemningen?

Afslappet, rar og produktiv. Få dig et indtryk i videoen som Henrik Brændgård har skudt her:

Jamen…

Aldersspredning på 21-44 år på ét og samme billede

Aldersspredning på 21-44 år på ét og samme billede

Er WorkAway ikke blot en undskyldning for at unge mandlige iværksættere kan trække en rejse fra i skat? På ingen måde – som tidligere nævnt er WorkAway den bedste investering som jeg har gjort mig, i form af det netværk og den sparring som jeg har fået som følge deraf. Og at der er en overvægt af mænd, er der en ganske fin aldersspredning. Således har jeg selv været den yngste deltager et par gange, mens den ældste deltager vist nok har været 44 år.

Jens-Jakob i gang med en ballonudfordring fra Lars Lotterup

Jens-Jakob i gang med en ballonudfordring fra Lars Lotterup

Er WorkAway kun for folk som arbejder med online marketing eller e-handel?: Nej, WorkAway er ikke kun for folk som arbejder med online markedsføring og e-handel, selvom at der på de ture som jeg har været med på, er en klar overvægt af folk der falder under denne gruppe. Således har jeg været på WorkAway med alt fra en ballonmand med 40 ansatte, til en direktør for en større nordjysk byggevirksomhed.

Hey, jeg kan se at XXX skal med på turen. Kan jeg få hjælp af ham/hende dernede? Måske – sandsynligheden er god, hvis du ellers også selv har noget at bidrage med. Husk på at WorkAway  ikke er en arbejdslejr, hvor du er garanteret eksperthjælp uafbrudt i 7 dage, således at du kan vækste din virksomhed – de andre deltager betaler ligeledes for at komme af sted. Tager du alene med på en tur, fordi at du ønsker ”gratis” hjælp fra en af deltagerne, er du derfor ude på et sidespor, og bør derfor genoverveje om WorkAway er det rigtige for dig.

Hvad kan jeg nå på en uge? Det kommer helt an på hvad du sidder med. Var jeg dig, ville jeg dog ikke udelukkende tage på WorkAway for at arbejde igennem, ment som i at lave forfaldent arbejde som du lige så godt kunne lave hjemme i Danmark. Udnyt muligheden for sparring, og for at træffe mere strategiske beslutninger i din virksomhed. Dermed ikke sagt at du ikke får arbejdet på WorkAway – det kommer i sidste ende an på, hvordan du vælger at priortere din tid.

Resultat: 49 nye bekendtskaber

Hvad har jeg så helt konkret fået ud af mine netværksrejser? Foruden et netværk af 49 seje personer, som jeg har mødt gennem WorkAway og vores selvorganiserede ture, har jeg fået uvurderlig sparring. En del af den sparring har faktisk været den direkte årsag til, at jeg valgte at skrotte et gammelt IT-system som vi havde udviklet på i 2 år, samt at jeg i sidste ende valgte at forlade virksomheden hvor vi skulle bruge selvsamme system – og at jeg derfor er videre den dag i dag (mere om det i en episode af Iværksætterpodcast, som udkommer omkring den 10/2)

24 timers event i Herlev

Kim og Heine til 24-timers event i Herlev. Læs mere om konceptet her

Sparringen har jeg både fået på WorkAway, men også i tiden bagefter. Jeg kan i flæng nævne talrige 24-timers arbejdsdage med blandt andet Halfdan, Kim Fredtoft, Lars og Dennis Drejer. Jeg har fået en rigtig god sparringspartner, både på det personlige plan og firma-wise, i form af Maj Wismann. Mike fra Roomsa prikker mig på skulderen når han er i København, hvilket so fare har resulteret i et par middage, hvor også Jonathan har været med. Jeg har været i Aalborg, for at snakke samarbejde på en række områder med Heine Chortsen. Mads har haft mig med ude at klatre sammen med Halfdan og Jens-Jakob, og sidstnævnte har også givet mig en stående kajaktursinvitation når vejret engang bliver bedre. Og til jul brugte jeg nogle timer i Tivoli med Michael fra Salea og Ditte fra KFS Boligbyg, hvor jeg virkelig fik sat nogle tanker i gang, som jeg er glad for at jeg tog action på i dag. Og jeg kunne blive ved… Se blot hvilke spændende mennesker som jeg har været så privilegeret at lære at kende:

December 2012: Netværkstur til London med Halfdan Timm, Andreas Linde og Kristoffer Føns

September 2013: WorkAway i Barcelona med Nikolaj Astrup Madsen, Dennis Svingholm Drejer, Lars Daniel Rasmussen, Lars Skjoldby, Jens Jakob Andersen, Søren Sieg Jensen, Simon Elkjær, Kim Fredtoft Søchting, Casper Schneidereit, Kristoffer Føns, Michelle Rødgaard-Jessen, Mads Bjerring Ellegård, Mogens Byskov Møller, Lars Lottrup, Tobias Olesen, Carsten Rose Lundberg, Stefani Alexandra Biber, Thomas Holm Ingemann Thomsen, Tobias Schelle, Anders Fredenslund og Jannich Allan Stæhr.

December 2013: Netværkstur til London med Halfdan Timm, Lars Daniel Rasmussen og Philip Oliver Løvland

Maj 2014: WorkAway i Barcelona med Nikolaj Astrup Madsen, Dennis Svingholm Drejer, Lars Daniel Rasmussen, Maj Wismann, Lars Skjoldby, Nicolai Lønne, Thomas Bang Petersen, Kim Fredtoft Søchting, Michelle Rødgaard-Jessen, Mads Bjerring Ellegård, Mads Phikamphon, Henrik Brændgaard, Michael Buje, Philip Mahler, Morten Madsen Bennedsen, Heine Bager Chortsen, Marc Falk, Mikkel Skorkjær Kongsfelt, Kristian Primdal, Torben Tronborg Beck, Kent Medom, Helle Laursen og Thomas Klitbo

September 2014: WorkAway i Barcelona med Halfdan Timm, Nikolaj Astrup Madsen, Dennis Svingholm Drejer, Lars Daniel Rasmussen, Maj Wismann, Lars Skjoldby, Michael Pedersen Roscoe, Jens Jakob Andersen, Søren Sieg Jensen, Thomas Bang Petersen, Simon Elkjær, Michelle Rødgaard-Jessen, Tobias Ehlig, Christoffer Baadsgaard, Mia Franck Nersting, Christian Bo Winther Møller, Frands Bjerring Hansen, Ditte Maria Kollerup, Lars Hesselberg, Jonathan Rønde Kiilerich, Mike B. Stage og Emil Højbjerg

 

Maden på WorkAway fejler ikke noget - her er vores kok i gang med at forberede afslutningsmiddagen

Maden på WorkAway fejler ikke noget – her er vores kok i gang med at forberede afslutningsmiddagen

Lyder ovenstående som noget for dig? Så kan jeg på det varmeste anbefale dig at ansøge næste gang at Nikolaj frigiver nye datoer til WorkAway. Som det er nu, bliver der holdt 5+ arrangementer om året, så der skulle være rig mulighed for at finde en dato der passer. Næste WorkAway løber af stablen i maj, og de sidste pladser bliver frigivet nu på fredag (06/02/14).

Du kan læse mere lige her.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (7 votes cast)
Min bedste investering i min virksomhed, 5.0 out of 5 based on 7 ratings

7 thoughts on “Min bedste investering i min virksomhed

  1. Halfdan Timm

    Jeg synes ikke det er nok, mit navn kun står her 6 gange.

    SÅ jeg tilføjer lige et mere her.

    Og tak for de gode ture – jeg glæder mig allerede meget til næste! 😉

    Svar
  2. Morten Storgaard

    Det lyder fedt Emil, har godt overvejet at tage med på Workaway camp. Det er skønt, når man kan komme ud at rejse “på firmaet”. Jeg har selv lige været i Beijing med en kunde og snakke med Baidu, good times. Keep it up!

    Svar
  3. Anders

    Hej Emil,

    Jeg vidste ikke at der foregik sådan en iværksætter tur af Danske iværksættere.
    Jeg så lige filmen fra jeres tur. Den ser utrolig fedt ud! Jeg vil kraftigt overveje, at tage på tur næste gang.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *