Hvorfor gik en masse internetbrugere amok, da sagen om orango.dk rullede over landet? Hvad betyder det for dig som hjemmesideejer? Få svaret i dette indlæg!

Som du måske ved, har jeg interesseret mig en del for orango-sagen. Først oprettede jeg en underskriftsindsamling, og siden hen bloggende jeg som den første (regner jeg med) med nyheden om at Orango APS, havde valgt at overgive domænet uden at gå rettens vej.

En ting var selvfølgelig, at det var synd for Peter, som havde fået snuppet sit næsten 10 år gamle domæne af en nystartet virksomhed. En anden var fremtiden: hvis dette kunne ske, hvad ville der så ikke kunne ske med andres domæner?

Det er glædeligt at Peter har fået sit domæne tilbage, men omvendt ville det have været godt for resten af Danmark, at få rettens ord for hvordan lignende domænesager skal dømmes – en slags rettesnor. Derfor er der nu en række ting, som du stadig skal overveje som domæneejer.

Sådan som jeg ser det, svarer orango-sagen til at du leaser en bil. Bilen benytter du kun et par gange om ugen, til at køre dine breve som du skriver til moster Olga, ned på posthuset. Efter en del år er der en eller anden tosse, som starter en virksomhed. Han mener at han har mere ret til at lease bilen, da hans behov er større. Derfor beslutter leasingsfirmaet, at virksomheden skal have bilen. Sur røv ikke?

Jeg siger ikke, at det skal være tilladt, at købet et domæne med videresalg i tankerne. Men det skal sku heller ikke være muligt, at stjæle et domæne efter så mange år, når det aktivt benyttes til mail og med en enkelt html side.

I følge domæneklagenævnet tæller html-indhold højt, hvorimod brugen af domænet til email-konti, og kun enkelt html forside (som i Peters tilfælde) ikke tæller særligt højt. Derfor er de fleste, der ikke har en masse indhold tilknyttet deres .dk domæne i faregruppen for at få stjålet ders domæne.

Hvad betyder det for os, der har domæner som vi kun har en .htaccess fil liggende på, hvor vi har en 301-redirect til en anden side? Jo, indtil at der falder en dom i en domænesag, kan domæneklagenævnet, blive ved med at være smagsdommere, der vurderer hvem der har mest behov for et domæne.

Orango APS: Omdømme og SEO

Rejsekongen Simon Spies sagde engang at “al omtale er god omtale” – hvilket der både er rigtigt og forkert i denne sag. Orango.nu (Orango APS) fik nemlig en masse links grundet denne sag, hvilket har medført at de har fået sitelinks. Mange bloggere og debbatøre i fora, har nemlig ikke tænkt over at benytte nofollow på deres links, hvilket har medført at Orango APS har fået en fandens masse god linkjuice.

Sagen er nemlig den, at Google ikke ved om du linker til deres website grundet at de er nogle idioter, eller om de yder en fantastisk service. De ser kun  at der bliver linket til dem, og at blogejerne ikke vælger at benytte nofollow.

Orango udbyder selv SEO – hvilket næsten ethvert webbureau gør nu til dags (desværre!). I forbindelse med orango-sagen, er der blevet skrevet en masse dårligt om Orango APS – som selvfølgelig er synligt. Orango har dog ikke formodet, at fjerne det værste af den dårlige omtale, der eksistere om dem. Hvis Orango APS ikke engang kan lave reputation management for sig sel, tvivler jeg på at de kan for dig! 

Klasseeksempel på dårlig krisehåndtering 

Orango APS må siges at være et klasseeksempel på dårlig krisehåndtering – og tænker man på at de selv udbyder SEO, er det aldeles pinligt! I stedet for at forsvare dem selv, og give svar tilbage på kritikken, lukkede firmaet nem for ALT kommunikation. Det var ikke længere muligt, at debattere på facebook, de svarede ikke på twitter, og de havde ingen kommentarer når de blev udspurgt af medierne.

Lov mig for guds skyld, at du selv lægger en strategi hvis du kommer i en situation, der bare kommer i nærheden af orango-sagen. Helst med nogle, som har forstand på det – det er billigst i sidste ende!

For at runde af, vil jeg sige at du skal overveje hvad du bruger dine domæner til. Tænk desuden over, hvem du giver linkjuice tiol når du skriver dårligt om dem, og sidst men ikke mindst: kopier ikke firmaets måde at løse kriser på!

/ Emil Blücher