Google er andet end tekst – Universal Search

I de gode gamle dage viste Google kun tekstresultaterer når du søgte. Enten i et dokument, i en blog, en hjemmeside eller andet tekstbaseret indhold.

Sådan er det dog ikke længere, og søger du på Google vil du sikkert blive udsat for Universal Search. Meget kort forklaret betyder det, at du også skal levere indhold, der ikke er tekstbaseret. På den måde kan du fylde mere i resultatlisterne, og dermed tiltrække flere besøgende.Som du nok ved ejer Google videotjenesten Youtube – og du har sikkert også set et youtube klip eller to i Googles resultatlister. Videoer er bare et af de elementer som indgår i universal search, og dermed en oplagt mulighed for at fylde lidt mere på google-søgninger.

SEO på Youtube og andre videotjenester

Google benytter sig ikke kun af videoer fra Youtube, men uanset hvilken videotjeneste du benytter, er der en række ting du kan gøre for at øge sandsynligheden for at din video bliver udvalgt

Titlen: Husk at bruge de nøgleord du vil findes på i videotitlen. Gerne først i sætningen.

Beskrivelsen: Flere youtubebrugere læser beskrivelsen til videoen. Overvej derfor at smide et link eller to ind til din hjemmeside. Andre websites der embedder kan desuden finde på at snuppe din beskrivelse, og dermed dit link.

Tags: Selvom at Google ikke længere bruger meta-keywords, da de tidligere var for lette at manipulere, betyder det ikke at de ikke ligger nogen værdi i dine videotags. Brug derfor god tid på at finde nogle gode videotags.

Desuden er der en lang række andre ting der spiller ind, når Google skal finde den bedste video. Videoens alder, playlister den er med på, kommentarer, visninger af din Youtube kanal, og links til din video er bare nogle af dem.

SEO på billeder

Også billeder indgår i universal search, så derfor skal du da også have et par tips til optimering af dine billeder.

Filnavn: Her spiller filnavnet ind. “Tivoli-copenhagen.jpg” er bedre end “unavngivet.jpg” eller “img8978.jpg”. Tænk desuden på mappenavnet som dine billeder ligger i, da ovenstående også gælder her.

Omkringliggende tekst og optimering af siden: Teksten som er rundt om billedet, samt titlen og url adressen på siden, kan også sammenkædes med billedet. Sørg derfor for at det er relevant.

ALT-tekst: Sørg desuden for at billedet har en alt-tekst, gerne med de nøgleord som du vil findes på.

Fremtiden: Kommer twitter med?

Jeg har allerede set forsøg på Google.com med Twitterbeskeder i søgeresultaterne. Jeg har taget et screenshot så du også får chancen for at kigge med.

Hvis twitter snart indføres på Google.dk er det måske værd at genoverveje om du skal på twitter, hvis du ikke allerede er aktiv.

Twitter på Google

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *