Google har efterhånden tradition for at tilføje nye områder til Universal Search, så det ikke kun er tekstresultater der bliver vist for de søgende. Google Profiles er nu også en integreret del, hvilket du kan læse meget mere om i dette blogindlæg.

• Hvor tilmelder jeg mig Google Profiles?
• Hvad er Google Profiles?
• Hvorfor benytte Google Profiles?
• Hvad skal jeg udfylde, og hvordan?
• Vælg dine links med omhu
• Uafklarede spørgsmål
• Google leger også med Twitter

Der bliver hvert år startet en masse projekter hos Google, hvoraf nogle få af dem efter et godt stykke tid, ender med en service som ender med at spille en langt større rolle end fra start. Google Profiles er en af dem, og har efterhånden eksisteret i et godt stykke tid, før det nu begynder at spille en central rolle.

Hvor tilmelder jeg mig?

Du kan til enhver tid ændre eller tilføje en Google Profil på https://profiles.google.com – som altid er det helt gratis.

Hvad er Google Profiles

Google Profiles er en service, der knytter en profil til din Google-konto. Selve idéen bag, er at der er en række fast definerede felter, som du får mulighed for at udfylde og tilpasse. Grundet at det er de samme felter som alle får muligheden for at udfylde, har Google også gode muligheder for at trække disse oplysninger over i de normale søgeresultater, så Google Profiles oplysningerne er tilgængelige som en del af af Universal Search.

Hvorfor benytte Google Profiles?

Her de sidste dage er der sket en masse med Google Profiles. Har du været logget ind på din Google Konto de seneste dage, har du meget vel kunne se din Google Profil, hvis du allerede har udfyldt lidt af den for noget tid siden, som første resultat når du har Googlet dig selv. Dette har Google sikkert gjort, for at motivere dig til at udfylde endnu mere af din profil.

Google Profile som del af Universal Search

I mellemtiden, er Google som tidligere nævnt også begyndt at inkludere profilerne i søgeresultaterne. Helt lavpraktisk betyder det, at du vil kunne kunne benytte din Google Profil som del af forebyggende reputation management, damage prevention, eller omdømmestyring – alle 3 betegnelser for en og samme ting.

I og med at du selv kan kontrollere din Google Profil, kan du også selv bestemme hvad der skal stå dig. Så når Google Profiler om et stykke tid begynder at spille en endnu større rolle end den gør nu, og finder vej til side 1, vil der være en plads mindre til dårlig omtale om dig.

Hvad skal jeg udfylde, og hvordan?

Generelt er der det at sige, at du hellere må udfylde for meget end for lidt.

Skal du endelig undlade at udfylde bestemte felter, så undlad felterne der står angivet som “not publicly visible”, da de alligevel ikke bliver inkluderet i de offentlige resultater.

En vigtig indstilling, er også at du skal bruge de logiske URL adresser, uden den tilfældige talkombination som vist ovenfor.

Vælg dine links med omhu

Under profilen, kan du henvise til sider relateret til dig, og få et link med i samme omgang. Som du kan se på skærmbilledet ovenfor, vises der også links direkte i søgeresultatlisterne – lidt på samme måde som Google gør med deres sitelinks og deres annonceringssystem. Derudover er det bestemt ikke utænkeligt, at Google vil tillægge links fra din Google Profil en form for værdi, som vil være gavnlig.

Uafklarede spørgsmål

Der eksisterer stadig ben række uafklarede spørgsmål, i forbindelse med Google Profiles, som man  først vil kunne få et svar på om et stykke tid, når os SEO-nørder har testet den seneste udvikling igennem. Blandt spørgsmålene er blandt andet: Kan man linkbuilde sin Google Profil op, samt hvordan vil Google reagere på folk med samme navne?

Sidespor: Google leger også med Twitter

Også Twitter gennemgår store ændringer ift. Universal Search for tiden. Google har før leget med at integrere Twitter i søgeresultaterne, men har først nu valgt en opstilling der lidt ligner Google Profiles layoutet, hvor der også vises et profilbillede. Tjek det ud!

Anyways, så kom i gang med din profil nu, så du kan være med fra start!

Det er de færreste virksomheder, som i hele deres levetid undgår dårlig omtale, i en eller anden grad. Ingen siger at omtalen er berettiget, og desuden er der ingen garanti for at den giver et realistisk billede af din virksomhed. Er du uheldig havner den dårlige omtale på internettet, og har du forinden ikke forebygget dette, kan det få katastrofale konsekvenser for din virksomhed.

I dette blogindlæg får du råd til selv at forebygge dit omdømme, samt en basal baggrundsviden om reputation management – med andre ord er tiden du benytter på at læse denne artikel givet rigtigt godt ud!

Du kender det vel selv. Hvor tit har du lyst til at skrive spalte op og spalte ned på nettet, ”bare” fordi at du har haft en god oplevelse i en butik? Ikke særlig tit, vel?

Omvendt kunne de fleste godt overveje at brokke sig på nettet, hvis de bliver behandlet skidt. Dermed vil det ofte være en meget lille gruppe af kunder, der kan tegne et billede af en virksomhed, der afviger fra virkeligheden – en faktor som dine kunder ofte glemmer. Dermed er der næsten et reelt behov for at benytte reputation management, selv når din virksomhed er reel nok. Uanset hvad vil der næsten altid ske en smutter i ny og næ, samtidig med at der bare er kunder som er emsige – og til tider konkurrenter der er ude på at skade dig.

Det er vigtigt at  løse omdømmeproblemer på et tidligt stadie. Sker der det at historierne opsnappes af troværdige kilder, som f.eks. større danske hjemmesider, har historierne med at bide sig fast i toppen af resultatlisterne på søgemaskinerne – hvilket resulterer i mange timers arbejde for at udbedre skaderne.

Hvis skaden er sket kan der heldigvis gøres noget ved problemet. Der findes forskellige metoder, men en af de mest benyttede, går ud på at rykke neutral eller positive tekststykke op, så den dårlige omtale ryger længere ned. Dette er dog en dyr løsning, hvor prisen afgøres af problemets omfang, samt det forarbejde der er gjort.

Reputation management består af en lang række faser, hvoraf følgende kan nævnes: forebyggende reputation management, overvågning så tidlig handling muliggøres, kortlægning af problemerne, løsning samt opfølgning.

Hvad kan du selv gøre – forebyggende reputation management?

Som sagt er det en rigtig god idé at forebygge problemerne før de opstår. Det vil være det mest skånsomme samt billigste i sidste ende. Herunder er en række ting som du selv kan begynde at arbejde med. Selvom at jeg vil anbefale at du til enhver tid køber dig til rådgivning, er det dog bedre at begynde at beskytte dig og din virksomhed selv, end helt at undlade. Den forebyggende fase kan du godt slippe af sted med at lave selv, hvis du kombinerer det med nogle få timers råd og vejledning, fra en professionel. Men når den dårlige omtale begynder at indfinde sig, er det sjældent at det kan betale sig at løse opgaven selv – her er ekstern hjælp næsten altid påkrævet.  

Start med at kortlægge hvilke brands og søgefraser i kan risikere at blive forbundet med. Tænk over alt fra jeres firmanavn, ledende medarbejdere til brands som i evt. ejer.

Benyt herefter ”Google underretninger” eller anden lignende service, til at holde øje med de søgeord som i lige har udvalgt. Læg en plan for hvad i gør, når der skrives negativt om jer.

Opret en blog som opdateres jævnligt, hvor søgefraserne indgår fra tid til anden. Sørg for at artiklerne består af unik tekst, jo længere jo bedre.

Sæt den tid af som det tager at lave god PR, så i med jævne mellemrum får skrevet artikler af aviser og andre anerkendte netmedier, om jeres virksomhed. Følg efterfølgende op med linkbuilding til disse artikler.

Hvis det er relevant for jeres virksomhed, så bed jeres kunder om at anmelde jer på trustpilot, hvis i selv mener at i har styr på jeres virksomhed – ellers kan dette nemlig få omvendt effekt. Følg op med linkbuilding rettet mod trustpilot.

Sidst men slet ikke mindst: behandl  dine kunder pænt! Selvom at du skulle sætte lidt penge til for at redde trådende ud, og vende en dårlig oplevelse til en god, vil pengene næsten altid være givet godt ud!

/ Emil Blücher

Hvorfor gik en masse internetbrugere amok, da sagen om orango.dk rullede over landet? Hvad betyder det for dig som hjemmesideejer? Få svaret i dette indlæg!

Som du måske ved, har jeg interesseret mig en del for orango-sagen. Først oprettede jeg en underskriftsindsamling, og siden hen bloggende jeg som den første (regner jeg med) med nyheden om at Orango APS, havde valgt at overgive domænet uden at gå rettens vej.

En ting var selvfølgelig, at det var synd for Peter, som havde fået snuppet sit næsten 10 år gamle domæne af en nystartet virksomhed. En anden var fremtiden: hvis dette kunne ske, hvad ville der så ikke kunne ske med andres domæner?

Det er glædeligt at Peter har fået sit domæne tilbage, men omvendt ville det have været godt for resten af Danmark, at få rettens ord for hvordan lignende domænesager skal dømmes – en slags rettesnor. Derfor er der nu en række ting, som du stadig skal overveje som domæneejer.

Sådan som jeg ser det, svarer orango-sagen til at du leaser en bil. Bilen benytter du kun et par gange om ugen, til at køre dine breve som du skriver til moster Olga, ned på posthuset. Efter en del år er der en eller anden tosse, som starter en virksomhed. Han mener at han har mere ret til at lease bilen, da hans behov er større. Derfor beslutter leasingsfirmaet, at virksomheden skal have bilen. Sur røv ikke?

Jeg siger ikke, at det skal være tilladt, at købet et domæne med videresalg i tankerne. Men det skal sku heller ikke være muligt, at stjæle et domæne efter så mange år, når det aktivt benyttes til mail og med en enkelt html side.

I følge domæneklagenævnet tæller html-indhold højt, hvorimod brugen af domænet til email-konti, og kun enkelt html forside (som i Peters tilfælde) ikke tæller særligt højt. Derfor er de fleste, der ikke har en masse indhold tilknyttet deres .dk domæne i faregruppen for at få stjålet ders domæne.

Hvad betyder det for os, der har domæner som vi kun har en .htaccess fil liggende på, hvor vi har en 301-redirect til en anden side? Jo, indtil at der falder en dom i en domænesag, kan domæneklagenævnet, blive ved med at være smagsdommere, der vurderer hvem der har mest behov for et domæne.

Orango APS: Omdømme og SEO

Rejsekongen Simon Spies sagde engang at “al omtale er god omtale” – hvilket der både er rigtigt og forkert i denne sag. Orango.nu (Orango APS) fik nemlig en masse links grundet denne sag, hvilket har medført at de har fået sitelinks. Mange bloggere og debbatøre i fora, har nemlig ikke tænkt over at benytte nofollow på deres links, hvilket har medført at Orango APS har fået en fandens masse god linkjuice.

Sagen er nemlig den, at Google ikke ved om du linker til deres website grundet at de er nogle idioter, eller om de yder en fantastisk service. De ser kun  at der bliver linket til dem, og at blogejerne ikke vælger at benytte nofollow.

Orango udbyder selv SEO – hvilket næsten ethvert webbureau gør nu til dags (desværre!). I forbindelse med orango-sagen, er der blevet skrevet en masse dårligt om Orango APS – som selvfølgelig er synligt. Orango har dog ikke formodet, at fjerne det værste af den dårlige omtale, der eksistere om dem. Hvis Orango APS ikke engang kan lave reputation management for sig sel, tvivler jeg på at de kan for dig! 

Klasseeksempel på dårlig krisehåndtering 

Orango APS må siges at være et klasseeksempel på dårlig krisehåndtering – og tænker man på at de selv udbyder SEO, er det aldeles pinligt! I stedet for at forsvare dem selv, og give svar tilbage på kritikken, lukkede firmaet nem for ALT kommunikation. Det var ikke længere muligt, at debattere på facebook, de svarede ikke på twitter, og de havde ingen kommentarer når de blev udspurgt af medierne.

Lov mig for guds skyld, at du selv lægger en strategi hvis du kommer i en situation, der bare kommer i nærheden af orango-sagen. Helst med nogle, som har forstand på det – det er billigst i sidste ende!

For at runde af, vil jeg sige at du skal overveje hvad du bruger dine domæner til. Tænk desuden over, hvem du giver linkjuice tiol når du skriver dårligt om dem, og sidst men ikke mindst: kopier ikke firmaets måde at løse kriser på!

/ Emil Blücher