Selv hvis du benytter den dyreste SEO-ekspert anbefalet af alle og enhver, kan du ikke vide dig sikker. Sagen er nemlig den, at du med stor sandsynlighed kan risikere at miste værdien af det SEO-arbejde der er lavet.

Bekymret? Det har du god grund til at være. Dette indlæg er af en hvis længde, men tro mig: er du ramt af nedenstående problemstilling, er hvert et sekund som du bruger på at læse dette indlæg givet godt ud.  

Google-handjobs ses hyppigere

Google handjob: det lyder meget vulgært, men er det faktisk ikke. I den ideelle verden er det sådan, at alle hjemmesider crawles og derefter rankes af Googles søgerobotter. Sådan er det dog også i langt størstedelen af tilfældende, men i en meget lille del af tilfældene, styres rankingen manuelt af mennesker.

Google har en række retningslinjer, som de helst ser at hjemmesideejerene overholder. Hvis et brud på disse retningslinjer ikke bliver opdaget af selskabets robotter, men derimod opdages af en medarbejder hos Google, har Google derfor i grove træk to muligheder:

• At justere deres crawlerne, så de i fremtiden bliver bedre til at opdage brud på retningslinjerne, af samme type

eller

• Manuelt at fjerne hjemmesiden fra Googles index, eller alternativt at rykke hjemmesiden langt tilbage ift. hjemmesidens konkurrenter

Dette blogindlæg leger med tanken om, at Google i fremtiden manuelt vil sortere en bestemt type af links fra, på samme måde som det skete for et stykke tid siden med flere danske linkkataloger og artikeldatabaser. Er din linkbuilding derfor udelukkende baseret på linktypen der omtales nedenfor, er du i risikozonen for at miste alt indgående linkjuice til din hjemmeside, hvilket vil sætte sine tydelige præg på dine placeringer. Der er især stor sandsynlighed for at du er ramt, hvis du har benyttet en SEO-ekspert til linkbuilding, uden selv at oprette supplerende links.

Sådan gør eksperterne!

Lad mig prøve at forklare dig hvad det er som rigtig mange SEO-eksperter gør forkert. Nedenstående opskrift er dermed en teknik, som jeg ikke selv benytter, og heller ikke anbefaler at du benytter, uden at du tænker dig meget godt om. Ikke fordi at din egen hjemmeside vil blive straffet grundet nedenstående teknik (en dårlig udført splog), men fordi der er stor risiko for at miste al værdien på et splitsekund, hvilket betyder at du har arbejdet forgæves. Chancen for at blive opdaget, falder logisk nok i takt med hvor meget man beskytter sig selv.

Step 1: Opret en blog, enten på dit eget domæne eller via en ekstern tjeneste

Step 2: Skriv en masse blogindlæg, hvor du opbygger en fiktiv tekst ud fra fiktive handlinger. Nå ja, det gør ikke noget at du som afsender er en fiktiv person!

Step 3: Link fra disse blogindlæg til de hjemmesider du ønsker linkjuice til

Så langt så godt, umiddelbart lyder det jo meget godt! Lad os dog straks gå videre til en opremsning af de mange faldgrupper der ofte ses i forbindelse med denne type af linkbuilding.

10 karistika ved linkbuildingblogs

Flere af omtalte blogs til linkbuilding, vil i fremtiden blive opdaget og straffet, grundet at SEO-eksperterne der står bag, har været dovne og sjuskede. Selv samme fejl som de påpeger på internetfora samt over for medierne, har de nemlig ikke selv tænkt over. Nedenfor kan du se de mest hyppige punkter, der gør linkbuildingblogs til noget skidt:

1. Mangel på kvalitetsindhold. Næsten alle linkbuildingblogs, har indhold af meget ringe kvalitet, da dét at få sammensat en historie hvori der kan indgå eksterne links, vægtes højere end dét at skrive et godt indlæg.
2. Få indgående links. Grundet mangel på kvalitetsindhold, er det meget svært for SEO-eksperterne at linkbuilde deres linkbuildingblogs, og dermed få linkjuice fra hjemmesider der reelt har noget at byde på. Ingen webmaster med respekt for sig selv, ønsker nemlig at linke til en linkbuildingblog, hvor indholdets kvalitet er dårlig, og emnerne der skrives om handler om alt fra børnesenge til udsugningsanlæg.
3. Højt antal af udgående links. Jeg kan love dig for, at Google holder øje med, om du linker overdrevet meget ud til andre fra dine blogindlæg. Tegner der sig et mønster af, at du på hver eneste underside linker til 2-3 forskellige domæner, kan alarmklokkerne meget vel begynde at ringe!
4. Dårlig intern linkbuilding. Da undersiderne ikke omhandler de samme emner, er det meget svært at flette nogle brugbare interne links ind. Som jeg tidligere har sagt, skal man ikke undervurdere effekten af interne links.
5. Dublicate Content. Langt størstedelen af de blog der oprettes af SEO-eksperter, er udsat for Dublicate Content. Sagen er nemlig den, at den samme tekst er tilgængelig fra både undersider og forside – et problem der i wordpress ellers kan nemt kan undgås, f.eks. ved brug af jump break.
6. Længde. Længden af teksterne er ofte beskedne, da det er tidsbesparende at skrive en kort tekst ift. en lang tekst. Som du sikkert ved, elsker Google tekst, hvilket Google i dette tilfælde kun får i ringe grad. Kombineret med punkt 3 fra denne liste – det høje antal af udgående links – er der meget få tekstafsnit tilbage, hvor der ikke figurerer et link.
7. Tydelige whois-oplysninger. Når man opretter et domæne, tilknyttes ens navneoplysninger så de er offentlige tilgængelige, jo mindre at registranten er dækket af navnebeskyttelse. Nogle vælger at registrere deres domæne til deres linkbuildingblog, i deres families navn, venners navn, deres eget navn indeholdende forkortelser, eller i navnet på helt andre virksomheder som der er medejere af, for at undgå at oplyse deres fulde navn. Ydermere er der mulighed for at benytte en ekstern service, hvor der benyttes et subdomæne frem for et unikt domæne. Skriver man sit fulde navn eller sit firmanavn, kan alle og enhver derfor slå domænenavnet op, for at se ejeren.
8. Link til SEO-ekspertens hjemmeside. Selvom at SEO-eksperten har gjort sig umage med at skjule whois-oplysningerne, vælger de tit at linke til deres egen hjemmeside. Ved at søge efter “SEO” eller “søgemaskineoptimering” i bloggens søgefunktion, eller en “site:domænenavn.dk SEO”-søgning på Google, kan man dermed ofte se hvem ejeren er.
9. Linkring mellem andre linkbuildingblogs. Grundet at  linkbuildingblogs har svært ved at skaffe indgående links, som omtalt i punkt 2, laves der ofte en linkring mellem SEO-ekspertens mange  linkbuildingblogs. Har man derfor fået øje på én enkelt linkbuildingblog, kan man derfor ofte ved anlysere de indgående links, finde frem til flere andre linkbuildingblogs. Dermed opnås der en form for “dominoeffekt”.
10. Bloggens navn. Tro det eller lad være: de samme eksperter der i bagklogskabens lys efter nedslagtningen af flere danske artikeldatabaser og linkkataloger, udtalte sig om at flere af navnene på artikeldatabaserne var for åbenlyse, har selv samme  problem med deres egne linkbuildingblogs. Det værste eksempel jeg har set ind til videre, er et subdomæne tilknyttet til en dansk bloggingudbyder med “linkbuilding” i URLen.

Er jeg ramt?

Hvis du har fået lavet linkbuilding, af en SEO-ekspert kan du meget vel være ramt. For at se om du er ramt, er du nød til at ctjekke dine indgående links igennem, f.eks. via Sitexploration eller Yahoo Site Explorer. Gå eksempelvis til Yahoo.dk og tast link:ditdomænenavn.dk og vælg herefter “except from this domain” under show inlinks i fanen “inlinks”. Herefter kan detektivarbejdet begynde. Kig efter ovenstående tegn, i jagten på linkbuildingblogs. Er du ramt? Så se hvad du kan gøre:

Løsning: bred linkbuilding

Vil du være klar den dag Google slår ned mod de linkbuildingblogs som de finder, så er det bedste råd at du spreder sin linkbuilding, fra kun at have én type af links, til at have mange forskellige. En tommelfingerregel er, at et link som regel er mere attraktivt hvis det er svært at få fat i. Tænk derfor ikke på antallet af links der peger imod din hjemmeside, men tænk over kvaliteten af de links som går hen imod din hjemmeside.

Skriv til de webmastere som har hjemmesider der omhandler det som du arbejder med. Spørg om du kan få et link hos nogle af dine samarbejdspartnere - er du heldig kan du få lov til at fungere som reference for dem. Måske kunne du også kaste dig ud som gæsteblogger, på blogs der skriver om emner som du har unik viden om. Eller hvem ved, måske kan du placere et link i din forumsignatur, eller kommentere på et par dofollow-blogs som du finder spændende. Er du frisk på en mere tosset linkbuildingidé, så kig i mit blogindlæg med 25 idéer til linkbuilding.

Som en af mine måske kommende kunder sagde til mig, engang i sidste uge “jeg linkbuilder hver eneste dag, selv juleaften”. Har man den holdning er man allerede godt på vej, da et eller flere daglige links, betyder flere hundrede links på årsbasis.

En del af Google Farmer Update?

En større frasortering af hjemmesider af dårlig kvalitet, skulle efter sigende blive indført inden for den nærmeste fremtid. Hvis  frasortering Google Farmer Update kommer til at ramme Danmark, er der god mulighed for at det bliver døden for omtalte type af blogs – dem jeg i dette indlæg har valgt at kalde linkbuildingblogs. Personligt tror jeg dog, at der går et lille stykke tid endnu, før at Google vælger at gøre noget ved problemet – og når det endelig sker, vil det sikkert være via et Google-handjob.

Hvad siger du? Giv dit besyv med herunder!

/ Emil Blücher

Der har meget længe været fokus på vigtigheden af at skaffe links, der peger ind mod din side: såkaldte eksterne links. Rigtig mange glemmer dog en mindst lige så vigtig linkstruktur: den interne linkstruktur.

Intern linkstruktur er stærkt undervurderet, især blandt gør-det-selv SEO-folk. Intern linkstruktur er kort forklaret links imellem dine egne undersider, fra din egen hjemmeside. Ved at benytte interne links, sender du et signal om hvilke undersider som du vægter højest, samt hvilke sider som “hænger sammen”.

Det er ikke et enten eller valg

Rigtig mange tror desværre at det er et enten eller valg, imellem interne links og eksterne links – hvilket det bestemt ikke er. Begge dele er utroligt vigtigt hvis du vil opnå gode placeringer. Fokuserer du kun på eksterne links vil du have svært ved at opnå eftertragtede resultater, og omvendt kan du ikke opnå placeringerne ved kun at fokusere på ekstern linkbuilding.

Med andre ord: afsæt tid til begge dele, eller køb dig til det!

Nofollow eller dofollow?

Alt for mange spekulerer i at benytte et nofollow-tag på links til sider, som “om os” “kontakt” samt andre sider som de mener, at det ikke er nødvendigt at ranke godt på. Benytter du nofollow til hvad google ser som relevante sider, får du ikke lov til at “gemme” den linkjuice, som ellers ville have været overført med et dofollow link. I stedet går den smule linkjuice, der ellers ville have været overført med et dofollow-link bare til spilde.

Husk på at du næsten altid kan klemme et link eller to ind i en kontaktside, som kan hjælpe til en bedre intern linkstruktur. Dermed er der ingen grund til at benytte nofollow tags på links imod disse sider.

Beskrivende ankertekster

Når du så linker internt mellem dine undersider, er det vigtigt at ankerteksten som du bruger er relevant – jo mere  relevant jo bedre. Benytter du “læs mere” “klik her” eller lignende får du slet ikke den samme effekt ud af din interne linkbuilding, som du ville have gjort med beskrivende og logiske ankertekster.

Der er krummer i brødkrummerne

Brødkrummestier – det der på engelsk kaldes breadcrubs kan være rigtigt godt, til at forbedre din interne linkstruktur. Brødkrummerne kender du sikkert i forvejen, da de figurerer i toppen af en masse hjemmesider, som et navigationshjælpemiddel. En normal brødkrumme sti kan f.eks. være:      Du er her: Firmanavn > Blog > Bliv slank med jordbær

Med breadrumbs slår du to fluer med et smæk: du giver dine besøgende et navigationshjælpemiddel, samtidig med at du viser din mappestruktur til søgemaskinerne. Brødkrummestierne kan laves manuelt, desuden findes der plugins til flere CMS-systemer, herunder wordpress.

Lær af Wikipedia – og så alligevel ikke

Wikipedia ranker rigtig godt på især Google – men det er ikke grundet en fantastisk SEO-optimering, som mange fejlagtigt tror. En ting fungerer dog ret godt på wikipedia: den interne linkstruktur.

Når du læser en artikel på Wikipedia, er der nemlig en masse links til andre Wikipedia-sider – og det er jo lige det som intern linkbuilding går ud på. Du skal dog være opmærksom på en ting: du skal ikke linke fra din tekst til samme underside flere gange – det eneste du kan få ud af det er mindre overført linkjuice, og det er der jo ikke meget sjov i – vel?

Eksempel: Jeg skriver en infoside om guldfisk. I løbet af teksten nævner jeg ordet “akvarium” 7 gange, da jeg også har en anden underside der skriver en masse om sådan nogle fætre. Skal jeg have maksimalt linkjuice skal jeg dermed kun linke en enkelt gang til undersiden, og ikke hvert gang ordet nævnes (7 gange).

Sitemaps

Der findes primært 2 typer sitemaps når vi snakker SEO: XML sitemaps samt HTML sitemaps. Sidstnævnte type kan benyttes til intern linkbuilding. Et HTML-sitemap er faktisk bare en helt normal .html-fil, som indeholder under 100 links til undersider. For at opnå det maksimale, er det vigtigt at du også her skriver nogle gode ankertekster. Du kan desuden med stor fordel skrive noget omkringliggende tekst, i forbindelse med hvert enkelt link.

XML-sitemaps derimod kan ikke bruges til intern linkbuilding. XML-sitemaps fortæller nemlig kun søgemaskinerne om dine undersider.I værste fald får du indexeret nogle undersider, hvortil at der næsten ikke eksisterer nogle interne links – og dermed dækker det over det egentlige problem: dårlig intern linkbuilding.

Så et afsluttende råd herfra: få styr på din interne linkbuilding – det betaler sig!

/ Emil Blücher