Små ting tæller også med…

I forbindelsen med oprettelsen af min blog, har jeg selv oplevet hvordan en lille fejl kan betyde meget for placeringerne. Nogle gange er det bare en lille detalje, der kan resultere i enten bedre placeringer.

Nogle gange er det kun bagateller, der afgør om du når førstepladsen eller andenpladsen på Google. Fra jeg besluttede at jeg ville gå online med min blog, til at den var færdig gik der ikke lang tid – jeg ville være klar til den første februar, så jeg kunne starte med at blogge hvert 12. time.

En ting er at man glemmer de ting, som man allerede ved i forvejen. En anden er, at man opdager dem – og hurtigst muligt får rettet op på dem.

Fejlen i mit tilfælde, var at wordpress automatisk listede mine to sider i alfabetisk orden. Siden “Kontakt” blev derfor listet før “Om Emil Blücher” i min menu, hvilket medførte at kontaktsiden var det første link som Google stødte på.

Google giver nemlig en helt masse værdi, til det link i som står først i kildekoden. I mit tilfælde, betød det at en side næsten uden indhold, blev placeret meget bedre end den side, der ellers gav en masse informationer om mig. Siden hen har jeg ændret “Om Emil Blücher” til “Emil Blücher – om mig”, hvilket har medført at min informationsside nu ligger meget bedre i søgemaskinerne end før.

Sagt med andre ord: Brug tid på at analysere dine resultater, så du kan justere de småting på dit website, der gør at du ranker meget bedre!

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *