Laver du en søgning på ordet ”pagerank” på Google, vil mange af de resultater som du får vist være ganske misvisende. Næsen alle resultaterne fortæller nemlig at pagerank er guds gave til menneskeheden, samt at pagerank fortæller om hvordan den enkelte side ranker i Google.
Interesserer du dig bare en lille smule for SEO, har du sikkert fundet ud af at det langt fra er sandheden. Dette er et blogindlæg til alle dem som ikke har fundet ud af det endnu, så er du en af dem der vidste det i forvejen, kan du roligt zappe væk fra dette blogindlæg – du vil ikke gå glip af noget. Husk på at der allerede om 12 timer kommer et nyt indlæg, så mon ikke du kan lære noget nyt der?
Pagerank er en slags ”karakter” fra 0 til 10, der skulle forklarer en hjemmesides placeringer på Google. 0 skulle være det dårligste, og 10 det bedste – så langt så godt.
Flere påstår dog hårdnakket, at pagerank er en direkte rankingfaktor, hvilket ikke er tilfældet. En pagerank 2 side kan sagtens have flere besøgende, end en pagerank 5 side, præcis lige som at den også kan ranke bedre på Google end en pagerank 5 side. Desuden opdateres pagerank-indexet ikke særligt tit, hvilket betyder at du ikke kan se de aktuelle placeringer.
Sagt på en anden måde: Brug kun pagerank for sjov som en ”indikator”, og ikke professionelt når du skal træffe beslutninger der påvirker dit SEO-arbejde.
“Desuden opdateres pagerank-indexet ikke særligt tit…”. Jf. nedenstående link opdateres den pagerank, som Google offentliggør kun et par gange om året. Men mon ikke Google også har en “intern” pagerank – forskellig fra den offentlige – som de bl.a. benytter, når søgeresultaterne skal rangeres (sammen med de 199 andre parametre)?
http://sites.google.com/site/webmasterhelpforum/en/faq–crawling–indexing—ranking
@Tommy: Google har jo en masse rankingparametere, da de jo ikke bare vælger tilfældige sider. Problemet i det hele, er at google selv påstår flere steder at pagerank er en rankingfaktor – hvilket den i følge en masse seoere ikke er.
PageRank er jo den oprindelige algoritme. At sige, at Google ikke bruger den ifm. ranking er nok lige at strække den.
Men det er da rigtigt, at en lang række andre parametre spiller ind: Relevans & kontekstuelle netværk omkring en side. En madside med lav PR vil derfor højest sandsynligt ranke højere på en madterm, end en side med lidt højere pagerank inden for en anden niche. Trust er også en parameter, derfor er det fx svært at banke Wikipedia-artikler. Nyhedsinteresse er det ny name of the game, tyder meget på.
Jeg tror, den PR, du har set flere SEO’ere udtale sig om, er Toolbar-PageRanken, der ganske rigtigt ikke opdateres særlig tit — og kan være markant ude af sync med en sides “rigtige” pagerank.
Lidt videre og interessant læsning, der dækker forskellige rankingparametres betydning over tid, kan ses her:
http://www.seomoz.org/blog/how-googles-rankings-algorithm-has-changed-over-time-
Alt godt!
Kasper
Hej Emil,
Det er simpelthen noget vrøvl. Pagerank er en ud af mange faktorer der bestemmer din sides placering i SERPs. Pagerank er jo netop et udtryk for hvor stærk din sides linkprofil er, et høj PR site vil ranke på en masse artikler uden der bygges separate links til de pågældende artikler, det vil du næppe opleve med et PR0 site, medmindre du befinder dig på et marked helt uden konkurrence.
“hvilket den i følge en masse seoere ikke er” På Internettet gælder det i den grad om at være kildekritisk.
Bare så vi er enige: Den pagerank som jeg omtaler er toolbar-pageranken, som man kan se hvis man benytter Google Toolbar eller en af de mange tjek-din-pagerank-sider.
Når der snakkes om hvor godt at en hjemmeside er optimeret, bruges en høj pagerank tit som det eneste argument, for at hjemmesiden er i topklasse. Jeg siger ikke at nogle af de værdier der benyttes til at udregne pagerank med, ikke også tæller med i den endelige ranking i resultatlisterne, men at der er så mange andre rankingparametere, så at en høj toolbar-pagerank ikke giver et reelt billede om et website er bedre optimeret end et andet.