Reputation management

Det er de færreste virksomheder, som i hele deres levetid undgår dårlig omtale, i en eller anden grad. Ingen siger at omtalen er berettiget, og desuden er der ingen garanti for at den giver et realistisk billede af din virksomhed. Er du uheldig havner den dårlige omtale på internettet, og har du forinden ikke forebygget dette, kan det få katastrofale konsekvenser for din virksomhed.

I dette blogindlæg får du råd til selv at forebygge dit omdømme, samt en basal baggrundsviden om reputation management – med andre ord er tiden du benytter på at læse denne artikel givet rigtigt godt ud!

Du kender det vel selv. Hvor tit har du lyst til at skrive spalte op og spalte ned på nettet, ”bare” fordi at du har haft en god oplevelse i en butik? Ikke særlig tit, vel?

Omvendt kunne de fleste godt overveje at brokke sig på nettet, hvis de bliver behandlet skidt. Dermed vil det ofte være en meget lille gruppe af kunder, der kan tegne et billede af en virksomhed, der afviger fra virkeligheden – en faktor som dine kunder ofte glemmer. Dermed er der næsten et reelt behov for at benytte reputation management, selv når din virksomhed er reel nok. Uanset hvad vil der næsten altid ske en smutter i ny og næ, samtidig med at der bare er kunder som er emsige – og til tider konkurrenter der er ude på at skade dig.

Det er vigtigt at  løse omdømmeproblemer på et tidligt stadie. Sker der det at historierne opsnappes af troværdige kilder, som f.eks. større danske hjemmesider, har historierne med at bide sig fast i toppen af resultatlisterne på søgemaskinerne – hvilket resulterer i mange timers arbejde for at udbedre skaderne.

Hvis skaden er sket kan der heldigvis gøres noget ved problemet. Der findes forskellige metoder, men en af de mest benyttede, går ud på at rykke neutral eller positive tekststykke op, så den dårlige omtale ryger længere ned. Dette er dog en dyr løsning, hvor prisen afgøres af problemets omfang, samt det forarbejde der er gjort.

Reputation management består af en lang række faser, hvoraf følgende kan nævnes: forebyggende reputation management, overvågning så tidlig handling muliggøres, kortlægning af problemerne, løsning samt opfølgning.

Hvad kan du selv gøre – forebyggende reputation management?

Som sagt er det en rigtig god idé at forebygge problemerne før de opstår. Det vil være det mest skånsomme samt billigste i sidste ende. Herunder er en række ting som du selv kan begynde at arbejde med. Selvom at jeg vil anbefale at du til enhver tid køber dig til rådgivning, er det dog bedre at begynde at beskytte dig og din virksomhed selv, end helt at undlade. Den forebyggende fase kan du godt slippe af sted med at lave selv, hvis du kombinerer det med nogle få timers råd og vejledning, fra en professionel. Men når den dårlige omtale begynder at indfinde sig, er det sjældent at det kan betale sig at løse opgaven selv – her er ekstern hjælp næsten altid påkrævet.  

Start med at kortlægge hvilke brands og søgefraser i kan risikere at blive forbundet med. Tænk over alt fra jeres firmanavn, ledende medarbejdere til brands som i evt. ejer.

Benyt herefter ”Google underretninger” eller anden lignende service, til at holde øje med de søgeord som i lige har udvalgt. Læg en plan for hvad i gør, når der skrives negativt om jer.

Opret en blog som opdateres jævnligt, hvor søgefraserne indgår fra tid til anden. Sørg for at artiklerne består af unik tekst, jo længere jo bedre.

Sæt den tid af som det tager at lave god PR, så i med jævne mellemrum får skrevet artikler af aviser og andre anerkendte netmedier, om jeres virksomhed. Følg efterfølgende op med linkbuilding til disse artikler.

Hvis det er relevant for jeres virksomhed, så bed jeres kunder om at anmelde jer på trustpilot, hvis i selv mener at i har styr på jeres virksomhed – ellers kan dette nemlig få omvendt effekt. Følg op med linkbuilding rettet mod trustpilot.

Sidst men slet ikke mindst: behandl  dine kunder pænt! Selvom at du skulle sætte lidt penge til for at redde trådende ud, og vende en dårlig oplevelse til en god, vil pengene næsten altid være givet godt ud!

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.7/5 (3 votes cast)
Reputation management, 4.7 out of 5 based on 3 ratings

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *