Nej! Jeg bad ikke om reklamemails

Mange har et nyhedsbrev til deres webshop, hvilket normalt også er super godt. Når de skal lokke nye brugere til, sker det tit med tekster som “tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv den første til at modtage nyhederne”

Men hvad ender brugeren med at få? En reklamemail med et par tynde tilbud, som også fremgår af hjemmesiden. Ikke skide spændende  – vel?

Nyhedsbrev

Ordet nyhedsbrev kan deles i to: nyheds og brev. Lover du desuden dine brugere nyheder når de skal lokkes til, får du ikke meget ud af at sende en reklamemail. Sørg for der er noget tekst dine brugere kan bruge til noget, de fleste får nemlig mere ud af at sende et saftigt nyhedsbrev 5 gange årligt, end at sende det dobbelte antal med dårligt indhold.

Du måler vel effekten af dine nyhedsbreve ikke? Så kan du jo nemt sammenligne resultaterne, hvis du ændrer skrivestilen på nyhedsbrevet. Måler du ikke dit nyhedsbrev endnu, så kom i gang med det samme!

Unikke fordele

Flere butikker har succes, med at give unikke fordele til modtagerne af deres nyhedsbrev. Om det er specieltilbud, udlodning af præmier, eller et VIP-nyhedsbrev til en lille gruppe købere er op til dig. Husk at fokuser på at fastholde dine modtagere – flere gør desværre den fejl, at fordelene kun er for nytilmeldte modtagere.

Spændende overskrift der sælger…

Overskriften på dit nyhedsbrev er super vigtig. Den skal nemlig sikre at dine modtagere faktisk åbner din email, og ikke bare sletter den – eller i værste fald framelder sig dit nyhedsbrev.

For et stykke tid siden modtog jeg to nyhedsbreve på samme dag. De to overskrifter var noget hen af “Globeone nyhedsmail januar 2010” og ”Der ligger penge i din garage”. Den sidste overskrift var fra den blå avis, så der gik ikke mange sekunder før jeg kunne regne meningen ud. Jeg er rimelig sikker på at den sidstnævnte overskrift trækker flere klik end den første 😀

Lige for at opsummere her til sidst: Det er mindst lige så svært at fastholde eksisterende abonnementer, som det er at skaffe nye.

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *