Personlige søgeresultater



For en række år siden, var de resultater der blev fremvist på Google generelt ens. Eneste forskel i de viste resultater, var hvis man var uheldig at modtage data fra to forskellige datacentre. Sådan er det dog ikke mere. I dette indlæg vil jeg prøve at forklare hvad det kan betyde for dig, når du skal tjekke dine placeringer.

Personlige resultater v. 1

I en række år har Google benyttet sig af personlige søgeresultater. Med andre ord har det betydet, at de resultater som du har fået fremvist har været unikt tilpasset dig, hvis du har været logget ind på Google. Flere mennesker har faktisk en Google konto uden at de tænker over det, da Google tilbyder en række ydelser, som ikke har så meget at gøre med Googles søgemaskine at gøre. Hvis browseren er indstillet til automatisk at huske din Google kode, kan du dermed ikke regne med at andre mennesker ser de samme resultater som dig.

Har du ikke en Google konto, kan du alligevel være berørt af personlige søgeresultater. Mange mennesker benytter nemlig Google Toolbar, der også kan spille en rolle i forhold til personlige søgeresultater

Personlige resultater v. 2

For nyligt har Google indført personlige resultater for alle. Du skal med andre ord selv slå de personlige resultater fra, hvis du ønsker at se de samme resultater som alle andre. Vil du gerne det, kan du lave en Google søgning, hvorefter du peger din mus op mod øverste højre hjørne. Her klikker du herefter på weboversigt > deaktiver tilpasninger, der er baseret på søgeaktivitet.

Hvorfor overhoved bekymre sig om personlige resultater? For mange mennesker er det vigtigt at ligge øverst på Google – fair nok. Hvis du jævnligt tjekker placeringerne for dit eget website, vil Google dermed vide at du kan lide din egen side, og dermed placere den øverst frem over. På den måde tror du at du ligger godt, uden at gøre det.

Desuden er det vigtigt at dig og din SEO-pusher, taler samme sprog. Hvis du ser resultater som han / hun ikke gør, er det meget svært for begge parter at blive tilfredse. Så et kort råd herfra: Slå personlige resultater fra!

/ Emil Blücher

Om forfatteren

Emil Blücher har igennem tiden skrevet 67 indlæg på denne blog.

Tak fordi du læser med. Jeg kan følges på twitter, samt via RSS. Skulle du få lyst, kan mine SEO-ydelser købes igennem Blücher Media.

Et enkelt trackback to “Personlige søgeresultater”

Skriv en kommentar!