Hvad er vigtigt hvis du vil have at din hjemmeside, som er baseret på et CMS-system til at ranke godt?
Jeg vil prøve at give dig svaret her i dette indlæg. Jeg har prøvet at angive vigtigheden af de enkelte punkter, men du skal være opmærksom at ingen SEOere kan blive enige om værdien af de enkelte punkter – og det derfor er min personlige vurdering der spiller ind her.
1: Undgå dublicate content
At benytte samme tekst som fremgår andre steder på dit eget website, eller på andres hjemmesider er ikke noget Google kan lide. Skriv dit eget indhold fra bunden, og undgå at dit CMS-system selv laver lort i den – så dine sider fremgår på flere url’er.
Vigtighed: Meget høj
2: De 3 t’er. Tekst, tekst og tekst.
Google elsker tekst – ren tekst, ikke gemt bag flash, javascript eller alt muligt andet fis. God gammeldags tekst i store mængder.
Vigtighed: Meget høj
3: Pæne url’er
Værdien af en kort og beskrivende url er stærkt overvurderet – flere mener faktisk at det er noget af det eneste, som der skal til før at dit system er godt optimeret. Pæne url’er er fine – men ikke en mirakelkur.
Vigtighed: Medium til lav
4: Styr på dine redirects
Sørg for at alle dine domæner benytter 301-viderestillinger, samt at www. stiller videre til http:// (eller omvendt)
Vigtighed: Høj
5: Title tag
Sørg for en god og unik titel. At benytte den samme titel på flere sider virker ikke – så er det sagt!
Vigtighed: Høj
6: Meta description
Selvom at der ikke er en direkte SEO-gevinst at hente ved brug af meta description, er den stadig meget vigtig. Du kan nemlig have nok så gode placeringer i søgemaskinerne, men konverterer de ikke er de ikke meget værd. Skriver du en god og brugbar metabeskrivelse, er det også mere sandsynligt at søgemaskinerne benytter den, frem for et tilfældigt tekststykke fra din hjemmeside.
Vigtighed: Medium
7: Intern linkstruktur
En god intern linkstruktur er meget undervurderet! Sørg for at søgemaskinerne kan finde hele dit website, uden brug af xml-sitemaps ved at linke godt rundt til alle hjørner af dit website
Vigtighed: Høj
8: H1 H2 H3… tags
H1-tags kan i nogle tilfælde være rigtige nyttige – men alene udretter de ikke meget. Brug ikke for meget energi på at implementere dem, da det ikke er en mirakelkur samt at der findes mange andre punkter som “sparker mere røv”. Bemærk desuden at h1 tags sagtens kan bruges mere end én enkelt gang (dermed ikke sagt at du skal overdrive brugen).
Vigtighed: Lav til medium
/ Emil Blücher
Rigtig fin huskeliste til hvordan man skal sætte sit site op. God kort beskrivelse der er til at forstå.
Har selv benyttet mig af samme opskrift, da jeg lavede min webshop.
De 3 T’er. Har du selv fundet på den ? 😛
Ellers en god og kort beskrivelse, hvor jeg tror du har ret i at intern linkstruktur oftest får alt for lidt fokus.