Slavearbejde er vejen frem

Moderne CMS’er har gjort livet nemt for mange webmastere, som med tiden har fået adgang til et hav af forskellige features og plugins. Hvad man før skulle gøre manuelt, kan man nu få gjort automatisk med en enkelt afkrydsning eller to i en checkbox. Men er det nødvendigvis den bedste løsning? Og hvad har dette fået af betydning i forhold til intern linkbuilding?

Måske husker du mit næsten to år gamle blogindlæg om intern linkbuilding, hvor jeg gav mit syn på intern linkopbygning, samt eksempler på hvad der var “go” og hvad der var “no go” i forhold til emnet. Indlægget er stadig relevant den dag i dag, hvorfor jeg i dette indlæg, vil uddybe én af de ting som jeg kort kom ind på i det gamle indlæg. Hvad jeg nemlig før kun fik nævnt i én enkelt sætning, er nemlig et værktøj som kan have stor betydning, hvorfor det fortjener at blive uddybet i sit eget blogindlæg.

 

Springer du over hvor gærredet er lavest?

Har du fulgt nogle af de råd som jeg gav i mit gamle blogindlæg, vil du vide at intern linkbuilding er en eminent teknik til at vise søgemaskinerne de rigtige steder hen, få søgemaskinerne til at fremhæve de rette undersider, samt sikre god indeksering. Interne links kan oprettes som helt normale links i en tekst, som brødkrummer, relaterede sider/produkter-links, i et HTML-sitemap og på mange andre måder, hvilket har fået webudviklere til at udvikle værktøjer til nem intern linkbuilding. Eksempelvis kan næsten ethvert CMS med respekt for sig selv, finde ud af  spytte et HTML-sitemap ud, på samme måde som at næsten alle store webshop-systemer automatisk kan vise relaterede produkter. Mange systemer kan ligeledes sættes op således at der automatisk oprettes et link, hvert gang et bestemt ord skrives i en tekst.

Sådanne tiltag er selvfølgelig at foretrække, fremfor helt at undlade intern linkbuilding. Omvendt skal man være opmærksom på at man som oftest ikke opnår fuld effekt, set i forhold til hvad man ville have opnået, hvis man havde bygget sine links manuelt. Men hvorfor står det sådan til?

 

Links er ikke “bare” links

Hele ovenstående problemstilling munder ud i, at alt som oftest ikke kan eller bliver ordentligt automatiseret. Et plugin kan nemlig sagtens skrues sådan sammen, at det udelukkende opretter ét enkelt link på samme underside til samme underside. Men det betyder ikke at selvsamme plugin er i stand til at generere varierede ankertekster, eller skrive unik tekst rundt om linket – og det er et problem.

Dette betyder at der ofte er meget værdi at hente, ved lige netop at lave interne links manuelt, således at man kan variere ankerteksterne, samt automatisk får skrevet god unik tekst rundt om linket. Det ser nemlig mystisk ud set fra søgemaskinernes side, hvis samtlige af dine links har samme ankertekst, hvilket kan tages som et tegn for, at dine links ikke er så naturlige som de kunne have været. På samme måde benytter Google teksten rundt om et link, til at finde ud af hvad linket omhandler. Det vil derfor altid være en fordel, at dine links er omgivet af relevant tekst, fremfor bare at fremstå på en underside med en masse links, uden nogen form for omkringliggende tekst. Husk at den omkringliggende tekst skal være unik, for at undgå Dublicate Content på tværs af dine sider!

 

Fedt! Hvad gør jeg så?

Nok snik-snak. Her får du 4 konkrete idéer til at skifte automatisk linkbuilding ud med manuel intern linkbuilding.

  • HTML-sitemap: frem for bare at liste alle dine sider op automatisk, skal du oprette et manuelt sitemap. Dette skal enten erstatte dit gamle sitemap (oplagt hvis du ikke har så mange undersider, samt disse er relativt faste), eller alternativt supplere dit gamle HTML-sitemap. En god fremgangsmåde kan være at opstille dit sitemap med underoverskrifter og punkter. Læg således eksempelvis ud med at skrive dit søgord og lav linket til undersiden her. Skriv herefter en bindestreg, og skriv så en sætnings penge med lækker unik tekst, hvor i du inkluderer ord i tilknytning til den underside som du linker til.
  • Lav dine interne links midt i dine tekster manuelt. Således sikrer du dig at du kun linker til samme underside én gang, samt at du får benyttet forskellige ankertekster.
  • Udskift automatiske relaterede links med manuelle. Således er du sikker på at du kun henviser til de undersider som har størst mulig relevans, samtidig med at du får varieret dine ankertekster, samt mulighed for at efterfølge linket med en unik tekststreng, som vi så under fremgangsmåden til HTML-sitemaps.
  • Udskift “andre kunder købte også” eller dine autogenererede relaterede produktlinks på din webshop med manuelle produkthenvisninger. Dermed viser du besøgende såvel som søgemaskiner hen til de mest relevante sider.
Ved at følge ovenstående idéer, giver du samme kærlighed til dine links som dine eksterne links normalt får. Det fortjener de, og det kan mærkes!

Husk: automatisk linkbuilding er bedre end ingen linkbuilding

Inden jeg slutter af, vil jeg lige nå at sige, at alle selvfølgelig ikke har mulighed for, at lave manuel intern linkbuilding i samme grad, som der bliver lagt op til i dette indlæg. Husk på, at det ikke betyder, at du skal holde fingrene fra at benytte automatisk linkbuilding, hvis det er din eneste vej til interne links. Manuelle links er bedre end automatiske, men det betyder på ingen måde, at automatiske links ikke er at foretrække fremfor ingen interne links.

Py-ha, det var noget af et blogindlæg, men det var vist også på tide med nyt fra min kant. Status lige nu er, at jeg har rigtig meget at se til, hvilket ser ud til at fortsætte indtil at jeg går fuld tid engang til juni. Husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev hvis du ikke allerede er det. Jeg kan røbe så meget, at jeg kommer med et nyt produkt senere på året, som du med stor sandsynlighed vil kunne få rigtig meget nytte ud af. Som abonnement på min mailinglist får du selvfølgelig besked som en af de første, på samme måde som du får adgang til andet guf fra min side. Nyhedsbrevet udkommer selvfølgelig kun når jeg har noget på hjerte, og skulle du mod min forventning ombestemme dig, kan du altid afmelde dig.

Faldt indlægget i din smag eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor. Du skal også være mere end velkommen til at rate dette indlæg nedenfor.

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)
Slavearbejde er vejen frem, 5.0 out of 5 based on 3 ratings

12 thoughts on “Slavearbejde er vejen frem

  1. Steffen

    Det er klart at styrer man det hele selv, så har man fuld kontrol og kan gøre det helt optimalt. Især hvis man selv er god til SEO.

    Dog er der jo mange som for det første ikke har så meget tid og nemt glemmer at linke til andre relevante sider (jeg selv glemmer det temmelig ofte). Men der er jo også alle dem, som ikke lige kender så meget til SEO og derfor ikke ved det er en god idé.
    For alle disse er nogle automatiske plugins jo også en god idé.

    Men kører man ikke automatisk, men stadig glemmer det indimellem, så kan amn jo godt engang imellem sætte sig ned og gennemgå gamle blogindlæg m.m. og optimere lidt på dem, så de får nogle interne links. Bare et lille tip.

    Svar
  2. Lars

    Hej Emil,

    Mange tak for en rigtig god gennemgang. Jeg tror dig gerne, når du siger, at det gør en forskel.

    Men kan du give en idé om, hvor meget det styrker dit site? Jeg tænker her på, om det kan give de sidste 5-10%, hvis dine andre faktorer spiller. Hvor stor betydning vægter du intern linkbuilding i forhold til f.eks on page SEO som title, descibtion h-tags mv?

    Svar
    1. blucher Forfatter

      En dårlig linkstruktur kan udrette megen skade, men direkte at sætte procenter på er svært. Jeg kan sige dig så meget, at jeg på en lille håndfuld timers arbejde, fik en af mine kunder til at gå 5-10 pladser frem på alle de vigtige søgeord, i en MEGET hård konkurrence. Hovedparten af ændringerne var ift. den interne linkstruktur. Så ja, interne links kan spille en stor rolle.

      Svar
  3. Henrik Andersen

    Jeg driver en del WP blogs, og her benytter jeg mig af en blanding af manuelle og automatiske links. F.eks. er kategorier og tags jo automatiske links, og jeg bruger også plug-ins til at linke inden fra min artikler.
    Manuelle links giver nogle muligheder for at variere linksstrukturen, men det er et meget stort arbejde.

    Svar
  4. Sigge Hermann

    Ohh yes sire mit phpbb forum generer DC 🙁 og det er lidt noget lort, Men på den anden side man har ej heller ret meget kontrol over et freeforums.org forum 😉

    Svar
  5. Daniel

    Den manuelle måde at gøre det på er også langt mere favorabel, når man inkluderer Googles seneste opdateringer, hvor varierende ankertekster er blevet emne for større fokus end det var før.

    Svar
  6. Peter

    Kan se at varierende ankertekster også bliver nævnt i denne blog – men hvor vigtigt er det egentlig? Synes meningerne til dette er ret forskellige.

    Og kan det på nogen måde skade ens hjemmeside hvis ankerteksterne er ens (for eksempel på hver underside)?

    Svar
  7. Jacob Folmand

    Jeg har for nyligt opdaget “seo internal links” plugin til wordpress, som jeg har installeret på samtlige af mine blogs. Det kan også bruges til at lave udgående links på keywords som du definerer, og du bestemmer selv hvor mange gange per tekst osv. Men kan desværre ikke give en status på effekten af dette plugin endnu.

    Svar
  8. Per A.

    Der er virkelig nogle gode råd i dette indlæg. Jeg har før benyttet et plugin, der automatisk linkede internt, men det er jeg gået fra igen, da der simpelthen kom for mange links med alt for enslydende ankertekster. Hver gang jeg tilføjer indhold nu, så laver jeg altid et par interne henvisninger manuelt. Det virker meget bedre.

    Svar
  9. Niklas Bojsen

    Der er jo absolut ingen tvivl om, at CMS-systemer generelt set har gjort det meget lettere for webmastere. Det kan man se på et hav af forskellige hjemmesider. Jeg sad eksempelvis i skrivende stund og læste lidt om lån via. SMS her: smslånlet.dk

    Det er et godt eksempel på en side lavet i CMS.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *