Politikere har ikke forstand på SEM

Som du sikkert ved, er der nu udskrevet folketingsvalg. Ved sidste valg i 2007, var politikerne sløve når det drejede sig om at inddrage internettet, samt de sociale medier. Følger du med her på bloggen, kan du måske huske mit indlæg om de politiske partier tilbage fra januar, da jeg påpegede hvor slemt det stod til dengang. I mellemtiden er det ikke blevet bedre, hvilket må betyde at politikerne enten er snotdumme, eller bare vælger de forkerte samarbejdspartnere.

I dette blogindlæg vil jeg hive nogle af de ting frem, som partierne burde have styr på. Følg med – jeg er sikker på at du får et par tips, som du måske også kan bruge til noget!

 

SEO er vigtigt, og kræver tid

Organisk søgemaskineoptimering er generelt utroligt vigtigt, også for politikkerne! Rigtig mange af de danskere vælgere, som endnu ikke ved hvor de skal sætte deres kryds, bruger nemlig internettet til at blive klogere. Med andre ord kan man meget nemt som politiker, gå glip af mange “tvivlere” hvis man ikke er synlig i de organiske søgeresultater.

Modsat mange andre typer af markedsføring, er SEO ikke noget som man kan aktivere fra det ene sekund til det andet – der kræver som regel, at man er ude længe før statsministeren trykker på valgknappen. Det er derfor at man gør klar til valg et halvt år før på nettet, samt optimerer webshopper til julesalget i juli.

 

Alle fejler BIG TIME!

Ikke ét eneste af de politiske partier, har gjort noget særligt ud af SEO – ingen! Oplagte søgeord som optager danskerne for tiden, såsom spørgsmålet om en betalingsring eller afskaffelsen af efterlønnen er der ikke optimeret imod. Søgeord såsom folketingsvalg 2011, er der heller ikke nogle der har skænket en tanke.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre burde ALLE skamme sig!

 

Den visuelle valgplakat

Er der en ting som politikkerne er glade for, så er det valgplakater! Intetsigende billeder og partilogoer, som infiltrer lygtepæle over det ganske land. Spørger du mig, så er jeg meget sikker på at plakaterne ikke har den store effekt for det enkelte parti, hvis man ser hvad man ellers kunne have fået for alle de penge som det koster at fremstille plakaterne. Plakaterne kan sikkert være med til at øge valgdeltagelsen, i og med at borgerne mindes om valget, lige så snart at de træder du over deres dørtrin – men det må så også være det eneste positive som jeg har at sige om valgplakater.

Internetbannere derimod, synes jeg bestemt er værd at overveje at benytte sig af. Her giver man nemlig muligheden for, at folk faktisk kan læse mere om den enkelte politiker. Det er jo langt fra sikkert at man overhovedet kender de lokale politikere – dem der stille op i din valgkreds, er sjældent dem man ser på TV.

 

Vi følger efter dig!

Alt efter hvor du bevæger dig ude i den virkelige verden, vil du blive mødt af forskellige valgplakater – sådan behøver det ikke at være på internettet. Ved hjælp af retargeting har du nemlig mulighed for at lokke de besøgende, som har været inde på din hjemmeside tilbage igen på et senere tidspunkt.

Teknologien går i korte træk ud på, at brugeren besøger en hjemmeside, hvorefter systemet registrere en række oplysninger, der gør at bannerannoncerne senere kan målrettes mod lige netop denne bruger. Hvis en person eksempelvis klikker ind på Radikale Venstres hjemmeside, siger det noget om at vedkommende har en eller anden form for interesse, i dette parti. Derfor vil det være godt i de efterfølgende dage at eksponere det omtalte parti, på nogle af de tusinde hjemmesider der tilbyder at man kan vise bannere på deres hjemmesider. Det er nemlig sådan, at man sjældent får effekt af en enkel eksponering – der skal som regel flere til.

Tager vi ovenstående eksempel op igen, kan man faktisk benytte en endnu mere effektiv form for retargeting. Lad os antage at vedkommende der er på besøg på radikale.dk, vælger at kigge på en underside omhandlende efterløn. Nu kan vi pludselig udlade at:

1: Den besøgende har interesse i partiet

2: Den besøgende har interesse i efterløn

Nu kan man så frem for en generel annonce, målrette en bannerannonce specifikt om efterløn. Brugeren kan eksempelvis få fremvist et banner, hvor Radikale Venstre skriver at de anser efterlønsreformen for absolut nødvendig.

Retargeting kan benyttes hos de førende annonceydbydere, eksempelvis Google Adwords og Tradedoubler. Har du selv interesse i at se hvor mange tracking-cookies som du har, kan du checke det her.

Ram de rigtige mennesker på Facebook

Når du opretter en brugerkonto på Facebook, skal du oplyse en række personlige oplysninger. Inden du får set dig om, er du i gang med at bruge systemet, og bliver hurtigt fan af en lang række af sider, samt venner med en helt masse.

Hvad mange ikke ved er, at oplysninger kan annoncørerne på Facebook få lov til at benytte til at målrette deres annoncer til. Derfor er dette konceptsom skabt til at føre valgkamp! Da der kan målrettes efter alder, køn, geografi og sider som brugeren synes godt om, kan man nemlig ramme lige netop de vælgere som man ved er tvivlere ved et folketingsvalg. Igen får man også her muligheden for at henvise til en hjemmeside, hvor brugeren kan læse meget mere om den enkelte politiker.

 

Bliv kongen af YouTube!

Det kan ofte være svært at komme i mediernes rampelys, og samtidig få muligheden for at komme ud, med lige netop de budskaber som man ønsker. På nettet står det anderledes til: her kan man udgive lige netop det som man ønsker!

Videoer er ofte mere personlige end tekster – derfor kan de have en rigtig god effekt på vælgerne. Vælger man at oploade videoerne til YouTube eller en anden lignende service, kan man udover at være synlig på videosiden man oploader til, også få sin video i Googles søgeresultater. Vil du have et par tips til optimering af YouTube videoer, så se min tidligere blogpost om Universal Search.

Michelle Holstder stille op for Venstre, er faktisk rigtigt godt på vej med videoer – kig forbi hende, og lad dig inspirere.

 

Sponsoreret valgkamp?

En af grundende til politikernes sindssyge ringe præstation online, vil jeg skyde på skyldes at “offline” annoncering er delvist sponsoreret. Det skulle undre mig meget, hvis de politiske partier ikke opnår store rabatter, eksempelvis hos de bladhuse som støtter om op hhv. blå eller rød blok.

Alligevel må man kunne konkludere at pengene sidder løst for tiden, i hvert fald hos Venstre. Partiet skal nemlig meget vel, betale klækkelige summer af gode danske kroner, for brud på ophavsrettighederne af Villy og Helle billederne, som blev stjålet til “bag facaden”-kampagnen. Havde man brugt et billede som man havde ophavsretten til, eller lavet en tegning i stedet, kunne man havde sparet et sindssygt højt erstatningskrav fra de to fotografers side – og disse penge kunne de have kommet langt med online!

Skal jeg være helt ærlig, tror jeg ikke politikerne vågner op under denne valgkamp – de ser sikkert ikke dette indlæg. Det ville de gøre hvis de benyttede sig af Google Alerts – et lille overvågningsværktøj fra Google, som sladrer pr. email. Men det tror jeg ærlig talt ikke de gør, når de har lavet ovenstående fejl. Skulle det modsatte dog være tilfældet, får de da her et lille ekstra råd: få nu gang i Adwords! Det kan ikke være rigtigt at der for en uge siden, på en søgning efter “folketingsvalg” kun var et pari synligt, og hovedparten af dem der er kommet i mellemtiden, er målrettet forkert.

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.8/5 (5 votes cast)
Politikere har ikke forstand på SEM, 3.8 out of 5 based on 5 ratings

3 thoughts on “Politikere har ikke forstand på SEM

  1. Jimmy

    Jeg er helt enig at de offline valgplakater er en død ting, er faktisk helt sikker på at de mere irritere folk end de hjælper. Så ingen tvivl om at de skal skiftes ud med online udgaver, som nogle af dem og valgte under valgkampen.

    Jeg er dog ikke enig i at alle partierne fejlede big time, når vi snakker online medier så som reklamer og fjæsbog.
    Et parti som Enhedslisten gjorde meget ud af netop fjæsbog i deres kampagne, for at ramme unge og alle vælgere generelt. Er da også meget sikker på at det at de gjorde, var en medvirkende årsag til at Enhedslisten gik så meget frem som gjorde.
    Men der er uden tvivl plads til forbedringer i alle lejre.!

    Svar
  2. Emil Blücher Forfatter

    Som du sikkert så, er mit indlæg fra først i valgkampen – og jo, jeg må give dig ret: flere af partierne fik rettet op undervejs i valgkampen på onlinedelen.

    Svar
  3. Sebastian Krausing

    Hej Emil

    Kom lige forbi din blog, og så dette indlæg. Under sidste valgkamp har jeg hørt om nogle få politikere, som valgte at bruge lidt penge på online markedsføring. – Primært Adwords. Jeg synes dog det er rart at se, at flere og flere politikere har taget Youtube til sig.
    Så lad os se, om de ikke er blevet endnu klogere til næste valgkamp, og måske tager SEM til sig. – Men det vil selvfølgelig give de kandidater med flest midler en stor fordel.

    Forresten viser din side en lille fejl oppe i toppen: #header { background: url() no-repeat; }

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *