Sådan får din nye hjemmeside den bedste start

Starter du en helt ny hjemmeside, vil du sikkert gerne have besøgende fra dag ét. Der er nemlig ikke meget ved eksempelvis at starte en webshop, for så at vente flere uger eller måneder på første salg.

Søgemaskineoptimering tager som bekendt tid, hvilket gør at man ikke får trafik samme dag som man begynder sit SEO-arbejde. Men betyder det så, at man udelukkende kan gøre brug af betalt søgetrafik, når man åbner sit website for offentligheden? Nej, bestemt ikke – i hvert fald ikke, hvis du udviser rettidig omhug.

Sådan gjorde jeg med HUMA.dk

Siden midt/slut maj måned, har jeg været e-købmand på fuld tid med HUMA.dk, hvor vi sælger grej til rengøring, svanemærkede rengøringsmidler og meget mere. De første streger til HUMA blev dog tegnet tilbage i januar, hvilket gav mig nogle måneder til at gøre mit SEO-arbejde klar, således at jeg ikke var på bar bund når jeg ramte maj måned. Perioden januar til maj brugte jeg derfor på:

  • Søgeordsanalyse
  • Kategori/URL-struktur
  • Indholdsproduktion
  • Linkbuilding

Men hvordan gjorde jeg nu lige det? Og hvordan kan du gøre det samme?

Coming Soon!

Da jeg begyndte at arbejde på HUMA.dk, stod jeg med lidt af et dilemma. Jeg ville nemlig gerne sætte webshoppen op i et stille og roligt tempo, men jeg ville samtidig også gerne begynde at bygge noget trafik op omkring websitet. Det ville dog ikke være særlig smart, at sende folk ind på en ufærdig webshop, hvor folk ikke kunne bestille noget.

Den traditionelle løsning, ville her være at benytte et klassisk “coming soon” plugin. Konceptet her, er at brugere som er logget ind (mig og min programmør), får vist webshoppen som er under udvikling. Folk der ikke er logget ind, vil derimod blive redirectet til en gæsteforside, hvor der typisk er en nyhedsbrevsboks og lidt tekst. Det er for så vidt fint nok, for her kan du godt placere noget relevant tekst som Google kan indeksere, samt begynde din linkbuilding så småt.

Men, men, men! Hvorfor er det egentligt, at det kan betale sig, at lancere en tidlig version af sin hjemmeside for Google? Det kan det, da det er en fordel at Google lærer din websides struktur at kende – og den slags kan godt tage lidt tid. Desuden har Google mere tillid til hjemmesider som har lidt alder bag sig. Sidst men ikke mindst, har du mulighed for at tyv-starte din linkbuilding, når du har en URL at henvise til som rent faktisk har en smule indhold. Og kender du lidt til linkbuilding, vil du vide, at det er fornuftigt at man ikke modtager en ordentlig røvfuld links på én gang – her er det meget bedre at få sine links spredt over lidt tid.

Tilbage på sporet igen. Min pointe her, er at der ikke er meget struktur som Google kan se, hvis du kun har én enkelt underside som er offentlig tilgængelig (gæsteforsiden). Samtidig har du også kun én enkelt URL som du kan linkbuilde. At gøre tingene på denne måde, er selvfølgelig mange længder bedre, end slet ikke at have nogle indekserbare undersider eller en URL som man kan linkbuilde. Omvendt må vi også erkende, at dette heller ikke er det optimale udgangspunkt…

Advanced Coming Soon

Med ovenstående i mente, var mit ønske derfor at kunne køre to seperate websites på HUMA.dk – ét for dem som var logget ind (webshoppen som var under udvikling), og et andet website til besøgende og i særdeleshed Google.

Løsningen blev at jeg fik programmeret et lille WordPress plugin, som tjekkede om man var logget ind eller ej. Var man logget ind, fik man vist den normale WordPress installation, og var man ikke logget ind, fik man vist en stump HTML-indhold alt efter hvilken URL som man prøvede at tilgå.

Den store forskel her i forhold til et klassisk coming soon plugin, ligger i at jeg havde mulighed for at åbne op for flere undersider, i takt med at jeg fik styr på min kategoristruktur. På den måde fik Google en bedre idé om den websidestruktur som var undervejs, foruden at jeg fik mulighed for at begynde min linkbuilding på undersideniveau. Med Google’s øjne startede jeg derfor ikke fra “scratch”, da jeg åbnede HUMA.dk i slutningen af maj, da jeg her allerede havde været i gang i 3-4 måneder set med søgemaskinebriller.

Sådan så det ud i frontend og backend:

HUMA version 1 forside

HUMA’s gæsteforside op til lanceringen

Jeg er stor fan af manuelle HTML sitemaps. I tilfældet her, kan langt de fleste undersider kun tilgås via dette sitemap.

Jeg er stor fan af manuelle HTML sitemaps. I tilfældet her, kan langt de fleste undersider kun tilgås via dette sitemap.

Eksempel på det som i dag er en kategoriside, men som ranker på søgetermen "engangshandsker", til dels grundet dette forarbejde.

Eksempel på det som i dag er en kategoriside, men som ranker på søgetermen “engangshandsker”, til dels grundet dette forarbejde.

Generelle indstillinger i pluginnet. Bestemmer hvor der skal redirectes til, hvis der ikke er en custom rule.

Generelle indstillinger i pluginnet. Bestemmer hvor der skal redirectes til, hvis der ikke er en custom rule.

Custom Rules der styrer de offentligt tilgængelige undersider

Custom Rules der styrer de offentligt tilgængelige undersider

Simpelt setup hvor jeg indsætter ren HTML.

Simpelt setup hvor jeg indsætter ren HTML.

Set udefra:

Lanceringen set i Google Analytics

Lanceringen set i Google Analytics (filtreret således at udelukkende organisk trafik fremgår)

Linkbuilding ved opstart - intet vildt, men lidt har også sin ret :)

Linkbuilding ved opstart – intet vildt, men lidt har også sin ret 🙂

Konklusion: Rettidig omhug betaler sig!

Moralen med dette blogindlæg må være, at rettidig omhu betaler sig. Har du mulighed for at tyvstarte, og få de første 10-15 undersider online, nogle måneder før dit rigtige launch, vil det være en klar fordel set med SEO-briller. Teknikken her, kan selvfølgelig også bruge, hvis du udvikler din webshop på ét udviklingsdomæne, eller hvis du står over for at skulle lancere noget helt andet end en webshop.

Tag eksempelvis Halfdan Timm, som for tiden er ved at udvikle sin mini-søgemaskine til rejser. Mig bekendt kan man (i skrivende stund) endnu ikke søge hoteller og billige flybilletter frem, men det har altså ikke afholdt Halfdan for at have 100 undersider indekseret af Google.

Tobias Ehlig har lavet nøjagtig samme trick med festli.dk, som er hans webshop med festartikler. Rigtig mange måneder forinden at webshoppen gik online, vidste Tobias hvad de første URL’er ville komme til at hedde, og kunne derfor begynde at udgive de første landingsider samt starte hans linkbuilding. Som en ekstra bonus kunne Tobias så småt begynde at se, hvilke sider som trak trafik, og dermed koordinere varelager på baggrund deraf – temmelig smart hvis du spørger mig!

HUMA blev for øvrigt lanceret efter hårdt gruppepres, på en Workaway/Refuga-tur. Efter blot to dage gik første salg hjem, på trods af at der var kæmpe fejl i opsætningen af min betalingsløsning, foruden at der blot var oprettet 38 produkter. Lanceringen blev ikke offentliggjort nogle steder, ligesom at der ikke blev kørt betalt annoncering på det endnu – på daværende tidspunkt havde jeg nemlig ikke bestilt et eneste produkt hjem, eller købt emballage mv. – men i gang det kom jeg.

Det må vist være alt for nu. Jeg håber meget at du har ladet dig inspirere af blogindlægget her. Held og lykke med din SEO-tyvstart 😉

 

Ps. Hele historien om HUMA, og hvorfor dælen jeg valgte WooCommerce som platform, skal du nok få af en anden omgang. Det er desværre ret tidskrævende at sælge papirhåndklæder og engangshandsker, så hele forhistorien gemmer jeg til en anden god gang. Lidt af sløret løfter jeg dog i dette podcast.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.4/5 (7 votes cast)
Sådan får din nye hjemmeside den bedste start, 4.4 out of 5 based on 7 ratings

5 thoughts on “Sådan får din nye hjemmeside den bedste start

  1. Peter

    Hej Emil, Rigtig gode pointer, du har ift. opstart. Jeg er selv i fuld gang med at skyde gang i en ny shop – og har, som du også anbefaler, sat en stor del af sitet op i wordpress for at få lidt placeringer, inden produkter oprettes og shoppen kan gå live. Info vedr. valg af shopplatform kommer af en anden omgang, siger du… Har du nogen ide om hvornår? 🙂 Kunne være super spændende at høre mere om.

    Svar
  2. Jozeph - Frisør Roskilde (link slettet pga. kommentarspam)

    Virkelig god guide! Den bliver gennegået slavisk

    Svar
    1. blucher Forfatter

      Hej Jozeph – Frisør Roskilde (eller hvad du nu hedder)

      2005 har ringet og vil gerne have sit kommentarspam tilbage 🙂
      Skriv noget brugbart en anden gang, eller undlad helt at skrive. Der bliver i hvert fald ikke noget link til Jozeph Frisør Roskilde af denne omgang. Øv!

      Svar
  3. Rosa - Købermægler (link slettet pga. kommentarspam)

    Ja. det har Jozeph helt ret i. Perfekt med en god guide. Lige hvad jeg skulle bruge.:-)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *