Betydningen af domæne alder

Alderen af en hjemmeside kan spille en rolle i forhold til søgemaskineoptimering. Men hvor vigtig er alderen?

Som jeg har sagt før: der findes ingen mirakelkur til gode placeringer, hvilket også er tilfældet for domænealder. Domænealder er kun en ud af mange faktorer, der afgør om din side placeres i toppen eller i bunden af Google. Hvis du derfor kun tænker på domænealder, er der lang vej til at opnå gode placeringer!

Men hvorfor tillægger Google mere værdi til ”gamle” hjemmesider? Rigtig mange hjemmesider overlever kun et år eller to, hvorefter de ikke bliver fornyet eller bliver flyttet til andre sider (lidt som vi kender det fra virksomheder). Derfor mener Google at de gamle sider er ret ”hardcore” når de kan ”overleve mosten” så længe, samtidig med at de giver lidt credit for hjemmesidens erfaring.

Dermed ikke sagt, at gamle hjemmesider er umulige at overgå. Hvis Google står med to sider med en lige god tekst, lige gode indgående links, samme hastighed, samt alt andet end alderen tilfælles, vil den gamle side vinde – men ellers er der gode chancer for at overgå den etablerede hjemmeside, hvis bare man scorer godt på de andre parametre som Google benytter.

Derfor kan det være en god idé at beholde et gammelt domænenavn – om ikke andet for at viderestille trafikken

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *