Som du sikkert ved, er der nu udskrevet folketingsvalg. Ved sidste valg i 2007, var politikerne sløve når det drejede sig om at inddrage internettet, samt de sociale medier. Følger du med her på bloggen, kan du måske huske mit indlæg om de politiske partier tilbage fra januar, da jeg påpegede hvor slemt det stod til dengang. I mellemtiden er det ikke blevet bedre, hvilket må betyde at politikerne enten er snotdumme, eller bare vælger de forkerte samarbejdspartnere.

I dette blogindlæg vil jeg hive nogle af de ting frem, som partierne burde have styr på. Følg med – jeg er sikker på at du får et par tips, som du måske også kan bruge til noget!

SEO er vigtigt, og kræver tid

Organisk søgemaskineoptimering er generelt utroligt vigtigt, også for politikkerne! Rigtig mange af de danskere vælgere, som endnu ikke ved hvor de skal sætte deres kryds, bruger nemlig internettet til at blive klogere. Med andre ord kan man meget nemt som politiker, gå glip af mange “tvivlere” hvis man ikke er synlig i de organiske søgeresultater.

Modsat mange andre typer af markedsføring, er SEO ikke noget som man kan aktivere fra det ene sekund til det andet – der kræver som regel, at man er ude længe før statsministeren trykker på valgknappen. Det er derfor at man gør klar til valg et halvt år før på nettet, samt optimerer webshopper til julesalget i juli.

Alle fejler BIG TIME!

Ikke ét eneste af de politiske partier, har gjort noget særligt ud af SEO – ingen! Oplagte søgeord som optager danskerne for tiden, såsom spørgsmålet om en betalingsring eller afskaffelsen af efterlønnen er der ikke optimeret imod. Søgeord såsom folketingsvalg 2011, er der heller ikke nogle der har skænket en tanke.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre burde ALLE skamme sig!

Den visuelle valgplakat

Er der en ting som politikkerne er glade for, så er det valgplakater! Intetsigende billeder og partilogoer, som infiltrer lygtepæle over det ganske land. Spørger du mig, så er jeg meget sikker på at plakaterne ikke har den store effekt for det enkelte parti, hvis man ser hvad man ellers kunne have fået for alle de penge som det koster at fremstille plakaterne. Plakaterne kan sikkert være med til at øge valgdeltagelsen, i og med at borgerne mindes om valget, lige så snart at de træder du over deres dørtrin – men det må så også være det eneste positive som jeg har at sige om valgplakater.

Internetbannere derimod, synes jeg bestemt er værd at overveje at benytte sig af. Her giver man nemlig muligheden for, at folk faktisk kan læse mere om den enkelte politiker. Det er jo langt fra sikkert at man overhovedet kender de lokale politikere – dem der stille op i din valgkreds, er sjældent dem man ser på TV.

Vi følger efter dig!

Alt efter hvor du bevæger dig ude i den virkelige verden, vil du blive mødt af forskellige valgplakater – sådan behøver det ikke at være på internettet. Ved hjælp af retargeting har du nemlig mulighed for at lokke de besøgende, som har været inde på din hjemmeside tilbage igen på et senere tidspunkt.

Teknologien går i korte træk ud på, at brugeren besøger en hjemmeside, hvorefter systemet registrere en række oplysninger, der gør at bannerannoncerne senere kan målrettes mod lige netop denne bruger. Hvis en person eksempelvis klikker ind på Radikale Venstres hjemmeside, siger det noget om at vedkommende har en eller anden form for interesse, i dette parti. Derfor vil det være godt i de efterfølgende dage at eksponere det omtalte parti, på nogle af de tusinde hjemmesider der tilbyder at man kan vise bannere på deres hjemmesider. Det er nemlig sådan, at man sjældent får effekt af en enkel eksponering – der skal som regel flere til.

Tager vi ovenstående eksempel op igen, kan man faktisk benytte en endnu mere effektiv form for retargeting. Lad os antage at vedkommende der er på besøg på radikale.dk, vælger at kigge på en underside omhandlende efterløn. Nu kan vi pludselig udlade at:

1: Den besøgende har interesse i partiet

2: Den besøgende har interesse i efterløn

Nu kan man så frem for en generel annonce, målrette en bannerannonce specifikt om efterløn. Brugeren kan eksempelvis få fremvist et banner, hvor Radikale Venstre skriver at de anser efterlønsreformen for absolut nødvendig.

Retargeting kan benyttes hos de førende annonceydbydere, eksempelvis Google Adwords og Tradedoubler. Har du selv interesse i at se hvor mange tracking-cookies som du har, kan du checke det her.

Ram de rigtige mennesker på Facebook

Når du opretter en brugerkonto på Facebook, skal du oplyse en række personlige oplysninger. Inden du får set dig om, er du i gang med at bruge systemet, og bliver hurtigt fan af en lang række af sider, samt venner med en helt masse.

Hvad mange ikke ved er, at oplysninger kan annoncørerne på Facebook få lov til at benytte til at målrette deres annoncer til. Derfor er dette konceptsom skabt til at føre valgkamp! Da der kan målrettes efter alder, køn, geografi og sider som brugeren synes godt om, kan man nemlig ramme lige netop de vælgere som man ved er tvivlere ved et folketingsvalg. Igen får man også her muligheden for at henvise til en hjemmeside, hvor brugeren kan læse meget mere om den enkelte politiker.

Bliv kongen af YouTube!

Det kan ofte være svært at komme i mediernes rampelys, og samtidig få muligheden for at komme ud, med lige netop de budskaber som man ønsker. På nettet står det anderledes til: her kan man udgive lige netop det som man ønsker!

Videoer er ofte mere personlige end tekster – derfor kan de have en rigtig god effekt på vælgerne. Vælger man at oploade videoerne til YouTube eller en anden lignende service, kan man udover at være synlig på videosiden man oploader til, også få sin video i Googles søgeresultater. Vil du have et par tips til optimering af YouTube videoer, så se min tidligere blogpost om Universal Search.

Michelle Holstder stille op for Venstre, er faktisk rigtigt godt på vej med videoer – kig forbi hende, og lad dig inspirere.

Sponsoreret valgkamp?

En af grundende til politikernes sindssyge ringe præstation online, vil jeg skyde på skyldes at “offline” annoncering er delvist sponsoreret. Det skulle undre mig meget, hvis de politiske partier ikke opnår store rabatter, eksempelvis hos de bladhuse som støtter om op hhv. blå eller rød blok.

Alligevel må man kunne konkludere at pengene sidder løst for tiden, i hvert fald hos Venstre. Partiet skal nemlig meget vel, betale klækkelige summer af gode danske kroner, for brud på ophavsrettighederne af Villy og Helle billederne, som blev stjålet til “bag facaden”-kampagnen. Havde man brugt et billede som man havde ophavsretten til, eller lavet en tegning i stedet, kunne man havde sparet et sindssygt højt erstatningskrav fra de to fotografers side – og disse penge kunne de have kommet langt med online!

Skal jeg være helt ærlig, tror jeg ikke politikerne vågner op under denne valgkamp – de ser sikkert ikke dette indlæg. Det ville de gøre hvis de benyttede sig af Google Alerts – et lille overvågningsværktøj fra Google, som sladrer pr. email. Men det tror jeg ærlig talt ikke de gør, når de har lavet ovenstående fejl. Skulle det modsatte dog være tilfældet, får de da her et lille ekstra råd: få nu gang i Adwords! Det kan ikke være rigtigt at der for en uge siden, på en søgning efter “folketingsvalg” kun var et pari synligt, og hovedparten af dem der er kommet i mellemtiden, er målrettet forkert.

/ Emil Blücher

Os der til dagligt arbejder med søgemaskineoptimering er enige om én ting: nemlig at Google ikke længere benytter Meta Keywords. Men så stopper enigheden om Meta Keywords også – hør min side af sagen, og tag det med i dine overvejelser.

Google har i flere år, ikke benyttet Meta Keywords til ranking, hvilket betyder at Meta Keywords ingen rolle spiller ift. dine placeringer på Google. Alligevel anbefaler en række i min branche at man skal benytte Meta Keywords. I dette indlæg vil jeg komme ind på argumenterne for at benytte Meta Keywords, samt argumenterne for ikke at benytte Meta Keywords. Nå, lad os starte lige på og hårdt med 3 argumenter for:

Andre søgemaskiner

Flere andre søgemaskiner benytter stadig Meta Keywords. Langt størstedelen af den trafik der kommer fra søgemaskinerne i Danmark sker dog via Google.dk, Google.com, eller en af Googles partnersites. Så jo mindre du har en målgruppe uden for Danmarks grænser, er det begrænset hvor mange kræfter som du skal bruge på andre søgemaskiner og dermed Meta Keywords.

Intern søgemaskine

Nogle enkelte interne søgefunktionsscripts, som sikrer at man kan søge i indholdet på din hjemmeside, benytter Meta Keywords som en del af bedømmelsen af de enkelte undersider i forhold til den søgning som brugeren foretager. Har du en intern søgemaskine kan det måske være en fordel for dig at skrive keyword-tagget.

Usikker fremtid

Enkelte i min branche, peger også på at Google kan finde på at inkludere Meta keywords en gang i fremtiden. Personligt tror jeg dog ikke det vil ske, da Google har en lang række af værktøjer, som er mere effektive til at finde nøgleord i en tekst, end det forældede metatag.

Jamen skader det at da, at benytte Meta Keywords?

Både ja og nej. Så længe at Google ikke benytter det omtalte metatag, vil det principielt ikke skade at have udfyldt Meta Keywords. Dog er må det betegnes som fyldkode, som i sidste ende vil kunne sløve din hjemmeside en meget lille bitte smule. I andre søgemaskiner hvor Meta Keywords benyttes, kan et dårligt udfyldt metatag dog sagtens have betydning – og dermed være skadeligt, hvilket fører os frem til sagens kerne:

Nybegyndere skal ikke benytte Meta Keywords!

Alt for ofte ender det i en diskussion om Meta Keywords, hvor konklusionen bliver: “Undlad bare at rette dine metatags – de skader alligevel ikke, og kan risikere at blive centrale en dag ude i fremtiden”. I samme forbindelse bliver der aldrig snakket om hvilke kvalitetskrav som tagget skal overholde, for at der bare er en minimal chance for at det kan være brugbart ude i fremtiden. Hvad nybegynderne i SEO ofte glemmer er:

• At de alt for ofte glemmer at taggene skal være unikke for hver enkelt underside
• At de alt for ofte glemmer at deres indtastede værdier skal fremgå af teksten på undersiden
• At de alt for ofte har svært ved kun at udvælge de mest centrale ord

Tilbage står nybegynderne dermed og har spildt deres tid med at udfylde nogle data, som viser sig at være af meget lav kvalitet og dermed ubrugelige. Derudover vil Google med meget stor sandsynlighed ikke inkludere Meta Keywords igen, hvilket giver endnu en god grund til at droppe Meta Keywords som nybegynder.

Mange elementer er vigtigere end Keywords-metatag

Spørger man mig, skal man hellere holde fokus på nogle af de ting hvor man ved at der er en effekt at hente her og nu, rent SEO-mæssigt. Oplagte emner at tage fat i, kan eksempelvis være opbygning af interne links, linkbait eller noget så simpelt som at skrive nogle flere gode tekststykker. Først når man har helt styr på sin onpage optimering, samt har en hulens masse  indgående links kan man begynde at tænke i de mere kreative baner, som jeg mener at Meta-Keywords-spekulation hører ind under.

Dermed må konklusionen være: Jo mindre dit website har en anden målgruppe end danskere, eller at den har en søgemekanisme der bruger Meta Keyword som en del af algoritmen, skal du ikke bruge din tid på at lave Meta Keyword spekulation. Der er en lang række af vigtigere ting, som stensikkert har en effekt her og nu. I så fald at Google skulle inkludere Meta Keywords i fremtiden, kan du alligevel ikke vide om de vægter oplysningerne på samme måde som de gjorde før i tiden – og så vil du alligevel ikke få fuld effekt af arbejdet. Perioden der går før at man finder ud af at tagget er genindført, vil højst sandsynligt være ganske kort, og dermed vil det også være begrænset hvor meget værdi man får ud af sine anstrengelser. Samme ting gør sig gældende, hvis en ny søgemaskine baseret på Meta Keywords, skulle indtage større markedsandele i Danmark.

Som du nok har set, er der den seneste tid næsten oprettet en ny artikeldatabase dagligt. Planen var at de skulle erstatte de mange dårlige linkkataloger, men ender det faktisk med at artikeldatabaserne selv får samme skæbne som linkkatalogerne?

Som du nok har set, startede jeg for lidt over en uges tid siden en artikeldatabase, hvor min plan var at kvaliteten af artikeldatabasen skulle forblive høj. Det har allerede været meget lærerigt, da jeg har fået en rigtig god fornemmelse af mine artikeldatabasekonkurrenter. En artikeldatabase kan være et fantastisk redskab til linkbuilding, men vidste du at hovedparten af de danske artikeldatabaser er faktisk en tikkende bombe?

Dovenskab koster dyrt

Alt for mange ejere af artikeldatabaser er desværre dovne, hvilket kan gøre livet surt for dig som forfatter på en artikeldatabase. Selvom at retningslinjerne for brugen af artikeldatabasen er strenge, er det ikke sikkert at dine medforfattere overholder retningslinjerne – hvilket i værste fald kan trække hele artikeldatabasen ned. Hvis ejeren oven i købet ikke kontrollerer at retningslinjerne overholdes, kan der opstå dublicate content, samt andre problemer hvilket hverken ejeren, eller dig som forfatter har interesse i.

”Jeg opretter bare en artikeldatabase!”

Rigtig har spurgt mig og mange andre, om hvordan man opretter en artikeldatabase, og i særdeleshed hvordan man kan automatiske vigtige dele af de opgaver, som databaseejerne skal tage sig af. Blandt flere eksisterer der faktisk en tro på, at man bare kan bruge nogle få timer på at oprette en artikeldatabase, hvorefter man kan undlade at arbejde mere på den – forfatterne og artiklerne kommer af sig selv, uden at man behøver at løfte en finger.

Intet kunne være mere forkert. Det kræver nemlig langt mere for at få en succesfuld artikeldatabase, end at aflure et regelsæt fra en anden artikeldatabase, uden at tænke over de enkelte regler, samt hvorfor de overhovedet eksisterer. Forfatterne skal holdes i kort snor, der skal tjekkes for dublicate content både ved artiklens offentliggørelse samt efterfølgende, linkbuildes – både eksternt og internt, samt tusinde andre ting.

Hvad finder jeg en god artikeldatabase?

Som forfatter vil det være en fordel for dig at sprede dine artikler, så du benytter flere forskellige artikeldatabaser. Der findes rigtig mange gode artikeldatabaser, men det bedste er selvfølgelig at spotte de gode artikeldatabaser fra start, så du får det maksimale ud af din tid, som du bruger på at skrive artikler.

Nedenfor her er et par ting som du kan kigge efter, når du er på jagt efter artikeldatabaser. Jeg siger ikke at artikeldatabasen som du kigger på er helt fantastisk, bare fordi den lever op til nedenstående krav – se mere listen som ting som der skal være opfyldt, for at der er en chance for at ejeren bag artikeldatabasen faktisk tager tingene seriøst.

• Vises hele artiklens indhold på forsiden, eller kun en del af den?. Flere nye artikeldatabaser viser desværre hele artiklen på forsiden, hvilket skaber dublicate content problemer. Gå derfor efter en artikeldatabase som kun viser et uddrag.
• Er der artikler på artikeldatabasen, som også er at finde andre steder på nettet?. Benyt google.dk samt copyscape.com til at tjekke nogle artikler igennem for dublicate content. Findes artiklerne flere steder, har ejeren af artikelkataloget ikke nok kontrol over artiklerne.
• Bliver nye artikler indexeret af sig selv inden for en rimelig periode? Dårlig intern linkbuilding kan medføre at en stor del af artiklerne på artikeldatabasen, har svært ved at blive indexeret. Er der nogle splinternye artikler, så tjek om de er indexeret, eller opret en artikel selv, så du kan følge indexeringen af den.

Tilbage til det oprindelige spørgsmål…

Dør artikeldatabaserne snart? Måske… Fortsætter stimen af dårlige artikelkataloger samtidig med at forfatterne benytter deres artikler flere steder, kan der ske det samme som der er sket for de danske linkkataloger. Nemlig at kvaliteten falder, grundet at alle artikler godkendes uden omtanke, hvilket vil resultere i massiv dublicate content. Hele idéen med artikelkataloger var ellers at de modsat linkkatalogerne skulle byde på meget mere tekst, samt beskrivelser der ikke gik igen.

Nu håber jeg ikke at jeg har skræmt dig så meget, at du ikke vil benytte artikeldatabaser mere. De er nemlig rigtig gode til linkbuilding, så længe at du benytter artikeldatabaserne i den bedre ende. Så for lige at samle op her til sidst: Krav er godt – husk på at de er til for DIN skyld. Skriv gerne så meget så muligt, også selvom at du kommer langt over minimumsantallet af ord i en artikel – søgemaskinerne elsker ord, jo flere jo bedre.

God fornøjelse – og giv den gas!

/ Emil Blücher

Der har meget længe været fokus på vigtigheden af at skaffe links, der peger ind mod din side: såkaldte eksterne links. Rigtig mange glemmer dog en mindst lige så vigtig linkstruktur: den interne linkstruktur.

Intern linkstruktur er stærkt undervurderet, især blandt gør-det-selv SEO-folk. Intern linkstruktur er kort forklaret links imellem dine egne undersider, fra din egen hjemmeside. Ved at benytte interne links, sender du et signal om hvilke undersider som du vægter højest, samt hvilke sider som “hænger sammen”.

Det er ikke et enten eller valg

Rigtig mange tror desværre at det er et enten eller valg, imellem interne links og eksterne links – hvilket det bestemt ikke er. Begge dele er utroligt vigtigt hvis du vil opnå gode placeringer. Fokuserer du kun på eksterne links vil du have svært ved at opnå eftertragtede resultater, og omvendt kan du ikke opnå placeringerne ved kun at fokusere på ekstern linkbuilding.

Med andre ord: afsæt tid til begge dele, eller køb dig til det!

Nofollow eller dofollow?

Alt for mange spekulerer i at benytte et nofollow-tag på links til sider, som “om os” “kontakt” samt andre sider som de mener, at det ikke er nødvendigt at ranke godt på. Benytter du nofollow til hvad google ser som relevante sider, får du ikke lov til at “gemme” den linkjuice, som ellers ville have været overført med et dofollow link. I stedet går den smule linkjuice, der ellers ville have været overført med et dofollow-link bare til spilde.

Husk på at du næsten altid kan klemme et link eller to ind i en kontaktside, som kan hjælpe til en bedre intern linkstruktur. Dermed er der ingen grund til at benytte nofollow tags på links imod disse sider.

Beskrivende ankertekster

Når du så linker internt mellem dine undersider, er det vigtigt at ankerteksten som du bruger er relevant – jo mere  relevant jo bedre. Benytter du “læs mere” “klik her” eller lignende får du slet ikke den samme effekt ud af din interne linkbuilding, som du ville have gjort med beskrivende og logiske ankertekster.

Der er krummer i brødkrummerne

Brødkrummestier – det der på engelsk kaldes breadcrubs kan være rigtigt godt, til at forbedre din interne linkstruktur. Brødkrummerne kender du sikkert i forvejen, da de figurerer i toppen af en masse hjemmesider, som et navigationshjælpemiddel. En normal brødkrumme sti kan f.eks. være:      Du er her: Firmanavn > Blog > Bliv slank med jordbær

Med breadrumbs slår du to fluer med et smæk: du giver dine besøgende et navigationshjælpemiddel, samtidig med at du viser din mappestruktur til søgemaskinerne. Brødkrummestierne kan laves manuelt, desuden findes der plugins til flere CMS-systemer, herunder wordpress.

Lær af Wikipedia – og så alligevel ikke

Wikipedia ranker rigtig godt på især Google – men det er ikke grundet en fantastisk SEO-optimering, som mange fejlagtigt tror. En ting fungerer dog ret godt på wikipedia: den interne linkstruktur.

Når du læser en artikel på Wikipedia, er der nemlig en masse links til andre Wikipedia-sider – og det er jo lige det som intern linkbuilding går ud på. Du skal dog være opmærksom på en ting: du skal ikke linke fra din tekst til samme underside flere gange – det eneste du kan få ud af det er mindre overført linkjuice, og det er der jo ikke meget sjov i – vel?

Eksempel: Jeg skriver en infoside om guldfisk. I løbet af teksten nævner jeg ordet “akvarium” 7 gange, da jeg også har en anden underside der skriver en masse om sådan nogle fætre. Skal jeg have maksimalt linkjuice skal jeg dermed kun linke en enkelt gang til undersiden, og ikke hvert gang ordet nævnes (7 gange).

Sitemaps

Der findes primært 2 typer sitemaps når vi snakker SEO: XML sitemaps samt HTML sitemaps. Sidstnævnte type kan benyttes til intern linkbuilding. Et HTML-sitemap er faktisk bare en helt normal .html-fil, som indeholder under 100 links til undersider. For at opnå det maksimale, er det vigtigt at du også her skriver nogle gode ankertekster. Du kan desuden med stor fordel skrive noget omkringliggende tekst, i forbindelse med hvert enkelt link.

XML-sitemaps derimod kan ikke bruges til intern linkbuilding. XML-sitemaps fortæller nemlig kun søgemaskinerne om dine undersider.I værste fald får du indexeret nogle undersider, hvortil at der næsten ikke eksisterer nogle interne links – og dermed dækker det over det egentlige problem: dårlig intern linkbuilding.

Så et afsluttende råd herfra: få styr på din interne linkbuilding – det betaler sig!

/ Emil Blücher

Desværre flyder internettet med dårlige tips til at blive optaget på Google, samt andre søgemaskiner. Direkte tilmelding til Google, samt upload af XML-sitemap er bare to af dem. Jeg giver dig råd, til hvad du i stedet kan gøre.

At du har det bedste indhold på din nye hjemmeside, spiller ingen rolle hvis søgemaskinerne ikke har fundet dig. Brugen af “tilmeld til google”-funktionen og andre url submitters, er ikke længere en strategi som jeg vil anbefale. En hver søgemaskine med respekt for sig selv, crawler sig nemlig selv frem til nye sider.

1: Sørg for du har flere undersider, alle med godt og unikt indhold af en hvis længde (gerne en 5-6 undersider). Benytter du kopieret indhold, er chancen for at du senere hen opnår gode placeringer lille.

2: Undgå at kun en enkelt eller to af dine undersider bliver fundet, ved at få styr på den interne linkstruktur. Link rundt til alle hjørner af hjemmesiden, med brug af sigende ankertekster.

3: Opret links fra sider som opdateres hyppigt. Sider der opdateres hyppigt (mange gange om dagen), bliver som regel også indexeret ofte. Er du aktiv på et forum – f.eks. Amino, så sørg for at din hjemmeside fremgår af din signatur samt profil.

4: Skriv en artikel der relaterer sig til din hjemmeside, og udgiv den på en artikeldatabase – f.eks. artikeldatabase.dk . Husk at lave links i teksten til dit site.

5: Findes der nogle blogs der relatere dig til de emner som din hjemmeside tager op, så kig forbi og skriv en brugbar kommentar – du får intet ud af at spamme.

6: Hvis det er relervant, så tilføj dine nyheder på anyhed.

7: Tilmeld dit RSS-feed (hvis du har sådan en fætter) til Zooka, Overskrift eller en af de andre RSS-tjenester. Læs meget mere om RSS-feds, og andre metoder til at skaffe links under “25 måder at skaffe links”

Hvornår ved jeg om min hjemmeside er indexeret? Det gør du ved at indtaste Site:herskaldinhjemmesideadressestå.dk (site: efterfulgt af dit domæne) på Google. Vises der intet, er din hjemmeside desværre ikke indexeret endnu.

/ Emil Blücher

Rigtig mange skriver godt om sig selv på nettet – det er de færreste der sviner deres egen virksomhed til. Rigtig mange glemmer dog, hvor vigtigt det også er at få andre til at anbefale ens virksomhed. Indlægget her handler umiddelbart ikke om SEO, men gør det nu alligevel. Få et tip eller to, når du er på jagt efter positiv kundeomtale.

Der findes et hav af gode grunde til at arbejde på at få så meget positiv kundeomtale så muligt. Jeg har valgt to af dem ud, til nærmere forklaring:

Kunderne: Jeg ved ikke med dig, men jeg vil hellere handle hos et firma som har en masse anbefalinger. Det bekræfter mig i at jeg har valgt den rigtige e-butik, og at jeg ikke bliver snydt. At nogle få anmeldelser er negative spiller ikke den store rolle for mig, da der altid vil være en konkurrent som anmelder for at skade, eller en total emsig kunde.

Reputation Management: Ved at forebygge tidligt, er der rigtig mange, der kan spare en masse penge på dyr reputation management. Både fordi at de kunder der føler sig dårligt behandlet, kan se at der ikke tegner sig et mønster af andre med samme oplevelse, hvilket måske resultere at de ikke vælger at skrive om deres dårlige omtale på nettet. På den anden side, vil det være meget hurtigere at få eksisterende sider med positiv kundeomtale, til at ranke godt i forhold til nyoprettede sider med god omtale. Og da tid er penge, er det også et sted hvor du kan spare mange penge!

Inden du går i gang med at lokke dine kunder til at anmelde dig, skal du have styr på din virksomhed. Hvis du yder en rigtig dårlig service, kan det få den modsatte effekt – en masse dårlige anmeldelser. Gør dig derfor klar om du kan stå inde for din virksomhed, og hvordan du vil reagere på dårlige anmeldelser.

Når, lad os så komme i gang! Det mest benyttede site til anmeldelser af virksomheder i Danmark er Trustpilot. Måske har du allerede nogle anmeldelser derinde, uden at du ved det – er det ikke tilfældet, er du snart på vej til at få det.

Trustpilot har nogle smarte stykker grafik, der viser dine brugere den aktuelle TrustScore. Hvis du allerede har nogle anmeldelser, er det en rigtig god idé at integrere sådan en fætter på din hjemmeside. Så kan stamkunderne nemlig få øjnene op for at de kan anmelde dig, samtidig med at ny forbrugere kan se hvor god din kundeservice er.

Mange af dem der er tilmeldt dit nyhedsbrev, har handlet i din butik før (hvis du da har et nyhedsbrev). Husk derfor at nævne i dit nyhedsbrev, at der er mulighed for at anmelde din virksomhed. Mange benytter også mails hvor der oplyses track and trace, her kunne du måske også finde plads til at skrive en smule om trustpilot. Hvem ved – måske udlodder du et par gavekort til udtrækning, blandt alle dem der anmelder dig?

Når du så er ved at have en masse positive anmeldelser er det tid til lidt linkbuilding. Det er nemlig ikke kun dem der søger på trustpilot.dk der kan have glæde af anmeldelserne, men også alle andre der googler dit firmanavn via Google. Ville det ikke være dejligt hvis resultat nr 1. når man søgte efter dit firma var jeres hjemmeside, og nr. 2 var en masse positiv omtale?

/ Emil Blücher

To af de hyppigste spørgsmål på SEO-forums er ”hvorfor straffer google mig” eller ”jubii jeg har førstepladsen på de søgeord, som konkurrenterne har brugt mange penge på”. Virkeligheden er dog en anden end hvad ejerne tror ved første øjekast, hvilket jeg vil komme ind på i denne blogpost.

Nye sider der først lige er blevet optaget på Google, bliver tit udsat for op- og nedjusteringer, før de finder deres nogenlunde faste placering i resultatlisterne. Det kan både betyde at det hele ser rigtigt godt ud, eller omvendt at næsten er usynlig på søgemaskinerne.

Jubii – SEO er da nemt!

Hvis du stryger til tops med din nye hjemmeside kan der overordnet set være 4 forklaringer:

• Du er røv heldig – dine konkurrenters sider er endnu dårligere optimeret end din!
• Du eller din SEO-pusher er dygtig – og sparker derfor røv fra start
• Personlige resultater – Du har glemt at slå personlige søgeresulater fra. (Læs meget mere om det i indlægget personlige søgeresultater)
• Din side har ikke fundet sin rette placering endnu – tålmodighed er en dyd!

Hvorfor straffer Google mig?

Tja, er du nu helt sikker på at Google straffer dig? Hvis du bliver straffet er det nok grundet en eller flere af følgende punkter:

• Duplicate content – du har ikke unikke tekster på din hjemmeside
• Du prøver at snyde Google, f.eks. ved at benytte skjult tekst
• Dit indhold er svært tilgængeligt – enten som flash, flames, javascript eller billeder.

Er du sikker på du ikke benytter nogle af de tre ovenstående punkter, så er grunden som nævnt nok svingninger i dine placeringer – noget som bliver løst med tiden

/ Emil Blücher

Desværre har mange misforstået en hel central ting: SEO og Google Adwords er IKKE det samme! SEO er organiske resultater på Google, hvorimod Adwords er betalte. Få en kommentar eller to i dette indlæg, når du er på jagt efter en SEO-pusher.

Adwords og SEO er to forskellige ting – basta! Begge ting kan dog være nyttige at kaste penge efter, så her er et par ting som du skal være opmærksom på.

Du kan meget vel risikere at din “SEO-ekspert” ikke ved en skid om Adwords – det gør ham / hende ikke til en dårligere SEO-pusher. Hellere stå med en god samarbejdspartner, som kun er god til SEO – men som ærligt siger at han / hun ikke er så stærk til Adwords. Så har du nemlig en god mulighed for at skaffe en der ved en masse mere om det end ham. Omvendt er det ikke sikkert at din “Adwords-ekspert” ved noget som helst om søgemaskineoptimering. I begge tilfælde kender begge typper “eksperter” dog andre, som han kan anbefale dig at benytte.

Du har nok lagt mærke til at jeg benytter citationstegn ved “SEO-ekspert” og “Adwords-ekspert”. Der findes nemlig en del der pynter sig med lånte fjer, og kalder sig selv for eksperter. Men det kan du læse meget mere om i mit indlæg om SEO-eksperter.

Jeg håber det var noget som du kunne bruge. For lige at samle op, så skal du ikke lade dig skræmme af at din samarbejdspartner primært fokusere på et forretningsområde!

/ Emil Blücher

I forbindelse med et møde, jeg havde i dag med en e-shopejer, fik jeg stillet spørgsmålet “hvordan kan det være at vi ranker bedre, på de varer som ikke har en produktbeskrivelse” I dette indlæg fortæller jeg hvad grunden var – og dermed hvordan det kan undgås.

Som de fleste ved er Google en tekst-junkie: jo mere tekst jo bedre! Derfor skulle man tro, at Google ville placere de sider, som havde en dejlig lang produktbeskrivelse højere, end dem der næsten slet ikke havde tekst overhoved.

Det var dog i tilfældet her, da webshoppen havde et stort problem, som de dog er begyndt at rette op på nu: duplicate content. Alle produktbeskrivelserne var taget fra producentens hjemmeside - hvilket alle konkurrenterne også gjorde. Det kunne Google bestemt ikke lide, hvilket medførte at flere af de sider uden nogen produktbeskrivelse rankede meget bedre. Alt i alt et godt tegn der fortæller noget om, at hvis en side næsten uden tekst kan ranke godt, vil en ny side med unik tekst ranke meget bedre!

Jeg kan ikke sige det tydeligt nok: Google HADER duplicate content – så undgå at dine tekster er ens med andre tekster der findes rundt om på nettet, hvis du ikke vil straffes!

/ Emil Blücher

Når du nu er i gang med at lave en pæn url til en side, er det ikke ligegyldigt hvad du vælger at bruge som separator. Men hvad er bedst: ingenting, underscore eller bindestreg?

Tro det, eller lad vær´. Google er faktisk så dum, så den ikke anser både  bindestreg “-” og underscore “_” som værende et mellemrum. Hvis du derfor gerne vil have Google til at finde dine nøgleord i din URL.

Flere tror, at de helt kan undlade at benytte en separator mellem deres nøgleord. Hvorfor tage den chance, at Google kommer til at dele ordene forkert, når du nemt selv kan være sikker på at det bliver gjort rigtigt.

Min anbefaling, er at du altid bruger bindestreg “-”, i stedet for “_”. Det er det som jeg har opnået de bedste resultater med, og det er også min fornemmelse at jeg ikke er ene om den holdning.

Længden af URL´s

Fair nok: Du ved nu at du skal bruge bindestreg. Nu kunne det så være fristende at lave URL´s ala url.dk/billige-lyserøde-hoppebolde-fra-hoppeboldsproducenten-hoppetrolden. Det er der bare ingen mennesker der kan lide, præcis som Google. Derfor skal du prøve at gøre din URL så kort så mulig. En ny URL med navnet: url.dk/billige-hoppebolde er meget mere bruger- og søgemaskinevenlig!

 / Emil Blücher

Ifølge mange har et hvert firma med respekt for sig selv en  twitter-profil, facebookgruppe, blog samt andre kendte web 2.0 tjenester. Men hvad skal der til før siderne bliver en succes?

“Sådan en blog må vi ha´ – det er vist moderne” har mange virksomhedsejere nok tænkt – fair nok! Hvad de bare glemmer, er at det ikke er nok at oprette sig hos en tjeneste, uden at levere indhold. For at indsatsen ikke kun bliver en omkostning (både tid- og pengemæssigt), kræver det nemlig indhold med en hvis substans, som bliver udgivet jævnligt.

Virksomhedsblogs kræver også, at du tør – og har tid til, at gå i dialog med dine kunder. En blog er nemlig ikke kun envejskommunikation, da du må forvente at dine blogposts bliver kommenteret - både med ris og ros. Sletter du, eller undlader du at svare på brugernes kommentarer, kan det blive fatalt for dig og din virksomhed. Gør for guds skyld ikke som Superbest efter kødskandalen, hvor de åbnede deres blog for at gå i dialog med kunderne, for så at lukke ned igen kort tid efter. Det er trods alt bedre at folk snakker skidt om din forretning på din egen side, hvor du har mulighed for at forsvare dig, i stedet for et sted hvor du kan risikere, ikke at kunne komme i kontakt med forfatteren af kritikken, hvis du ønsker at løse personens problem. Dårlig omtale er sjældent et problem for virksomheder hvis de har en rigtig god undskyldning, og altså ikke vælger at tie problemet ihjel.

Til sidst vil jeg også lige minde dig om, at virksomhedsbloggen ikke skal gå alt for meget op i markedsføring. Det skal også være noget, som normale mennesker ønsker at læse. Skamros af egen virksomhed, og tekster om sig selv skrevet i 3. person flertal kommer du ikke langt med!

Held og lykke!

/ Emil Blücher

I forbindelsen med oprettelsen af min blog, har jeg selv oplevet hvordan en lille fejl kan betyde meget for placeringerne. Nogle gange er det bare en lille detalje, der kan resultere i enten bedre placeringer.

Nogle gange er det kun bagateller, der afgør om du når førstepladsen eller andenpladsen på Google. Fra jeg besluttede at jeg ville gå online med min blog, til at den var færdig gik der ikke lang tid – jeg ville være klar til den første februar, så jeg kunne starte med at blogge hvert 12. time.

En ting er at man glemmer de ting, som man allerede ved i forvejen. En anden er, at man opdager dem – og hurtigst muligt får rettet op på dem.

Fejlen i mit tilfælde, var at wordpress automatisk listede mine to sider i alfabetisk orden. Siden “Kontakt” blev derfor listet før ”Om Emil Blücher” i min menu, hvilket medførte at kontaktsiden var det første link som Google stødte på.

Google giver nemlig en helt masse værdi, til det link i som står først i kildekoden. I mit tilfælde, betød det at en side næsten uden indhold, blev placeret meget bedre end den side, der ellers gav en masse informationer om mig. Siden hen har jeg ændret “Om Emil Blücher” til “Emil Blücher – om mig”, hvilket har medført at min informationsside nu ligger meget bedre i søgemaskinerne end før.

Sagt med andre ord: Brug tid på at analysere dine resultater, så du kan justere de småting på dit website, der gør at du ranker meget bedre!

/ Emil Blücher

Flere og flere udbydere stiller en gratis webshop til rådighed, hvis de må installere Google Adsense på shoppen. Flere og flere vælger også frivilligt at benytte reklamerne fra Google. Men hvorfor er det ikke en smart idé?Det er en utrolig dårlig idé at vise annoncer fra Google på din webshop – eller for den sags skyld annoncer for et hvilket som helst andet annoncenetværk. Selvom at det kan virke fristende at få en gratis webshop, eller at dække en del af hostingsomkostingerne er det sjældent noget som jeg vil anbefale! Hvorfor? Jo nu skal du høre…

1: Du efterlader uprofessionelt hos dine besøgende. Hvor tit ser du et supermarked i den virkelige verden, hvor der på hver hylde er en stor lysreklame… ikke særligt tit vel?

2: Google bruger den omkringliggende tekst til at finde de annoncer, som der er mest relevante. Der er dermed en rigtig stor chance for, at du kommer til at vise annoncer fra dine konkurrenter, hvilket medfører at en del af kunderne smutter over til konkurrenten. du kan dog blokere for dine konkurrenter, men hvis du har mange forskellige konkurrenter kan det være et hundearbejde hele tiden at lukke af for nye butikker.

Der findes en masse gode shopsystemer derude, som du frit kan benytte. Det er dog forskelligt hvilke krav de stiller til webhotellet. To kendte systemer er Prestashop samt Magento – sidstnævnte kræver dog en del af webhotellet.

Så lige for at opsummere: Drop reklamerne på din webshop, og brug i stedet en gratis shopplatform i stedet. Det vil du blive glad for!

/ Emil Blücher

I følge flere og flere, er det af stigende vigtighed at dit primære nøgleord indgår i dit domænenavn – men er det altid det?

Flere og flere anbefaler, at man har sit vigtigste nøgleord i sit domænenavn – med god grund. Det har nemlig en lille betydning, i forhold til din placering. Alligevel er det langt fra altid, at jeg vil anbefale dig at opbygge et stort website omkring et domæne med nøgleord, da der er lang række ulemper ved det:

Hvad gør du den dag, at du vil sælge andet end det produkt der indgår i dit domænenavn? Er det logisk at købe en brusekabine på billigehåndvaske.dk

Og hvad nu hvis Google ændrer sin algotime, så domænenavnet ikke vægter så meget mere? Så står du nu både med et site der er svært at brande, som sælger en masse ulogiske ting i forhold til domænenavnet, og som ikke har en naturlig fordel på Google – det er der sku ikke meget sjov ved!

Så et råd herfra: Tænk dig godt om inden du vælger et domæne med nøgleord

/ Emil Blücher

Flere og flere der laver deres søgemaskineoptimering selv, begår en stor fejl: De har svært ved at holde fokus, hvilket kun resultere i middelmådige placeringer.

Mange benytter desværre spredehagl når de optimere deres hjemmeside. I stedet for at fokusere på at optimere en enkel eller to undersider, så satser de alt for bredt.

Når Google viser deres resultater frem, viser de for det meste kun en enkelt side fra hvert website. Er du dygtig, og en smule heldig, får du to resultater vist. Men så skal de to resultater også sidde “lige i skabet”!

Lad os tage et eksempel: Du har en webshop som sælger brødristere. I stedet for at du nævner ordet “brødrister” en enkelt gang i gennemsnit på alle dine undersider, skal du i stedet oprette en side, hvor du virkelig går i dybden med ordet “brødrister”. På de andre undersider hvor du kun nævner ordet “brødrister” skal du så huske at linke til din underside om brødristere. Undlad også at benytte brødrister i dit title-tag, på alt for mange sider.

Hellere samle alt værdien på en side der vil ranke godt, end en masse der ranker dårligt!

/ Emil Blücher

Det kan være en jungle at finde den rette SEO leverandør, men her vil jeg prøve at give dig en række punkter, der kan hjælpe dig med at skille fårene fra bukkene når du er på jagt efter søgemaskineoptimering.

Rigtig mange iværksættere bliver kontaktet, med et tilbud fra et SEO-firma, der meget gerne vil sælge søgemaskineoptimering til den enkelte virksomhed. I næsten alle tilfælde er det bedst hvis du afbryder samtalen her, da de seriøse firmaer IKKE ringer til dig – de har rigeligt at lave i forvejen!

Det er en rigtig god idé at købe en god SEO bog, også selvom at du ikke selv skal optimere din hjemmeside. Jo mere du ved om SEO inden at du går i gang, jo større chance er der for at vælge den rette samarbejdspartner. Husk på at en god pris ikke er alt - en dyrere timepris hos den rigtige person, er tit billigst i sidste ende!

Iværksætter siger tit ”Jeg har ikke råd til SEO”. Den vil jeg vende om: driver du en webbutik, har du IKKE råd til at droppe SEO – om du betaler dig fra det eller laver det selv er sådan set underordnet.

Here we go:

1: Kan sælgeren love dig en top 1, 2,3 placering? Hvis ja, så snakker du med den forkerte. Jo mindre at firmaet lige har opkøbt Google, eller har skumle kontakter til folk i Google kan de ikke love noget som helst. Det er Google der bestemmer rankingen af hjemmesiderne – ikke SEO-firmaet!

2: Spørg om prisen – vælger sælgeren at tilbyde dig en SEO-pakke, eller en fast pris pr. nøgleord uden først at have lavet en analyse, skal dine alarmklokker begynde at ringe. Din løsning skal prissættes og tilpasses dig, før du kan høste det maksimale udbytte.

3: Tjek sælgers CVR nummer på CVR.dk. CVR-nummeret behøver ikke altid at hænge helt sammen, og gør det ikke det, bør der stå noget om det på sælgers website. Lav evt. en “site:sælgersdomænenavn cvr søgning på google (uden ” “)

4: Hvem står bag? Du skal enten finde navne – men gerne billeder af dem der står bag firmaet, på deres hjemmeside. Har man rent mel i posen, så har man mindre i mod at lægge sit navn på internettet, end hvis man yder en dårlig service.

4: Eksistere der dårlig omtale? Hvis der eksistere dårlig omtale af firmaet, kan firmaet nok ikke lave reputation management for dig, hvis de ikke kan for sig selv. (der var ingen der sagde orango.nu vel? )

5: Referencer: Enhver god SEO-udbyder viser dig en række referencer. Du kan desuden få udleveret adresserne på kontaktpersonerne fra de firmaer som har købt SEO-ydelser hos SEO-udbyderen. Påstår udbyderen at alle referencer er hemmelige – drop firmaet!

6: Konverterer udbyderens tekster? En førsteplads er ikke meget værd, hvis brugerne klikker på 2. pladsen i stedet. Lad udbyderen vise dig eksempler, der viser hvor god en tekstforfatter vedkommende er.

7:  Hvad vil sælgeren ændre? Sælgeren kan godt afsløre en enkelt eller to ting, som han vil ændre. Regn ikke med en komplet SEO-rapport, som du kan sende rundt bagefter til andre for at få en lavere pris.

8: Tjek din udbyders hjemmeside ved hjælp af “site:udbydersdomænenavn” (uden ” “). Er der forskellige metatitler og beskrivelser på alle sider? Er teksterne kreative, og får du lyst til at klikke på dem?

9: Mavefornemmelsen: Kan udbyderen forklare mig SEO, så jeg også kan følge med i hvad der foregår? Efterlader udbyderen et professionelt indtryk? Giver udbyderen mig modspil – og er han / hun ikke bange for at sige mig i mod, for at forslå bedre løsninger? Er der nogle alarmklokker som der har ringet undervejs?

Håber at det kunne bruges til noget!

/ Emil Blücher

Der er sket en hel del på det sidste med metakoder – nogle har mistet deres værdi, og nogle har ikke slået igennem nu. Få et par tips til at fjerne de overflødige koder.

I takt med at Google vil have hurtigere websider, så er der ingen grund til at bruge en masse kildekode på metakoder som ikke bliver brugt. Heruder er der en lille liste med tags, som du sagtens kan undvære.

<meta name=”keywords” content=”dine søgeord”>

Bruges til at angive nøgleord. Benyttes ikke længere af google, og kan være skadelig på nogle af de få søgemaskiner, der benytter dem (hvis ordene ikke hænger sammen med din tekst)

<meta name=”title” content=”Din title”>

Angiver din metatitle og er overflødig. Benyt i stedet <title>Din title</title>

<meta name=”author” content=”mig”>

Angiver forfatteren af hjemmesiden. Benyttes ikke i de førende søgemaskiner.

<meta name=”copyright” content=”mig”>

Ejeren af ophavsretten på hjemmesiden – bruges ikke af søgemaskinerne

<meta name=”generator” content=”notepad”>

Ren reklame for det cms eller hjemmesideprogram som du benytter – bruges ikke til ranking

<meta name=”objecttype” content=”text.homepage”>

Fortæller at din hjemmeside består af tekst… Det kan google godt regne ud selv!

<meta http-equiv=”reply-to” content=din@mailadresse.dk>

Din mailadresse – heller ikke noget der bruges af søgemaskinerne, derimod noget som spamrobotterne kan lide!

<META NAME=”Revisit-after” CONTENT=”ANTAL DAGE”>

Desuden alle dublin core metatags – der er ingen grund til at gentage noget som du allerede har fortalt. F.eks.

<META NAME=”DC.Title” CONTENT=”Din titel”>
<META NAME=”DC.Description” CONTENT=”Din beskrivelse”>
<META NAME=”DC.Subject” CONTENT=”Dine nøgleord”>
<META NAME=”DC.Identifier” CONTENT=”Din internetadresse”>

Hvorfor så fjerne alle disse metakoder tænker du måske. Én af de nye ting i Google Caffeine, er loadtiderne på siderne. Hvis der er en masse fyldkode kan dine sider være længere om at loade, hvilket kan medføre at du bliver placeret dårligere

/ Emil Blücher

Som du måske ved, har Google en fandens masse tld´s. Når brugerne af Google indtaster deres søgeord, er det ikke kun Google interfacet der er tilpasset det lokaledomæne – det er resultaterne også. Men hvad mon det betyder for dig, der vil ranke godt hos danske brugere?

Rigtig mange danskere er blevet glade for det lille søgefelt, som der findes i næsten alle nyere browsere. Desuden har mange computerproducenter deres egen startside, der er forindstillet på nye computere hvor der blandt andet indgår et søgefelt fra Google.

Begge steder er det nærmere reglen end undtagelsen at der søges på Google.com, i stedet for den danske googleside Google.dk.

Du har sikkert gennemskuet hvor jeg vil hen med det: Der er en overhængende sandsynlighed, for at du vil være næsten usynlig hos de brugere der benytter Google.com, grundet at dine sider kun er på dansk. Så prøv dine vigtigste søgesætninger af på Google.com – og står det skidt til må du begynde at handle!

HJÆLP! Hvad kan jeg gøre?

Løsningen er enkel. Lav engelsksprogede landingsider til dine mest vigtigste keywords. I starten af indlægget kan du skrive en henvisning til din danske version – det skulle meget gerne få dine danske brugere, til at hoppe over på din danske del. Skaf eventuelt nogle links fra engelsksprogede websites, der peger hen mod dine engelske sider.

Mange benytter en metakode der hedder <meta http-equiv=”content-language” content=”da”> på deres dansksprogede sider. Det er dog meget vigtigt, at denne kode ikke fremgår på dine engelsksprogede sider! Tjek din kildekode igennem, for måske har du allerede koden uden at vide det. Benyt i stedet <meta http-equiv=”content-language” content=”en”> på dine engelske sider.

Husk på at metabeskrivelsen ikke bruges som rankingfaktor mere, så du kan sagtens proppe danske ord ind der!

/ Emil Blücher

Står du for din SEO selv, kan det være at du er ved at løbe sur i det hele. Du gør alt hvad SEO-eksperterne siger, men uanset hvad, er du ikke tilfreds med dine placeringer. Få et tip eller to i dette indlæg.

Ting tager tid

Ting tager tid – sådan er det! Søgemaskineoptimering er ikke et stykke software som bare skal installeres, og derefter bare kører derudaf. Med andre ord placeringerne kommer ikke af sig selv.

Selvom at du kæmper hårdt, og prøver at gøre alle de rigtige ting som du bliver rådet til, kan der godt gå et godt stykke tid før at du opnår de placeringer som du har planlagt – hvis du altså opnår dem. Der er kun et begrænset antal pladser i toppen af Google, og en gang i mellem er der faktisk en konkurrent der er dygtigere end dig.

Sats på longtail

Som jeg også var inde på for et par dage siden, kan det være godt at satse på long tail. Det er nemmere at opnå en god placering på ordet sølvpapirshat, end på ordet sølvsmykker. Long tail konverterer også meget bedre end normale søgninger, hvilket det hele jo i sidste ende drejer sig om.

Søger en bruger på “sølvpapirshat 0,1 mm alufolie forhandler Jylland”, er det minimalt hvor mange andre butikker som har optimeret på den sætning. Det kan godt være at der faktisk findes flere butikker, der sælger en sølvpapirshat der er 0,1 mm tyk, med base i Jylland – det ved Google bare ikke, da der kun findes denne ene side om emnet.

Detaljerne tæller

Har du en webshop, og har du bare en lille smule viden om konverteringsoptimering, vil du vide at der kan være en stor forskel i salget i din webshop, bare fordi din køb-knap er i en rød farve, i stedet for en grøn. Det samme gælder sådan set SEO – her kan små detaljer også betyde, at du ikke når den placering som du havde planlagt. Så giv ikke op, og bliv ved med at justere til at du opnår dine mål (hvis de er realistiske). Sørg for gode kvalitetslinks, den interne linkstruktur, samt opdatering af dit site. Ofte er det kun små detaljer, som adskiller dig fra at rykke en plads frem.

Som sagt så mange gange før: Der findes ingen hurtig vej til eftertragtede placeringer, uden at du snyder. Og bliver du opdaget i snyd kan det betyde døden for din hjemmeside! Så op på hesten og klø på med detaljerne!

/ Emil Blücher

I et stykke tid, har det været muligt at benytte æ ø og å i domænenavne samt url’er. Men hvad betyder det i forhold til SEO? Jeg vil prøve at give dig svaret, hvis du ikke allerede kender det.

SEO og danske specialtegn hænger ikke sammen

Selvom at du måske kan finde eksempler på at domæner med Æ Ø eller Å ranker godt, vil jeg ikke anbefale dig at benytte Æ Ø eller Å til SEO. Om det er et domæne som du køber, eller en underside som du opretter er sådan set underordnet.

Ud over at Æ Ø og Å ikke spiller så godt sammen når du arbejder med SEO, kan det også skabe en del problemer for dine kunder. Det kan dermed være svært for dem at skrive en email til dig, eller overhoved se din hjemmeside.

Hvad skal jeg erstatte Æ Ø og Å med?

Hvad kan du så erstatte Æ Ø og Å med, hvis det ikke er smart at benytte i din URL? Æ kan erstattes med “ae”, ø med “oe” eller “o”, samt å med “aa”

Køb Æ Ø Å domæner og lav 301-redirect

De fleste ved godt, at det er nemmere at brande et domæne som det udtales, i stedet for at brande det med ae, oe, eller aa. Derfor er det bedst hvis du køber begge domæner, og viderestiller trafikken til den søgemaskinevenlige url. Lad os tage et eksempel.

Du skal brande en sø ved navn “ærø sø”. Du vil med fordel kunne købe både: Ærø-sø.dk, Ærøsø.dk, Aeroe-soe.dk, samt Aeroesoe.dk – og så enten stiller al trafik til enten Aeroe-soe.dk eller Aeroesoe.dk

/ Emil Blücher

Selv om at straffen for duplicate content ikke er så hård internt på din hjemmeside, som hvis dit indhold fremgår på forskellige hjemmesider, er det stadigt vigtigt at forebygge det.

Flere bloggere benytter ikke en smart funktion, der gør at kun starten af dine blogindlæg fremgår på startsiden. Funktionen hedder jump break, og findes i alle ordentlige blogsystemer. Det danske navn for funktionen hedder “læs mere”, og uanset navnet tvinger den dine besøgende samt søgemaskinerne til at læse din fulde blogpost fra en underside.

Er du så uheldig at du stadig har din blog bygget på et andet domæne, er der tit også hjælp at hente. Benytter du den kendte google-tjenste “blogger” kan du finde hjælp i artiklen: http://buzz.blogger.com/2009/09/you-might-as-well-jump.html

Er du derimod så privilegeret, at du bruger den eneste rigtige blogplatform, nemlig WordPress så kommer der hermed en lille guide:

1: Først skal du huske at sikre dig at du har din wysiwyg editor slået til “Visuel” Har du allerede det gå da til step

2. Klik musen hen på det sted du vil klippe teksten over, klik herefter på “indsæt mere tag”

That’s it!

/ Emil Blücher

Hvad er vigtigt hvis du vil have at din hjemmeside, som er baseret på et CMS-system til at ranke godt?

Jeg vil prøve at give dig svaret her i dette indlæg. Jeg har prøvet at angive vigtigheden af de enkelte punkter, men du skal være opmærksom at ingen SEOere kan blive enige om værdien af de enkelte punkter – og det derfor er min personlige vurdering der spiller ind her.

1: Undgå dublicate content

At benytte samme tekst som fremgår andre steder på dit eget website, eller på andres hjemmesider er ikke noget Google kan lide. Skriv dit eget indhold fra bunden, og undgå at dit CMS-system selv laver lort i den – så dine sider fremgår på flere url’er.

Vigtighed: Meget høj

2: De 3 t’er. Tekst, tekst og tekst.

Google elsker tekst – ren tekst, ikke gemt bag flash, javascript eller alt muligt andet fis. God gammeldags tekst i store mængder.

Vigtighed: Meget høj

3: Pæne url’er

Værdien af en kort og beskrivende url er stærkt overvurderet – flere mener faktisk at det er noget af det eneste, som der skal til før at dit system er godt optimeret. Pæne url’er er fine – men ikke en mirakelkur.

Vigtighed: Medium til lav

4: Styr på dine redirects

Sørg for at alle dine domæner benytter 301-viderestillinger, samt at www. stiller videre til http:// (eller omvendt)

Vigtighed: Høj

5: Title tag

Sørg for en god og unik titel. At benytte den samme titel på flere sider virker ikke – så er det sagt!

Vigtighed: Høj

6: Meta description

Selvom at der ikke er en direkte SEO-gevinst at hente ved brug af meta description, er den stadig meget vigtig. Du kan nemlig have nok så gode placeringer i søgemaskinerne, men konverterer de ikke er de ikke meget værd. Skriver du en god og brugbar metabeskrivelse, er det også mere sandsynligt at søgemaskinerne benytter den, frem for et tilfældigt tekststykke fra din hjemmeside.

Vigtighed: Medium

7: Intern linkstruktur

En god intern linkstruktur er meget undervurderet! Sørg for at søgemaskinerne kan finde hele dit website, uden brug af xml-sitemaps ved at linke godt rundt til alle hjørner af dit website

Vigtighed: Høj

8: H1 H2 H3… tags

H1-tags kan i nogle tilfælde være rigtige nyttige – men alene udretter de ikke meget. Brug ikke for meget energi på at implementere dem, da det ikke er en mirakelkur samt at der findes mange andre punkter som “sparker mere røv”. Bemærk desuden at h1 tags sagtens kan bruges mere end én enkelt gang (dermed ikke sagt at du skal overdrive brugen).

Vigtighed: Lav til medium

/ Emil Blücher

Der kan være flere ulemper ved ikke selv at hoste sin blog eller hjemmeside, og i stedet benytte en af de mange blog- og hjemmesidetjenester som findes på nettet. I dette indlæg får du et par af dem, som er gode at have med i overvejelserne inden du opretter din hjemmeside.

Mange internetbaserede hjemmeside- og blogtjenester fungerer glimrende. De er gratis, flotte og nemme. Så langt så godt! Hvad de færreste bare tænker på, er de negative sider ved ikke selv at hoste sin hjemmeside eller blog.

Men hvad sker der den dag hvor du ønsker flere funktioner, og derfor beslutter dig for at flytte din hjemmeside. Eller hvad nu hvis at den tjeneste som dit indhold ligger på, lukker ned, går konkurs eller bliver opkøbt? Du skal ikke regne med at du får lov til at oprette 301-redirects, og slet ikke at du får lov til at have en tom hjemmeside / blog stående med et 301-vidrestilling særlig længe.

Hvad kan jeg så gøre?

Det bedste er at du selv hoster din hjemmeside / blog. Det behøver ikke at koste spidsen af en jetjager, da de fleste sagtens kan starte med et lavpriswebhotel til 9 kr. om måneden. Får du senere hen lyst til at skift webhost, kan du sagtens gøre det uden at du mister alt dit indhold.

WordPress er et fantastisk gratis CMS / Blogsystem, som er nemt og enkelt. Det kan hele tiden udbygges, så du ikke skal starte forfra, hvis du ønsker nye funktioner i din blog. Flere hostingudbydere tilbyder 1-klik-wordpress-installation – så har det vist aldrig været nemmere at komme online.

Vil du være helt sikker på at komme godt fra start, tilbyder flere professionelle wordpress pushere at opsætte en køreklar blog til dig under 1500 kr. Personligt tager jeg kun 999 kr + moms for opsætning af wordpress, men kan du nøjes med en standartinstallation af en amatør, kan du altid finde en god pris på Amino Freelancer

Held og lykke!

/ Emil Blücher

Et hvert CMS-system med respekt  for sig selv, har efterhånden et add-on som kan generere et XML sitemap – af nogle også kaldet Google Sitemap.

Et sitemap skulle i den ideelle verden, kunne hjælpe dig med at få alle dine sider indexeret. Et simpelt XML sitemap er ikke raketvidenskab, da det i store træk ”kun” er en oversigt over de enkelte hjemmesider, som du ønsker indexeret. Når du har oprettet dit sitemap, kan du blandt andet angive url-adressen via Google webmaster tools. Du skal dog vide at du i mange tilfælde gør dig selv en bjørnetjeneste, ved at oprette et Google Sitemap, da du tit glemmer grunden til at dit website ikke bliver indexeret fuldt ud.

Lad mig slå det fast: Google belønner ikke websites som benytter et xml-sitemap. Hvis dine sider har svært ved at blive indexeret, kan der groft sagt være to ting galt:

1: Du er for utålmodig – nye hjemmesider kan svinge frem og tilbage længe før at de finder til rette. Rutsjebaneturen er helt normal, og kan på ingen måde undgås ved hjælp af et XML sitemap.

2: Du har et problem med din linkstruktur, hvilket med andre ord vil sige at Google ikke selv kan finde frem til dine undersider.

Hvis vi nu antager at du er omfattet af problemstilling 2, så kan det godt være at Google finder dine sider med et XML sitemap – og er du en smule mere (u)heldig, så medtager Google også siderne med i søgeresultaterne.

Du kan bare næsten være sikker på, at dine sider ikke kommer til at ranke godt, grundet at de ikke modtager linkjuice nogle steder fra, hverken internt eller eksternt. Så kan man jo spørge sig selv: Vil man helst have sine sider indexeret for hurtigt, så de ikke opnår gode placeringer, eller vil man alternativt vente en smule længere, og så løse det problem som ligger bagved den manglende indexering? Jeg ved godt hvad jeg ville vælge! Desuden giver Google ikke en garanti til dig, at dine sider vil blive indexeret – endnu en god grund til at fravælge et XML sitemap.

Jeg ville nok kun benytte XML-sitemaps i en situation: Hvis mit website rankede så pisse dårligt, at der skulle ske noget drastisk. I sådan et tilfælde ville der ikke være meget at tabe!

HTML Sitemaps

HTML sitemaps er derimod tit brugbare. De kan nemlig bidrage til en god intern linkstruktur, som er krævet for en indexering af hele dit website. Desuden kan almindelige mennesker også benytte et HTML-sitemap som et navigationsværktøj, hvilket giver endnu en god grund til at oprette et HTML-sitemap.

I korte træk er et HTML-sitemap ”bare” en normal .html side, hvor du linker rundt til enhver afkrog af din hjemmeside. Hvis du samtidig holder dig under 100 links i sitemappet, samt skriver nogle gode ankertekster til hvert link, skulle du meget gerne få meget mere ud af et HTML-sitemap end et XML-sitemap. Det er værd at bemærke at, et autogenereret sitemap er modsat et håndbygget ikke meget værd, da et håndbygget .html sitemap kan få mange til at stoppe op, og overveje antallet af interne links, som eksisterer til den enkelte underside.

/ Emil Blücher

Laver du en søgning på ordet ”pagerank” på Google, vil mange af de resultater som du får vist være ganske misvisende. Næsen alle resultaterne fortæller nemlig at pagerank er guds gave til menneskeheden, samt at pagerank fortæller om hvordan den enkelte side ranker i Google.

Interesserer du dig bare en lille smule for SEO, har du sikkert fundet ud af at det langt fra er sandheden. Dette er et blogindlæg til alle dem som ikke har fundet ud af det endnu, så er du en af dem der vidste det i forvejen, kan du roligt zappe væk fra dette blogindlæg – du vil ikke gå glip af noget. Husk på at der allerede om 12 timer kommer et nyt indlæg, så mon ikke du kan lære noget nyt der?

Pagerank er en slags ”karakter” fra 0 til 10, der skulle forklarer en hjemmesides placeringer på Google. 0 skulle være det dårligste, og 10 det bedste – så langt så godt.

Flere påstår dog hårdnakket, at pagerank er en direkte rankingfaktor, hvilket ikke er tilfældet. En pagerank 2 side kan sagtens have flere besøgende, end en pagerank 5 side, præcis lige som at den også kan ranke bedre på Google end en pagerank 5 side. Desuden opdateres pagerank-indexet ikke særligt tit, hvilket betyder at du ikke kan se de aktuelle placeringer.

Sagt på en anden måde: Brug kun pagerank for sjov som en ”indikator”, og ikke professionelt når du skal træffe beslutninger der påvirker dit SEO-arbejde.

/ Emil Blücher

Kraftigt inspireret af punkt nr. 40 i Lars Bachmanns blogindlæg “40 måder at skaffe links på”, kommer der her et blogindlæg med 25 forslag til at skaffe links.

Nogle af punkterne går igen – hvilket har været lidt svært at undgå, men der er da også kommet en del nye på listen. Som du nok kan regne ud, er flere af punkterne skrevet med et lille glimt i øjet, men alle punkter kan i princippet lade sig gøre. Som beskrevet i dagens tidligere indlæg om linkstrategi, er det klogt at satse på flere forskellige typer backlinks, så man undgår at blive straffet når google ændrer sin algoritme.

Husk på at gå efter “dofollowlinks” hvis du ønsker at få en SEO-værdi ud af dine backlinks. Nofollow, javascript og andet får du ikke særligt meget ud af.

Nok snak for denne gang, her er listen:

1: Skriv nogle brugbare kommentarer i nogle gode dofollow blogs. Hvis din kommentar kun er tænkt som spam, og ikke kommer med noget brugbar information, er chancen for at den bliver slettet eller gjort til nofollow stor.

2: Vær aktiv på forskellige fora som du selv syntes er spændende. Husk at indsætte et link i din profil

3: Sæt også en signatur i dine profiler hvis det er tilladt…

4: Opret en konto på anyhed, og udgiv de historier som har nyhedsværdi derigennem. Brug den tid som det tager at skrive en unik beskrivelse, og sæt evt. en anyhed widget på din blog. Finder dit indlæg vej til forsiden, er der linkjuice at hente.

5: Find en meget aktuel historie, og skriv et blogindlæg om det før alle andre.

6: Få en designer til at lave nogle flotte rss, linkedin, facebook, og twitterlogoer til dig. Logoerne kan downloades gratis fra din side, men må ikke videredistribueres af andre.

7: Få en designer til at lave et par flotte nyhedsbrevsskabeloner til fri afbenyttelse. Som i 5´eren må de heller ikke videredistribueres af andre, så håbet er at folk linker til dig, når de fortæller om dine flotte skabeloner.

8: Få designet et par html skabeloner – med et link til dig i footeren som ikke må fjernes.

9: Få designet et par wordpress themes – også med et footerlink

10: Hvis du ikke allerede har et rss-feed så få dig et. Tilføj det derefter til Overskrift.dk Danskeweblogs.dk Feed4me.dk RSSland.dk Zooka.dk samt blogbot.dk

11: Skriv noget der er ekstremt provokerende – der skal nok være nogle der linker til dig fordi at de syntes at du er en idiot

12: Kritiser Windows, Linux eller Mac, og vent derefter på at nørderne skal forsvare deres hardware

13: Spørg webmastere på relevante sider pr. mail om de vil linke til dig

14: Spørg webmastere på de sider der linker til dine konkurrenter om de vil linke til dig

15: Bliv gæsteblogger – og prop nogle links i din tekst.

16: Husk at udfyld “websites” under din linkedinprofil. Bemærk at du ikke skal bruge “other”-funktionen, da egne ankertekster tilføjes nofollow.

17: Lav en konspirationsteori – måske er du heldig og få en masse links fra amerikanske blogs

18: Gør krav på et domæne som en privat person har ejet i over ti år – den slags skaber normalt også røre på internettet

19: Skriv et blogindlæg, der samler op på alle mulige andre gode blogindlæg eller twitterposter, som du har læst det seneste stykke tid

20: Vær aktiv på Twitter samt andre sociale sider

21: Skriv om fremtidens teknologi mens den er ny – f.eks. Gowalla eller Foursquare

22: Bliv reference for de leverandører som du benytter og er glade for – selvfølgelig med et link til dig

23: Lav nogle små guides til absolutte begyndere. F.eks. ”sådan opretter du et webhotel”, ”hvordan installere man wordpress”, ”sådan bruger du en ftp-klient”, ”sådan tæller du zoner når du rejser med tog”, eller ”sådan beregner du dit BMI”. Folk elsker at linke til den slags…

24: Producer en god viral film – en lille video som folk sender rundt til hinanden fordi den er ekstraordinær. Husker du måske ikke Visit Denmark videoen, hvor en dansk mor søgte en far til hendes barn? Eller jobansøgeren der skovlede sin jobansøgning uden for reklamebureauet i Recommended? At lave en god viral film, er dog en del sværere end det lyder, men en vellykket film kan generere mange links.

25: Lav en top 25 liste med metoder til at skaffe et link på

/ Emil Blücher

Prøv at tænk et par år tilbage. Massevis af Roskilde Bank aktionærer der mister næsten alt hvad de ejer. Hvad havde hovedparten tilfælles? At de ikke havde spredt deres investering.

Nogle vil sikkert tænke: Hvad har Roskilde Bank med SEO at gøre? Jo nu skal du høre… Det sidste stykke tid er der dukket en helt masse linkkataloger op. Fælles for hovedparten af dem er at der næsten ikke er gjort noget ud af optimeringen af dem, der eksistere ikke nogle rigtig gode kvalitetslink til selve kataloget, og sidst men ikke mindst godkendes næsten alle sider, på trods af at der beskrivelserne er de samme som andre linkkataloger, og indholdet på den sides der søges optaget er dårligt.

I udlandet er Google allerede begyndt at fjerne næsten al værdi fra de dårlige linkkataloger, og inden længe bliver værdien også fjernet af de danske linkkataloger.

Hvis de fleste af dine inlinks kun kommer fra linkkataloger kan du dermed opdage at du mister dine gode placeringer i Google. Et gammelt ordsprog siger: ”det er bedre at forebygge end at helbrede” hvilket også gælder i dette tilfælde. Selvom at det måske først for alvor bryder igennem om et halvt år, så er det nu du skal i gang med at revurdere din linkstrategi. Alternativt kan du lige pludselig stå med tårer ned af kinderne, og så kan du være sikker på at en af de webshops der sælger tudekiks som ligger godt placeret i google tjener kassen – fordi at de har ”satset på flere heste” og ikke overvurderet værdien af linkkataloger.

Så op på hesten, og kom i gang hvis du har hovedparten af dine inlinks fra linkkataloger. Jo før at du (eller din seo pusher) går i gang, jo før vil i kunne se resultatet.

Det var ordene i dette første ”rigtige” blogindlæg, vi ses om 12 timer hvor jeg giver 25 idéer til at skaffe links til dit website

/ Emil Blücher