Som du sikkert ved, er der nu udskrevet folketingsvalg. Ved sidste valg i 2007, var politikerne sløve når det drejede sig om at inddrage internettet, samt de sociale medier. Følger du med her på bloggen, kan du måske huske mit indlæg om de politiske partier tilbage fra januar, da jeg påpegede hvor slemt det stod til dengang. I mellemtiden er det ikke blevet bedre, hvilket må betyde at politikerne enten er snotdumme, eller bare vælger de forkerte samarbejdspartnere.

I dette blogindlæg vil jeg hive nogle af de ting frem, som partierne burde have styr på. Følg med – jeg er sikker på at du får et par tips, som du måske også kan bruge til noget!

SEO er vigtigt, og kræver tid

Organisk søgemaskineoptimering er generelt utroligt vigtigt, også for politikkerne! Rigtig mange af de danskere vælgere, som endnu ikke ved hvor de skal sætte deres kryds, bruger nemlig internettet til at blive klogere. Med andre ord kan man meget nemt som politiker, gå glip af mange “tvivlere” hvis man ikke er synlig i de organiske søgeresultater.

Modsat mange andre typer af markedsføring, er SEO ikke noget som man kan aktivere fra det ene sekund til det andet – der kræver som regel, at man er ude længe før statsministeren trykker på valgknappen. Det er derfor at man gør klar til valg et halvt år før på nettet, samt optimerer webshopper til julesalget i juli.

Alle fejler BIG TIME!

Ikke ét eneste af de politiske partier, har gjort noget særligt ud af SEO – ingen! Oplagte søgeord som optager danskerne for tiden, såsom spørgsmålet om en betalingsring eller afskaffelsen af efterlønnen er der ikke optimeret imod. Søgeord såsom folketingsvalg 2011, er der heller ikke nogle der har skænket en tanke.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre burde ALLE skamme sig!

Den visuelle valgplakat

Er der en ting som politikkerne er glade for, så er det valgplakater! Intetsigende billeder og partilogoer, som infiltrer lygtepæle over det ganske land. Spørger du mig, så er jeg meget sikker på at plakaterne ikke har den store effekt for det enkelte parti, hvis man ser hvad man ellers kunne have fået for alle de penge som det koster at fremstille plakaterne. Plakaterne kan sikkert være med til at øge valgdeltagelsen, i og med at borgerne mindes om valget, lige så snart at de træder du over deres dørtrin – men det må så også være det eneste positive som jeg har at sige om valgplakater.

Internetbannere derimod, synes jeg bestemt er værd at overveje at benytte sig af. Her giver man nemlig muligheden for, at folk faktisk kan læse mere om den enkelte politiker. Det er jo langt fra sikkert at man overhovedet kender de lokale politikere – dem der stille op i din valgkreds, er sjældent dem man ser på TV.

Vi følger efter dig!

Alt efter hvor du bevæger dig ude i den virkelige verden, vil du blive mødt af forskellige valgplakater – sådan behøver det ikke at være på internettet. Ved hjælp af retargeting har du nemlig mulighed for at lokke de besøgende, som har været inde på din hjemmeside tilbage igen på et senere tidspunkt.

Teknologien går i korte træk ud på, at brugeren besøger en hjemmeside, hvorefter systemet registrere en række oplysninger, der gør at bannerannoncerne senere kan målrettes mod lige netop denne bruger. Hvis en person eksempelvis klikker ind på Radikale Venstres hjemmeside, siger det noget om at vedkommende har en eller anden form for interesse, i dette parti. Derfor vil det være godt i de efterfølgende dage at eksponere det omtalte parti, på nogle af de tusinde hjemmesider der tilbyder at man kan vise bannere på deres hjemmesider. Det er nemlig sådan, at man sjældent får effekt af en enkel eksponering – der skal som regel flere til.

Tager vi ovenstående eksempel op igen, kan man faktisk benytte en endnu mere effektiv form for retargeting. Lad os antage at vedkommende der er på besøg på radikale.dk, vælger at kigge på en underside omhandlende efterløn. Nu kan vi pludselig udlade at:

1: Den besøgende har interesse i partiet

2: Den besøgende har interesse i efterløn

Nu kan man så frem for en generel annonce, målrette en bannerannonce specifikt om efterløn. Brugeren kan eksempelvis få fremvist et banner, hvor Radikale Venstre skriver at de anser efterlønsreformen for absolut nødvendig.

Retargeting kan benyttes hos de førende annonceydbydere, eksempelvis Google Adwords og Tradedoubler. Har du selv interesse i at se hvor mange tracking-cookies som du har, kan du checke det her.

Ram de rigtige mennesker på Facebook

Når du opretter en brugerkonto på Facebook, skal du oplyse en række personlige oplysninger. Inden du får set dig om, er du i gang med at bruge systemet, og bliver hurtigt fan af en lang række af sider, samt venner med en helt masse.

Hvad mange ikke ved er, at oplysninger kan annoncørerne på Facebook få lov til at benytte til at målrette deres annoncer til. Derfor er dette konceptsom skabt til at føre valgkamp! Da der kan målrettes efter alder, køn, geografi og sider som brugeren synes godt om, kan man nemlig ramme lige netop de vælgere som man ved er tvivlere ved et folketingsvalg. Igen får man også her muligheden for at henvise til en hjemmeside, hvor brugeren kan læse meget mere om den enkelte politiker.

Bliv kongen af YouTube!

Det kan ofte være svært at komme i mediernes rampelys, og samtidig få muligheden for at komme ud, med lige netop de budskaber som man ønsker. På nettet står det anderledes til: her kan man udgive lige netop det som man ønsker!

Videoer er ofte mere personlige end tekster – derfor kan de have en rigtig god effekt på vælgerne. Vælger man at oploade videoerne til YouTube eller en anden lignende service, kan man udover at være synlig på videosiden man oploader til, også få sin video i Googles søgeresultater. Vil du have et par tips til optimering af YouTube videoer, så se min tidligere blogpost om Universal Search.

Michelle Holstder stille op for Venstre, er faktisk rigtigt godt på vej med videoer – kig forbi hende, og lad dig inspirere.

Sponsoreret valgkamp?

En af grundende til politikernes sindssyge ringe præstation online, vil jeg skyde på skyldes at “offline” annoncering er delvist sponsoreret. Det skulle undre mig meget, hvis de politiske partier ikke opnår store rabatter, eksempelvis hos de bladhuse som støtter om op hhv. blå eller rød blok.

Alligevel må man kunne konkludere at pengene sidder løst for tiden, i hvert fald hos Venstre. Partiet skal nemlig meget vel, betale klækkelige summer af gode danske kroner, for brud på ophavsrettighederne af Villy og Helle billederne, som blev stjålet til “bag facaden”-kampagnen. Havde man brugt et billede som man havde ophavsretten til, eller lavet en tegning i stedet, kunne man havde sparet et sindssygt højt erstatningskrav fra de to fotografers side – og disse penge kunne de have kommet langt med online!

Skal jeg være helt ærlig, tror jeg ikke politikerne vågner op under denne valgkamp – de ser sikkert ikke dette indlæg. Det ville de gøre hvis de benyttede sig af Google Alerts – et lille overvågningsværktøj fra Google, som sladrer pr. email. Men det tror jeg ærlig talt ikke de gør, når de har lavet ovenstående fejl. Skulle det modsatte dog være tilfældet, får de da her et lille ekstra råd: få nu gang i Adwords! Det kan ikke være rigtigt at der for en uge siden, på en søgning efter “folketingsvalg” kun var et pari synligt, og hovedparten af dem der er kommet i mellemtiden, er målrettet forkert.

/ Emil Blücher

Os der til dagligt arbejder med søgemaskineoptimering er enige om én ting: nemlig at Google ikke længere benytter Meta Keywords. Men så stopper enigheden om Meta Keywords også – hør min side af sagen, og tag det med i dine overvejelser.

Google har i flere år, ikke benyttet Meta Keywords til ranking, hvilket betyder at Meta Keywords ingen rolle spiller ift. dine placeringer på Google. Alligevel anbefaler en række i min branche at man skal benytte Meta Keywords. I dette indlæg vil jeg komme ind på argumenterne for at benytte Meta Keywords, samt argumenterne for ikke at benytte Meta Keywords. Nå, lad os starte lige på og hårdt med 3 argumenter for:

Andre søgemaskiner

Flere andre søgemaskiner benytter stadig Meta Keywords. Langt størstedelen af den trafik der kommer fra søgemaskinerne i Danmark sker dog via Google.dk, Google.com, eller en af Googles partnersites. Så jo mindre du har en målgruppe uden for Danmarks grænser, er det begrænset hvor mange kræfter som du skal bruge på andre søgemaskiner og dermed Meta Keywords.

Intern søgemaskine

Nogle enkelte interne søgefunktionsscripts, som sikrer at man kan søge i indholdet på din hjemmeside, benytter Meta Keywords som en del af bedømmelsen af de enkelte undersider i forhold til den søgning som brugeren foretager. Har du en intern søgemaskine kan det måske være en fordel for dig at skrive keyword-tagget.

Usikker fremtid

Enkelte i min branche, peger også på at Google kan finde på at inkludere Meta keywords en gang i fremtiden. Personligt tror jeg dog ikke det vil ske, da Google har en lang række af værktøjer, som er mere effektive til at finde nøgleord i en tekst, end det forældede metatag.

Jamen skader det at da, at benytte Meta Keywords?

Både ja og nej. Så længe at Google ikke benytter det omtalte metatag, vil det principielt ikke skade at have udfyldt Meta Keywords. Dog er må det betegnes som fyldkode, som i sidste ende vil kunne sløve din hjemmeside en meget lille bitte smule. I andre søgemaskiner hvor Meta Keywords benyttes, kan et dårligt udfyldt metatag dog sagtens have betydning – og dermed være skadeligt, hvilket fører os frem til sagens kerne:

Nybegyndere skal ikke benytte Meta Keywords!

Alt for ofte ender det i en diskussion om Meta Keywords, hvor konklusionen bliver: “Undlad bare at rette dine metatags – de skader alligevel ikke, og kan risikere at blive centrale en dag ude i fremtiden”. I samme forbindelse bliver der aldrig snakket om hvilke kvalitetskrav som tagget skal overholde, for at der bare er en minimal chance for at det kan være brugbart ude i fremtiden. Hvad nybegynderne i SEO ofte glemmer er:

• At de alt for ofte glemmer at taggene skal være unikke for hver enkelt underside
• At de alt for ofte glemmer at deres indtastede værdier skal fremgå af teksten på undersiden
• At de alt for ofte har svært ved kun at udvælge de mest centrale ord

Tilbage står nybegynderne dermed og har spildt deres tid med at udfylde nogle data, som viser sig at være af meget lav kvalitet og dermed ubrugelige. Derudover vil Google med meget stor sandsynlighed ikke inkludere Meta Keywords igen, hvilket giver endnu en god grund til at droppe Meta Keywords som nybegynder.

Mange elementer er vigtigere end Keywords-metatag

Spørger man mig, skal man hellere holde fokus på nogle af de ting hvor man ved at der er en effekt at hente her og nu, rent SEO-mæssigt. Oplagte emner at tage fat i, kan eksempelvis være opbygning af interne links, linkbait eller noget så simpelt som at skrive nogle flere gode tekststykker. Først når man har helt styr på sin onpage optimering, samt har en hulens masse  indgående links kan man begynde at tænke i de mere kreative baner, som jeg mener at Meta-Keywords-spekulation hører ind under.

Dermed må konklusionen være: Jo mindre dit website har en anden målgruppe end danskere, eller at den har en søgemekanisme der bruger Meta Keyword som en del af algoritmen, skal du ikke bruge din tid på at lave Meta Keyword spekulation. Der er en lang række af vigtigere ting, som stensikkert har en effekt her og nu. I så fald at Google skulle inkludere Meta Keywords i fremtiden, kan du alligevel ikke vide om de vægter oplysningerne på samme måde som de gjorde før i tiden – og så vil du alligevel ikke få fuld effekt af arbejdet. Perioden der går før at man finder ud af at tagget er genindført, vil højst sandsynligt være ganske kort, og dermed vil det også være begrænset hvor meget værdi man får ud af sine anstrengelser. Samme ting gør sig gældende, hvis en ny søgemaskine baseret på Meta Keywords, skulle indtage større markedsandele i Danmark.

Google har efterhånden tradition for at tilføje nye områder til Universal Search, så det ikke kun er tekstresultater der bliver vist for de søgende. Google Profiles er nu også en integreret del, hvilket du kan læse meget mere om i dette blogindlæg.

• Hvor tilmelder jeg mig Google Profiles?
• Hvad er Google Profiles?
• Hvorfor benytte Google Profiles?
• Hvad skal jeg udfylde, og hvordan?
• Vælg dine links med omhu
• Uafklarede spørgsmål
• Google leger også med Twitter

Der bliver hvert år startet en masse projekter hos Google, hvoraf nogle få af dem efter et godt stykke tid, ender med en service som ender med at spille en langt større rolle end fra start. Google Profiles er en af dem, og har efterhånden eksisteret i et godt stykke tid, før det nu begynder at spille en central rolle.

Hvor tilmelder jeg mig?

Du kan til enhver tid ændre eller tilføje en Google Profil på https://profiles.google.com – som altid er det helt gratis.

Hvad er Google Profiles

Google Profiles er en service, der knytter en profil til din Google-konto. Selve idéen bag, er at der er en række fast definerede felter, som du får mulighed for at udfylde og tilpasse. Grundet at det er de samme felter som alle får muligheden for at udfylde, har Google også gode muligheder for at trække disse oplysninger over i de normale søgeresultater, så Google Profiles oplysningerne er tilgængelige som en del af af Universal Search.

Hvorfor benytte Google Profiles?

Her de sidste dage er der sket en masse med Google Profiles. Har du været logget ind på din Google Konto de seneste dage, har du meget vel kunne se din Google Profil, hvis du allerede har udfyldt lidt af den for noget tid siden, som første resultat når du har Googlet dig selv. Dette har Google sikkert gjort, for at motivere dig til at udfylde endnu mere af din profil.

Google Profile som del af Universal Search

I mellemtiden, er Google som tidligere nævnt også begyndt at inkludere profilerne i søgeresultaterne. Helt lavpraktisk betyder det, at du vil kunne kunne benytte din Google Profil som del af forebyggende reputation management, damage prevention, eller omdømmestyring – alle 3 betegnelser for en og samme ting.

I og med at du selv kan kontrollere din Google Profil, kan du også selv bestemme hvad der skal stå dig. Så når Google Profiler om et stykke tid begynder at spille en endnu større rolle end den gør nu, og finder vej til side 1, vil der være en plads mindre til dårlig omtale om dig.

Hvad skal jeg udfylde, og hvordan?

Generelt er der det at sige, at du hellere må udfylde for meget end for lidt.

Skal du endelig undlade at udfylde bestemte felter, så undlad felterne der står angivet som “not publicly visible”, da de alligevel ikke bliver inkluderet i de offentlige resultater.

En vigtig indstilling, er også at du skal bruge de logiske URL adresser, uden den tilfældige talkombination som vist ovenfor.

Vælg dine links med omhu

Under profilen, kan du henvise til sider relateret til dig, og få et link med i samme omgang. Som du kan se på skærmbilledet ovenfor, vises der også links direkte i søgeresultatlisterne – lidt på samme måde som Google gør med deres sitelinks og deres annonceringssystem. Derudover er det bestemt ikke utænkeligt, at Google vil tillægge links fra din Google Profil en form for værdi, som vil være gavnlig.

Uafklarede spørgsmål

Der eksisterer stadig ben række uafklarede spørgsmål, i forbindelse med Google Profiles, som man  først vil kunne få et svar på om et stykke tid, når os SEO-nørder har testet den seneste udvikling igennem. Blandt spørgsmålene er blandt andet: Kan man linkbuilde sin Google Profil op, samt hvordan vil Google reagere på folk med samme navne?

Sidespor: Google leger også med Twitter

Også Twitter gennemgår store ændringer ift. Universal Search for tiden. Google har før leget med at integrere Twitter i søgeresultaterne, men har først nu valgt en opstilling der lidt ligner Google Profiles layoutet, hvor der også vises et profilbillede. Tjek det ud!

Anyways, så kom i gang med din profil nu, så du kan være med fra start!

Selv hvis du benytter den dyreste SEO-ekspert anbefalet af alle og enhver, kan du ikke vide dig sikker. Sagen er nemlig den, at du med stor sandsynlighed kan risikere at miste værdien af det SEO-arbejde der er lavet.

Bekymret? Det har du god grund til at være. Dette indlæg er af en hvis længde, men tro mig: er du ramt af nedenstående problemstilling, er hvert et sekund som du bruger på at læse dette indlæg givet godt ud.  

Google-handjobs ses hyppigere

Google handjob: det lyder meget vulgært, men er det faktisk ikke. I den ideelle verden er det sådan, at alle hjemmesider crawles og derefter rankes af Googles søgerobotter. Sådan er det dog også i langt størstedelen af tilfældende, men i en meget lille del af tilfældene, styres rankingen manuelt af mennesker.

Google har en række retningslinjer, som de helst ser at hjemmesideejerene overholder. Hvis et brud på disse retningslinjer ikke bliver opdaget af selskabets robotter, men derimod opdages af en medarbejder hos Google, har Google derfor i grove træk to muligheder:

• At justere deres crawlerne, så de i fremtiden bliver bedre til at opdage brud på retningslinjerne, af samme type

eller

• Manuelt at fjerne hjemmesiden fra Googles index, eller alternativt at rykke hjemmesiden langt tilbage ift. hjemmesidens konkurrenter

Dette blogindlæg leger med tanken om, at Google i fremtiden manuelt vil sortere en bestemt type af links fra, på samme måde som det skete for et stykke tid siden med flere danske linkkataloger og artikeldatabaser. Er din linkbuilding derfor udelukkende baseret på linktypen der omtales nedenfor, er du i risikozonen for at miste alt indgående linkjuice til din hjemmeside, hvilket vil sætte sine tydelige præg på dine placeringer. Der er især stor sandsynlighed for at du er ramt, hvis du har benyttet en SEO-ekspert til linkbuilding, uden selv at oprette supplerende links.

Sådan gør eksperterne!

Lad mig prøve at forklare dig hvad det er som rigtig mange SEO-eksperter gør forkert. Nedenstående opskrift er dermed en teknik, som jeg ikke selv benytter, og heller ikke anbefaler at du benytter, uden at du tænker dig meget godt om. Ikke fordi at din egen hjemmeside vil blive straffet grundet nedenstående teknik (en dårlig udført splog), men fordi der er stor risiko for at miste al værdien på et splitsekund, hvilket betyder at du har arbejdet forgæves. Chancen for at blive opdaget, falder logisk nok i takt med hvor meget man beskytter sig selv.

Step 1: Opret en blog, enten på dit eget domæne eller via en ekstern tjeneste

Step 2: Skriv en masse blogindlæg, hvor du opbygger en fiktiv tekst ud fra fiktive handlinger. Nå ja, det gør ikke noget at du som afsender er en fiktiv person!

Step 3: Link fra disse blogindlæg til de hjemmesider du ønsker linkjuice til

Så langt så godt, umiddelbart lyder det jo meget godt! Lad os dog straks gå videre til en opremsning af de mange faldgrupper der ofte ses i forbindelse med denne type af linkbuilding.

10 karistika ved linkbuildingblogs

Flere af omtalte blogs til linkbuilding, vil i fremtiden blive opdaget og straffet, grundet at SEO-eksperterne der står bag, har været dovne og sjuskede. Selv samme fejl som de påpeger på internetfora samt over for medierne, har de nemlig ikke selv tænkt over. Nedenfor kan du se de mest hyppige punkter, der gør linkbuildingblogs til noget skidt:

1. Mangel på kvalitetsindhold. Næsten alle linkbuildingblogs, har indhold af meget ringe kvalitet, da dét at få sammensat en historie hvori der kan indgå eksterne links, vægtes højere end dét at skrive et godt indlæg.
2. Få indgående links. Grundet mangel på kvalitetsindhold, er det meget svært for SEO-eksperterne at linkbuilde deres linkbuildingblogs, og dermed få linkjuice fra hjemmesider der reelt har noget at byde på. Ingen webmaster med respekt for sig selv, ønsker nemlig at linke til en linkbuildingblog, hvor indholdets kvalitet er dårlig, og emnerne der skrives om handler om alt fra børnesenge til udsugningsanlæg.
3. Højt antal af udgående links. Jeg kan love dig for, at Google holder øje med, om du linker overdrevet meget ud til andre fra dine blogindlæg. Tegner der sig et mønster af, at du på hver eneste underside linker til 2-3 forskellige domæner, kan alarmklokkerne meget vel begynde at ringe!
4. Dårlig intern linkbuilding. Da undersiderne ikke omhandler de samme emner, er det meget svært at flette nogle brugbare interne links ind. Som jeg tidligere har sagt, skal man ikke undervurdere effekten af interne links.
5. Dublicate Content. Langt størstedelen af de blog der oprettes af SEO-eksperter, er udsat for Dublicate Content. Sagen er nemlig den, at den samme tekst er tilgængelig fra både undersider og forside – et problem der i wordpress ellers kan nemt kan undgås, f.eks. ved brug af jump break.
6. Længde. Længden af teksterne er ofte beskedne, da det er tidsbesparende at skrive en kort tekst ift. en lang tekst. Som du sikkert ved, elsker Google tekst, hvilket Google i dette tilfælde kun får i ringe grad. Kombineret med punkt 3 fra denne liste – det høje antal af udgående links – er der meget få tekstafsnit tilbage, hvor der ikke figurerer et link.
7. Tydelige whois-oplysninger. Når man opretter et domæne, tilknyttes ens navneoplysninger så de er offentlige tilgængelige, jo mindre at registranten er dækket af navnebeskyttelse. Nogle vælger at registrere deres domæne til deres linkbuildingblog, i deres families navn, venners navn, deres eget navn indeholdende forkortelser, eller i navnet på helt andre virksomheder som der er medejere af, for at undgå at oplyse deres fulde navn. Ydermere er der mulighed for at benytte en ekstern service, hvor der benyttes et subdomæne frem for et unikt domæne. Skriver man sit fulde navn eller sit firmanavn, kan alle og enhver derfor slå domænenavnet op, for at se ejeren.
8. Link til SEO-ekspertens hjemmeside. Selvom at SEO-eksperten har gjort sig umage med at skjule whois-oplysningerne, vælger de tit at linke til deres egen hjemmeside. Ved at søge efter “SEO” eller “søgemaskineoptimering” i bloggens søgefunktion, eller en “site:domænenavn.dk SEO”-søgning på Google, kan man dermed ofte se hvem ejeren er.
9. Linkring mellem andre linkbuildingblogs. Grundet at  linkbuildingblogs har svært ved at skaffe indgående links, som omtalt i punkt 2, laves der ofte en linkring mellem SEO-ekspertens mange  linkbuildingblogs. Har man derfor fået øje på én enkelt linkbuildingblog, kan man derfor ofte ved anlysere de indgående links, finde frem til flere andre linkbuildingblogs. Dermed opnås der en form for “dominoeffekt”.
10. Bloggens navn. Tro det eller lad være: de samme eksperter der i bagklogskabens lys efter nedslagtningen af flere danske artikeldatabaser og linkkataloger, udtalte sig om at flere af navnene på artikeldatabaserne var for åbenlyse, har selv samme  problem med deres egne linkbuildingblogs. Det værste eksempel jeg har set ind til videre, er et subdomæne tilknyttet til en dansk bloggingudbyder med “linkbuilding” i URLen.

Er jeg ramt?

Hvis du har fået lavet linkbuilding, af en SEO-ekspert kan du meget vel være ramt. For at se om du er ramt, er du nød til at ctjekke dine indgående links igennem, f.eks. via Sitexploration eller Yahoo Site Explorer. Gå eksempelvis til Yahoo.dk og tast link:ditdomænenavn.dk og vælg herefter “except from this domain” under show inlinks i fanen “inlinks”. Herefter kan detektivarbejdet begynde. Kig efter ovenstående tegn, i jagten på linkbuildingblogs. Er du ramt? Så se hvad du kan gøre:

Løsning: bred linkbuilding

Vil du være klar den dag Google slår ned mod de linkbuildingblogs som de finder, så er det bedste råd at du spreder sin linkbuilding, fra kun at have én type af links, til at have mange forskellige. En tommelfingerregel er, at et link som regel er mere attraktivt hvis det er svært at få fat i. Tænk derfor ikke på antallet af links der peger imod din hjemmeside, men tænk over kvaliteten af de links som går hen imod din hjemmeside.

Skriv til de webmastere som har hjemmesider der omhandler det som du arbejder med. Spørg om du kan få et link hos nogle af dine samarbejdspartnere - er du heldig kan du få lov til at fungere som reference for dem. Måske kunne du også kaste dig ud som gæsteblogger, på blogs der skriver om emner som du har unik viden om. Eller hvem ved, måske kan du placere et link i din forumsignatur, eller kommentere på et par dofollow-blogs som du finder spændende. Er du frisk på en mere tosset linkbuildingidé, så kig i mit blogindlæg med 25 idéer til linkbuilding.

Som en af mine måske kommende kunder sagde til mig, engang i sidste uge “jeg linkbuilder hver eneste dag, selv juleaften”. Har man den holdning er man allerede godt på vej, da et eller flere daglige links, betyder flere hundrede links på årsbasis.

En del af Google Farmer Update?

En større frasortering af hjemmesider af dårlig kvalitet, skulle efter sigende blive indført inden for den nærmeste fremtid. Hvis  frasortering Google Farmer Update kommer til at ramme Danmark, er der god mulighed for at det bliver døden for omtalte type af blogs – dem jeg i dette indlæg har valgt at kalde linkbuildingblogs. Personligt tror jeg dog, at der går et lille stykke tid endnu, før at Google vælger at gøre noget ved problemet – og når det endelig sker, vil det sikkert være via et Google-handjob.

Hvad siger du? Giv dit besyv med herunder!

/ Emil Blücher

Først og fremmest rigtigt godt nytår! Nu har jeg endelig fundet tid, til at skrive en blogpost om SEO herinde, og dagens blogpost står i nytårets tegn.  Læs med, og lær af andres fejl, som du selv kan udnytte når du arbejder med SEO.

1. januar holdt statsministeren traditionen tro sin nytårstale, til den danske befolkning. I år havde talen ét altoverskyggende tema: efterløn. Men hvad dælen har efterløn med SEO at gøre, tænker du nok. Jo, nu skal du høre: Sagen er den, at der forinden talen havde været meningsmålinger der viste, at et flertal af den danske befolkning ønskede at afskaffe efterlønnen, hvilket medførte at efterlønnen blev diskuteret på kryds og tværs i december 2010. Flere anså det derfor for relativt sandsynligt at statsministeren nu var klar til et opgør med efterlønnen.

Breaking news

De danske nyhedshistorier afspejler sig i danskernes søgeadfærd. Derfor er der meget trafik at hente, hvis man kan reagere hurtigt, så man kan har mulighed for at blive synlig på søgeord der relaterer sig til den aktuelle nyhedshistorie.

Man har selvfølgelig et naturligt forspring, på vejen mod aktuelle nyhedssøgninger, hvis man har en hjemmeside der opfattes som troværdig af google. Ydermere vil man opleve at undersiden omhandlende nyheden hurtigere vil blive indexeret, end en helt ny hjemmeside.

3 ud af 4 udnytter slet ikke muligheden

Kaster vi igen et kig på efterlønnen, vil vi se noget interessant. Da jeg tjekkede 5 timer efter at statsministeren offentliggjorte Venstres nye holdninger til efterløn, var der ingen politiske reaktion på 3 ud af 4 af de politiske partiers hjemmeside, på trods af vi er gået ind i et valgår.

Venstre valgte naturligt nok at skrive om planerne på deres hjemmeside, efter lanceringen. Derudover var det kun Enhedslisten, som formåede at komme med deres reaktion. Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De radikale, Socialdemokratiet, og SF udnyttede ikke muligheden overhovedet. tager vi et kig på partierne der ikke blev valgt ind ved sidste folketingsvalg, Fokus og Kristendemokraterne, var det kun sidstnævnte der benyttede muligheden.

1 ud af 4 fejler

Ud af de enkelte partier der faktisk vælger at knytte en kommentar til nytårstalen, ser det tilsyneladende ud som om at ingen har valgt at bruge tid op optimering af teksterne, samt linkbuilding herefter. Kristendemokraterne og Enhedslisten har begge ikke den fjerneste søgeordsstrategi for teksten. Venstre derimod, vælger kun at uploade billeder fra optagelserne af talen, talen i pdf, samt at uploade en video. Heller ikke videoen er der gjort det store ud af at optimere.

Tiden som en afgørende faktor

Når man arbejder med SEO, er tid en afgørende faktor på mange måder. Domænealder, hastigheden på din hjemmeside, samt alderen på en bestemt underside, er 3 forskellige områder der hver især omhandler tid. Det sidste punkt på listen, nemlig alderen på en bestemt underside er særlig interessant her. Aktuelle nyhedshistorier kan nemlig nemmere finde vej til søgemaskinerne, for en kort periode, end de ellers ville have gjort. I dette tilfælde, har nyhedseffekten medført at der lige nu er 3 resultater i top 10 på søgningen ” efterløn ” på google.dk, som er skrevet inden for de sidste to dage. Med andre ord, kunne den politiske partier relativt nemt have kommet i top 10 på et attraktivt søgeord, og efterfølgende have modtaget bunker af trafik efter selve talen, samt debatten der afholdes i aften mellem Helle og Lars, hvor det forventes at efterlønnen også vil spille en stor rolle.

Forudsigelse skader ikke

Som tidligere nævnt, var der flere der anså det som sandsynligt, at talen ville have omhandlet efterløn. Dermed havde de politiske partier mulighed for at offentliggøre undersider omhandlende efterløn, for efterfølgende at følge op med linkbuilding, så de allerede inden nytårstalen havde erobret sig en god placering. En sådan satsning, ville have været givet godt ud, set i bagkundskabens lys.

Med andre ord, gik alle politiske partier glip af en gylden mulighed inden talen, samt efter. Havde partilederne valgt at få deres pressemedarbejdere til at arbejde på sagen i løbet af dronningens nytårstaffel, kunne de dermed få en masse billig trafik, op til valgkampen.

Hvad kan du så lære af dette? Det er godt at være tidligt ude, og samtidig godt at reagere hurtigt.

Godt nytår, og held og lykke med at få billig og nem  trafik!

/ Emil Blücher

Selvom at jeg primært blogger om SEO her på bloggen, har jeg fra starten sagt at der i ny og næ ville komme et indlæg om andet end SEO. Indlægget her er en advarsel til alle iværksættere imod Buy Aid – læs den groteske historie her!

Min personlige holdning, er at der aldrig kommer noget godt ud af telefonsælgere, da jeg har flere kunder der ofte fortæller mig om deres oplevelser med tidligere SEO-telefonsælgere.

Alligevel blev jeg lidt blød om hjertet her for et par uger siden, da jeg blev ringet op af en dame fra Danske Hospitalsklovne. Først spurgte hun mig om mit lokale hospital, hvorefter hun hav mig navnet på den lokale hospiltalsklovn. Hun kunne dernæst fortælle mig at staten ikke gav tilskud til klovnene, hvorfor flere af klovnene stod til at blive fyrret. Løsningen var dog undervejs, da en gruppe mennesker ekstraordinært havde sat sig ned, for at ringe rundt. Normalt tilbød danske hospiltalsklovne en pakke med post-it blokke og kuglepenne, med reklame for hospitalsklovnene for nogle få tusinde kroner. Men grundet denne ekstraordinære situation, havde de lavet 3 mindre pakker, så alle kunne være med. Jeg bad hende efterfølgende om at sende mig en mail, med de 3 tilbud.

Til min store overraskelse var mailen jeg modtog ikke fra Danske Hospitalsklovne, men i stedet fra firmaet Buy Aid. Jeg kiggede nærmere på deres hjemmeside, hvor det fremgik at kun sølle 10% gik til Danske Hospitalsklovne.

En kort opsumering:

• Det nævnes IKKE i telefonsamtalen at jeg snakker med en medarbejder fra Buy Aid
• Telefonsælgeren siger at hun kommer fra Danske Hospitalsklovne – hvilket hun tydeligvis ikke gør!

Buy Aid skriver at de aldrig tjener mere, end at de donerer til Danske Hospitalsklovne. Alligevel mener jeg at det er svinsk, at jeg ikke får at vide at det er en privat virksomhed som jeg handler med. Jeg ved godt, at man altid skal donere direkte til den velgørende organisaton, for at sikre at pengene går til det rigtige. Lige netop derfor pisser det mig af at afsenderen ikke er tydelig!

Buy Aid gav sidste år 2,35 millioner danske kroner til forskellige organisationer. Hvis Buy Aid vælger  at udnytte 50/50 fordelingen, betyder det at virksomheden i princippet kan have et overskud på 2,35 millioner kr. – vel og mærke efter at vareforbrug, personaleomkostninger, tlf. regning, it udstyr, husleje, skat og andre omkostninger er betalt.

Og hov! 31% af deres deres omkostninger går til personaleomkostninger – en oplysning der modsiger det billede sælgeren gav mig af, at det var frivilligt arbejde hun og mange andre lavede for akut at kunne bevare hospitalsklovnene.

Havde Buy Aid lagt kortene på bordet, sagt at det kun var 10% der gik til Danske Hospitalsklovne, nævnt at de var et privat firma, og ikke stillet det op som det var frivilligt arbejde, havde det været fint med mig – så havde man haft et valg. Det her er det rene bondefangeri, snyd og svindel! Jeg fatter ikke at Danske Hospitalsklovne, Børnecancerfonden og Folkekirkens Nødhjælp vil ligge navn til Buy Aid. Ingen af de 3 organisationer får en eneste krone af mig i fremtiden, før de stopper deres aftale med Buy Aid og lignede private firmaer med samme services, samt giver en offentlig undskyldning.

Giv din mening til kende herunder i kommentarfeltet. Er du lige så chokeret som mig, så opret et link til denne blogpost, med ankerteksten Danske Hospitalsklovne. Hvis vi er heldige, kan vi opnå nogle gode placeringer, så nogle flere måske kan få “sandheden” at vide.

/ Emil Blücher

Som du nok har set, er der den seneste tid næsten oprettet en ny artikeldatabase dagligt. Planen var at de skulle erstatte de mange dårlige linkkataloger, men ender det faktisk med at artikeldatabaserne selv får samme skæbne som linkkatalogerne?

Som du nok har set, startede jeg for lidt over en uges tid siden en artikeldatabase, hvor min plan var at kvaliteten af artikeldatabasen skulle forblive høj. Det har allerede været meget lærerigt, da jeg har fået en rigtig god fornemmelse af mine artikeldatabasekonkurrenter. En artikeldatabase kan være et fantastisk redskab til linkbuilding, men vidste du at hovedparten af de danske artikeldatabaser er faktisk en tikkende bombe?

Dovenskab koster dyrt

Alt for mange ejere af artikeldatabaser er desværre dovne, hvilket kan gøre livet surt for dig som forfatter på en artikeldatabase. Selvom at retningslinjerne for brugen af artikeldatabasen er strenge, er det ikke sikkert at dine medforfattere overholder retningslinjerne – hvilket i værste fald kan trække hele artikeldatabasen ned. Hvis ejeren oven i købet ikke kontrollerer at retningslinjerne overholdes, kan der opstå dublicate content, samt andre problemer hvilket hverken ejeren, eller dig som forfatter har interesse i.

”Jeg opretter bare en artikeldatabase!”

Rigtig har spurgt mig og mange andre, om hvordan man opretter en artikeldatabase, og i særdeleshed hvordan man kan automatiske vigtige dele af de opgaver, som databaseejerne skal tage sig af. Blandt flere eksisterer der faktisk en tro på, at man bare kan bruge nogle få timer på at oprette en artikeldatabase, hvorefter man kan undlade at arbejde mere på den – forfatterne og artiklerne kommer af sig selv, uden at man behøver at løfte en finger.

Intet kunne være mere forkert. Det kræver nemlig langt mere for at få en succesfuld artikeldatabase, end at aflure et regelsæt fra en anden artikeldatabase, uden at tænke over de enkelte regler, samt hvorfor de overhovedet eksisterer. Forfatterne skal holdes i kort snor, der skal tjekkes for dublicate content både ved artiklens offentliggørelse samt efterfølgende, linkbuildes – både eksternt og internt, samt tusinde andre ting.

Hvad finder jeg en god artikeldatabase?

Som forfatter vil det være en fordel for dig at sprede dine artikler, så du benytter flere forskellige artikeldatabaser. Der findes rigtig mange gode artikeldatabaser, men det bedste er selvfølgelig at spotte de gode artikeldatabaser fra start, så du får det maksimale ud af din tid, som du bruger på at skrive artikler.

Nedenfor her er et par ting som du kan kigge efter, når du er på jagt efter artikeldatabaser. Jeg siger ikke at artikeldatabasen som du kigger på er helt fantastisk, bare fordi den lever op til nedenstående krav – se mere listen som ting som der skal være opfyldt, for at der er en chance for at ejeren bag artikeldatabasen faktisk tager tingene seriøst.

• Vises hele artiklens indhold på forsiden, eller kun en del af den?. Flere nye artikeldatabaser viser desværre hele artiklen på forsiden, hvilket skaber dublicate content problemer. Gå derfor efter en artikeldatabase som kun viser et uddrag.
• Er der artikler på artikeldatabasen, som også er at finde andre steder på nettet?. Benyt google.dk samt copyscape.com til at tjekke nogle artikler igennem for dublicate content. Findes artiklerne flere steder, har ejeren af artikelkataloget ikke nok kontrol over artiklerne.
• Bliver nye artikler indexeret af sig selv inden for en rimelig periode? Dårlig intern linkbuilding kan medføre at en stor del af artiklerne på artikeldatabasen, har svært ved at blive indexeret. Er der nogle splinternye artikler, så tjek om de er indexeret, eller opret en artikel selv, så du kan følge indexeringen af den.

Tilbage til det oprindelige spørgsmål…

Dør artikeldatabaserne snart? Måske… Fortsætter stimen af dårlige artikelkataloger samtidig med at forfatterne benytter deres artikler flere steder, kan der ske det samme som der er sket for de danske linkkataloger. Nemlig at kvaliteten falder, grundet at alle artikler godkendes uden omtanke, hvilket vil resultere i massiv dublicate content. Hele idéen med artikelkataloger var ellers at de modsat linkkatalogerne skulle byde på meget mere tekst, samt beskrivelser der ikke gik igen.

Nu håber jeg ikke at jeg har skræmt dig så meget, at du ikke vil benytte artikeldatabaser mere. De er nemlig rigtig gode til linkbuilding, så længe at du benytter artikeldatabaserne i den bedre ende. Så for lige at samle op her til sidst: Krav er godt – husk på at de er til for DIN skyld. Skriv gerne så meget så muligt, også selvom at du kommer langt over minimumsantallet af ord i en artikel – søgemaskinerne elsker ord, jo flere jo bedre.

God fornøjelse – og giv den gas!

/ Emil Blücher

Det er de færreste virksomheder, som i hele deres levetid undgår dårlig omtale, i en eller anden grad. Ingen siger at omtalen er berettiget, og desuden er der ingen garanti for at den giver et realistisk billede af din virksomhed. Er du uheldig havner den dårlige omtale på internettet, og har du forinden ikke forebygget dette, kan det få katastrofale konsekvenser for din virksomhed.

I dette blogindlæg får du råd til selv at forebygge dit omdømme, samt en basal baggrundsviden om reputation management – med andre ord er tiden du benytter på at læse denne artikel givet rigtigt godt ud!

Du kender det vel selv. Hvor tit har du lyst til at skrive spalte op og spalte ned på nettet, ”bare” fordi at du har haft en god oplevelse i en butik? Ikke særlig tit, vel?

Omvendt kunne de fleste godt overveje at brokke sig på nettet, hvis de bliver behandlet skidt. Dermed vil det ofte være en meget lille gruppe af kunder, der kan tegne et billede af en virksomhed, der afviger fra virkeligheden – en faktor som dine kunder ofte glemmer. Dermed er der næsten et reelt behov for at benytte reputation management, selv når din virksomhed er reel nok. Uanset hvad vil der næsten altid ske en smutter i ny og næ, samtidig med at der bare er kunder som er emsige – og til tider konkurrenter der er ude på at skade dig.

Det er vigtigt at  løse omdømmeproblemer på et tidligt stadie. Sker der det at historierne opsnappes af troværdige kilder, som f.eks. større danske hjemmesider, har historierne med at bide sig fast i toppen af resultatlisterne på søgemaskinerne – hvilket resulterer i mange timers arbejde for at udbedre skaderne.

Hvis skaden er sket kan der heldigvis gøres noget ved problemet. Der findes forskellige metoder, men en af de mest benyttede, går ud på at rykke neutral eller positive tekststykke op, så den dårlige omtale ryger længere ned. Dette er dog en dyr løsning, hvor prisen afgøres af problemets omfang, samt det forarbejde der er gjort.

Reputation management består af en lang række faser, hvoraf følgende kan nævnes: forebyggende reputation management, overvågning så tidlig handling muliggøres, kortlægning af problemerne, løsning samt opfølgning.

Hvad kan du selv gøre – forebyggende reputation management?

Som sagt er det en rigtig god idé at forebygge problemerne før de opstår. Det vil være det mest skånsomme samt billigste i sidste ende. Herunder er en række ting som du selv kan begynde at arbejde med. Selvom at jeg vil anbefale at du til enhver tid køber dig til rådgivning, er det dog bedre at begynde at beskytte dig og din virksomhed selv, end helt at undlade. Den forebyggende fase kan du godt slippe af sted med at lave selv, hvis du kombinerer det med nogle få timers råd og vejledning, fra en professionel. Men når den dårlige omtale begynder at indfinde sig, er det sjældent at det kan betale sig at løse opgaven selv – her er ekstern hjælp næsten altid påkrævet.  

Start med at kortlægge hvilke brands og søgefraser i kan risikere at blive forbundet med. Tænk over alt fra jeres firmanavn, ledende medarbejdere til brands som i evt. ejer.

Benyt herefter ”Google underretninger” eller anden lignende service, til at holde øje med de søgeord som i lige har udvalgt. Læg en plan for hvad i gør, når der skrives negativt om jer.

Opret en blog som opdateres jævnligt, hvor søgefraserne indgår fra tid til anden. Sørg for at artiklerne består af unik tekst, jo længere jo bedre.

Sæt den tid af som det tager at lave god PR, så i med jævne mellemrum får skrevet artikler af aviser og andre anerkendte netmedier, om jeres virksomhed. Følg efterfølgende op med linkbuilding til disse artikler.

Hvis det er relevant for jeres virksomhed, så bed jeres kunder om at anmelde jer på trustpilot, hvis i selv mener at i har styr på jeres virksomhed – ellers kan dette nemlig få omvendt effekt. Følg op med linkbuilding rettet mod trustpilot.

Sidst men slet ikke mindst: behandl  dine kunder pænt! Selvom at du skulle sætte lidt penge til for at redde trådende ud, og vende en dårlig oplevelse til en god, vil pengene næsten altid være givet godt ud!

/ Emil Blücher

Der har meget længe været fokus på vigtigheden af at skaffe links, der peger ind mod din side: såkaldte eksterne links. Rigtig mange glemmer dog en mindst lige så vigtig linkstruktur: den interne linkstruktur.

Intern linkstruktur er stærkt undervurderet, især blandt gør-det-selv SEO-folk. Intern linkstruktur er kort forklaret links imellem dine egne undersider, fra din egen hjemmeside. Ved at benytte interne links, sender du et signal om hvilke undersider som du vægter højest, samt hvilke sider som “hænger sammen”.

Det er ikke et enten eller valg

Rigtig mange tror desværre at det er et enten eller valg, imellem interne links og eksterne links – hvilket det bestemt ikke er. Begge dele er utroligt vigtigt hvis du vil opnå gode placeringer. Fokuserer du kun på eksterne links vil du have svært ved at opnå eftertragtede resultater, og omvendt kan du ikke opnå placeringerne ved kun at fokusere på ekstern linkbuilding.

Med andre ord: afsæt tid til begge dele, eller køb dig til det!

Nofollow eller dofollow?

Alt for mange spekulerer i at benytte et nofollow-tag på links til sider, som “om os” “kontakt” samt andre sider som de mener, at det ikke er nødvendigt at ranke godt på. Benytter du nofollow til hvad google ser som relevante sider, får du ikke lov til at “gemme” den linkjuice, som ellers ville have været overført med et dofollow link. I stedet går den smule linkjuice, der ellers ville have været overført med et dofollow-link bare til spilde.

Husk på at du næsten altid kan klemme et link eller to ind i en kontaktside, som kan hjælpe til en bedre intern linkstruktur. Dermed er der ingen grund til at benytte nofollow tags på links imod disse sider.

Beskrivende ankertekster

Når du så linker internt mellem dine undersider, er det vigtigt at ankerteksten som du bruger er relevant – jo mere  relevant jo bedre. Benytter du “læs mere” “klik her” eller lignende får du slet ikke den samme effekt ud af din interne linkbuilding, som du ville have gjort med beskrivende og logiske ankertekster.

Der er krummer i brødkrummerne

Brødkrummestier – det der på engelsk kaldes breadcrubs kan være rigtigt godt, til at forbedre din interne linkstruktur. Brødkrummerne kender du sikkert i forvejen, da de figurerer i toppen af en masse hjemmesider, som et navigationshjælpemiddel. En normal brødkrumme sti kan f.eks. være:      Du er her: Firmanavn > Blog > Bliv slank med jordbær

Med breadrumbs slår du to fluer med et smæk: du giver dine besøgende et navigationshjælpemiddel, samtidig med at du viser din mappestruktur til søgemaskinerne. Brødkrummestierne kan laves manuelt, desuden findes der plugins til flere CMS-systemer, herunder wordpress.

Lær af Wikipedia – og så alligevel ikke

Wikipedia ranker rigtig godt på især Google – men det er ikke grundet en fantastisk SEO-optimering, som mange fejlagtigt tror. En ting fungerer dog ret godt på wikipedia: den interne linkstruktur.

Når du læser en artikel på Wikipedia, er der nemlig en masse links til andre Wikipedia-sider – og det er jo lige det som intern linkbuilding går ud på. Du skal dog være opmærksom på en ting: du skal ikke linke fra din tekst til samme underside flere gange – det eneste du kan få ud af det er mindre overført linkjuice, og det er der jo ikke meget sjov i – vel?

Eksempel: Jeg skriver en infoside om guldfisk. I løbet af teksten nævner jeg ordet “akvarium” 7 gange, da jeg også har en anden underside der skriver en masse om sådan nogle fætre. Skal jeg have maksimalt linkjuice skal jeg dermed kun linke en enkelt gang til undersiden, og ikke hvert gang ordet nævnes (7 gange).

Sitemaps

Der findes primært 2 typer sitemaps når vi snakker SEO: XML sitemaps samt HTML sitemaps. Sidstnævnte type kan benyttes til intern linkbuilding. Et HTML-sitemap er faktisk bare en helt normal .html-fil, som indeholder under 100 links til undersider. For at opnå det maksimale, er det vigtigt at du også her skriver nogle gode ankertekster. Du kan desuden med stor fordel skrive noget omkringliggende tekst, i forbindelse med hvert enkelt link.

XML-sitemaps derimod kan ikke bruges til intern linkbuilding. XML-sitemaps fortæller nemlig kun søgemaskinerne om dine undersider.I værste fald får du indexeret nogle undersider, hvortil at der næsten ikke eksisterer nogle interne links – og dermed dækker det over det egentlige problem: dårlig intern linkbuilding.

Så et afsluttende råd herfra: få styr på din interne linkbuilding – det betaler sig!

/ Emil Blücher

Det har længe stået klart, at SEO kun vedrører organisk søgemaskineoptimering, og dermed ikke Google Adwords samt andre annoncesystemer. Hvad der dog har været lidt mere forvirring om, er betegnelsen SEM. Jeg må indrømme at der også gik et stykke tid, før jeg helt fik styr på hvad SEM faktisk mente. I starten troede jeg nemlig at SEM var alt andet markedsføring i søgemaskinerne, pånær organisk seo. Dette er dog ikke tilfældet da SEM er alt markedsføring på nettet. Forvirret? Du er sikkert ikke den eneste. Lad mig lige samle hurtigt op

SEO: Forkortelse for Search Engine Optimization. Alt som du kan gøre for at komme til tops i de organiske søgeresultater, whitehat som blackhat.

SEM: Forkortelse for Search Engine Marketing. Betegnelse for alt som du kan gøre for at blive mere (eller mindre for den sags skyld) synlig i søgemaskinerne.

Så tænker du sikkert: “Øh… hvad kalder man det så hvis man kun snakker om betalt annoncering” – hvilket er et rigtigt godt spørgsmål. Vi har faktisk længe ikke brugt nogle betegnelse for det i Danmark, men det har man gjort i det store udland: SEA.

SEA har været brugt i det store udland i et stykke tid, og nu har en række danske SEO-folk med Demib i spidsen valgt at adoptere forkortelsen til den daglige danske SEO-debat. SEA står for Search Engine Advertising og dækker som sagt alle ikke organiske metoder til at opnå placeringer i søgemaskinerne.

Spred ordet, og vær med til at bakke op om den nye forkortelse!

/ Emil  Blücher

Hvorfor gik en masse internetbrugere amok, da sagen om orango.dk rullede over landet? Hvad betyder det for dig som hjemmesideejer? Få svaret i dette indlæg!

Som du måske ved, har jeg interesseret mig en del for orango-sagen. Først oprettede jeg en underskriftsindsamling, og siden hen bloggende jeg som den første (regner jeg med) med nyheden om at Orango APS, havde valgt at overgive domænet uden at gå rettens vej.

En ting var selvfølgelig, at det var synd for Peter, som havde fået snuppet sit næsten 10 år gamle domæne af en nystartet virksomhed. En anden var fremtiden: hvis dette kunne ske, hvad ville der så ikke kunne ske med andres domæner?

Det er glædeligt at Peter har fået sit domæne tilbage, men omvendt ville det have været godt for resten af Danmark, at få rettens ord for hvordan lignende domænesager skal dømmes – en slags rettesnor. Derfor er der nu en række ting, som du stadig skal overveje som domæneejer.

Sådan som jeg ser det, svarer orango-sagen til at du leaser en bil. Bilen benytter du kun et par gange om ugen, til at køre dine breve som du skriver til moster Olga, ned på posthuset. Efter en del år er der en eller anden tosse, som starter en virksomhed. Han mener at han har mere ret til at lease bilen, da hans behov er større. Derfor beslutter leasingsfirmaet, at virksomheden skal have bilen. Sur røv ikke?

Jeg siger ikke, at det skal være tilladt, at købet et domæne med videresalg i tankerne. Men det skal sku heller ikke være muligt, at stjæle et domæne efter så mange år, når det aktivt benyttes til mail og med en enkelt html side.

I følge domæneklagenævnet tæller html-indhold højt, hvorimod brugen af domænet til email-konti, og kun enkelt html forside (som i Peters tilfælde) ikke tæller særligt højt. Derfor er de fleste, der ikke har en masse indhold tilknyttet deres .dk domæne i faregruppen for at få stjålet ders domæne.

Hvad betyder det for os, der har domæner som vi kun har en .htaccess fil liggende på, hvor vi har en 301-redirect til en anden side? Jo, indtil at der falder en dom i en domænesag, kan domæneklagenævnet, blive ved med at være smagsdommere, der vurderer hvem der har mest behov for et domæne.

Orango APS: Omdømme og SEO

Rejsekongen Simon Spies sagde engang at “al omtale er god omtale” – hvilket der både er rigtigt og forkert i denne sag. Orango.nu (Orango APS) fik nemlig en masse links grundet denne sag, hvilket har medført at de har fået sitelinks. Mange bloggere og debbatøre i fora, har nemlig ikke tænkt over at benytte nofollow på deres links, hvilket har medført at Orango APS har fået en fandens masse god linkjuice.

Sagen er nemlig den, at Google ikke ved om du linker til deres website grundet at de er nogle idioter, eller om de yder en fantastisk service. De ser kun  at der bliver linket til dem, og at blogejerne ikke vælger at benytte nofollow.

Orango udbyder selv SEO – hvilket næsten ethvert webbureau gør nu til dags (desværre!). I forbindelse med orango-sagen, er der blevet skrevet en masse dårligt om Orango APS – som selvfølgelig er synligt. Orango har dog ikke formodet, at fjerne det værste af den dårlige omtale, der eksistere om dem. Hvis Orango APS ikke engang kan lave reputation management for sig sel, tvivler jeg på at de kan for dig! 

Klasseeksempel på dårlig krisehåndtering 

Orango APS må siges at være et klasseeksempel på dårlig krisehåndtering – og tænker man på at de selv udbyder SEO, er det aldeles pinligt! I stedet for at forsvare dem selv, og give svar tilbage på kritikken, lukkede firmaet nem for ALT kommunikation. Det var ikke længere muligt, at debattere på facebook, de svarede ikke på twitter, og de havde ingen kommentarer når de blev udspurgt af medierne.

Lov mig for guds skyld, at du selv lægger en strategi hvis du kommer i en situation, der bare kommer i nærheden af orango-sagen. Helst med nogle, som har forstand på det – det er billigst i sidste ende!

For at runde af, vil jeg sige at du skal overveje hvad du bruger dine domæner til. Tænk desuden over, hvem du giver linkjuice tiol når du skriver dårligt om dem, og sidst men ikke mindst: kopier ikke firmaets måde at løse kriser på!

/ Emil Blücher

Som du nok har opdaget, har jeg den seneste måned udgivet to blogindlæg dagligt: et 9:00 morgen, og et 21:00 aften. Nu er det vist blevet tid til at samle lidt op. Hvad var positivt ved den hyppige blogging, og hvad var negativt?

Ikke så meget mere snak her til at starte med – her er positiv / negativ listen.

Positivt

• Du tvinger dig selv til at få blogget, så du undgår at din blog går i “glemmebogen”
• Du får din blog sparket i gang i en vældig fart – og får en masse besøg af en masse besøgende
• Søgemaskinerne ser at din blog opdateres hyppigt, og derfor kigger de forbi tit
• Fordi du får skrevet en masse – og dermed giver Google og andre søgemaskiner en masse tekst

Negativt

• Dine mange indlæg kan drukne i mængden – også selvom at de er gode
• Af og til går det ud over kvaliteten (jeg har en del indlæg som godt kunne have været længere!)
• Det tager en fandens masse tid… og kræver en masse idéer

Kan det anbefales?

For de flestes vedkommende: nej, ikke hvis de vælger den fulde pakke med indlæg hvert 12 time. Jeg tror dog, at rigtig mange ville kunne få meget ud af,  at love en offentlig deadline. Hvis du lover at du blogger hvert anden dag klokken 12, er der nemlig også en meget større chance for at du faktisk får skrevet et blogindlæg, så du ikke skuffer dine besøgende.

Skulle jeg starte en ny omgang blogindlæg med deadline, så ville jeg have produceret mange flere indlæg på forhånd end jeg havde. Nogle gange flyver tiden bare af sted, så du kun med nød og næppe kan nå at skrive et indlæg – hvilket også går ud over længden. Jeg har også været udsat for, at måtte skrive indlæg klokken meget sent ude på natten – fordi at jeg havde aftaler tidligt næste morgen. I wordpress kan du både gemme dine indlæg under kladder, samt benytte automatisk udgivelse. Det betyder at du ikke behøver at trykke “send” samme sekund som du ønsker indlægget udgivet

Hvad kan du så forvente på Emil-Blucher.dk i fremtiden?

Jeg vil ikke blive ved med, at skrive indlæg hvert 12 time for evigt - det ville kræve mere end 24 timer i døgnet! Jeg vil dog stadig blogge en del mere end andre seo-bloggere. Der bliver også plads til nogle sider her på bloggen – så alt ikke kommer til at gå op i blogindlæg. Husk derfor stadig at følge mig over twitter eller via RSS – så er du sikker på opdateringer!

/ Emil Blücher

Rigtig mange er blevet bange for at oprette dofollow links – både interne og eksterne. Er der grund til denne bekymring, og hvordan fordeler du din linkjuice bedst?

Efter at Google begyndte at benytte nofollow, er mange webmastere blevet bange for at oprette dofollowlinks. Der er eksempler på, at gæstebloggere ikke engang kan få et link til deres blog, som tak for at skrive en god artikel. Hvis tekstindholdet der leveres af forfatteren af så god kvalitet, at man ønsker at vise det på sin blog, er forfatterens hjemmeside sikkert også værd at linke til.

Flere har fået den opfattelse, at hver hjemmeside får tildelt en hvis mængde linkjuice, som så efterfølgende bliver delt ud på antallet af dofollowlinks – interne såsom eksterne. Ved at holde igen og ikke linke alt for meget, skulle man derfor kunne få de sider som man vælger at linke til, godt placeret i søgemaskinerne. Det er dog ikke tilfældet, og i stedet for at “booste” de få sider man vælger at linke til, vil mængden af linkjuice til de få sider være den samme, som hvis man ikke havde holdt igen med at linke. Dermed “spilder” du bare en masse linkjuice ved at holde igen med at linke.

Ikke nok med at mange som omtalt, har benyttet nofollow på “kontakt os” “om os” og andre ligegyldige sider, så har de som jeg også kom ind på først i dette indlæg, benyttet nofollow på udgående links. Jo mindre du linker til “bad neighborhoods” (spamsider som prøver at sælge potenspiller, cloakingsider, eller sider der installere virus eller mailware) skal du ikke tænke så meget over at proppe nofollow på dine links. At anbefale andre hjemmesider, har siden starten af Google, været en hel central del af algotimen. Hvor godt tror du måske du ville ranke, hvis ingen gad at linke med dofollow til dig?

Min anbefaling er derfor at du ikke skal tænke over at nofollowe links, hvis siden der linkes til er relevant og af en god kvalitet. Dermed ikke sagt, at du skal linke til alle og enhver. Har du f.eks. en blog, er det en rigtig god idé at holde styr på hvem der kommentere – og om kommentaren kun kommer for at skaffe linkjuice.

/ Emil

Desværre flyder internettet med dårlige tips til at blive optaget på Google, samt andre søgemaskiner. Direkte tilmelding til Google, samt upload af XML-sitemap er bare to af dem. Jeg giver dig råd, til hvad du i stedet kan gøre.

At du har det bedste indhold på din nye hjemmeside, spiller ingen rolle hvis søgemaskinerne ikke har fundet dig. Brugen af “tilmeld til google”-funktionen og andre url submitters, er ikke længere en strategi som jeg vil anbefale. En hver søgemaskine med respekt for sig selv, crawler sig nemlig selv frem til nye sider.

1: Sørg for du har flere undersider, alle med godt og unikt indhold af en hvis længde (gerne en 5-6 undersider). Benytter du kopieret indhold, er chancen for at du senere hen opnår gode placeringer lille.

2: Undgå at kun en enkelt eller to af dine undersider bliver fundet, ved at få styr på den interne linkstruktur. Link rundt til alle hjørner af hjemmesiden, med brug af sigende ankertekster.

3: Opret links fra sider som opdateres hyppigt. Sider der opdateres hyppigt (mange gange om dagen), bliver som regel også indexeret ofte. Er du aktiv på et forum – f.eks. Amino, så sørg for at din hjemmeside fremgår af din signatur samt profil.

4: Skriv en artikel der relaterer sig til din hjemmeside, og udgiv den på en artikeldatabase – f.eks. artikeldatabase.dk . Husk at lave links i teksten til dit site.

5: Findes der nogle blogs der relatere dig til de emner som din hjemmeside tager op, så kig forbi og skriv en brugbar kommentar – du får intet ud af at spamme.

6: Hvis det er relervant, så tilføj dine nyheder på anyhed.

7: Tilmeld dit RSS-feed (hvis du har sådan en fætter) til Zooka, Overskrift eller en af de andre RSS-tjenester. Læs meget mere om RSS-feds, og andre metoder til at skaffe links under “25 måder at skaffe links”

Hvornår ved jeg om min hjemmeside er indexeret? Det gør du ved at indtaste Site:herskaldinhjemmesideadressestå.dk (site: efterfulgt af dit domæne) på Google. Vises der intet, er din hjemmeside desværre ikke indexeret endnu.

/ Emil Blücher

Rigtig mange skriver godt om sig selv på nettet – det er de færreste der sviner deres egen virksomhed til. Rigtig mange glemmer dog, hvor vigtigt det også er at få andre til at anbefale ens virksomhed. Indlægget her handler umiddelbart ikke om SEO, men gør det nu alligevel. Få et tip eller to, når du er på jagt efter positiv kundeomtale.

Der findes et hav af gode grunde til at arbejde på at få så meget positiv kundeomtale så muligt. Jeg har valgt to af dem ud, til nærmere forklaring:

Kunderne: Jeg ved ikke med dig, men jeg vil hellere handle hos et firma som har en masse anbefalinger. Det bekræfter mig i at jeg har valgt den rigtige e-butik, og at jeg ikke bliver snydt. At nogle få anmeldelser er negative spiller ikke den store rolle for mig, da der altid vil være en konkurrent som anmelder for at skade, eller en total emsig kunde.

Reputation Management: Ved at forebygge tidligt, er der rigtig mange, der kan spare en masse penge på dyr reputation management. Både fordi at de kunder der føler sig dårligt behandlet, kan se at der ikke tegner sig et mønster af andre med samme oplevelse, hvilket måske resultere at de ikke vælger at skrive om deres dårlige omtale på nettet. På den anden side, vil det være meget hurtigere at få eksisterende sider med positiv kundeomtale, til at ranke godt i forhold til nyoprettede sider med god omtale. Og da tid er penge, er det også et sted hvor du kan spare mange penge!

Inden du går i gang med at lokke dine kunder til at anmelde dig, skal du have styr på din virksomhed. Hvis du yder en rigtig dårlig service, kan det få den modsatte effekt – en masse dårlige anmeldelser. Gør dig derfor klar om du kan stå inde for din virksomhed, og hvordan du vil reagere på dårlige anmeldelser.

Når, lad os så komme i gang! Det mest benyttede site til anmeldelser af virksomheder i Danmark er Trustpilot. Måske har du allerede nogle anmeldelser derinde, uden at du ved det – er det ikke tilfældet, er du snart på vej til at få det.

Trustpilot har nogle smarte stykker grafik, der viser dine brugere den aktuelle TrustScore. Hvis du allerede har nogle anmeldelser, er det en rigtig god idé at integrere sådan en fætter på din hjemmeside. Så kan stamkunderne nemlig få øjnene op for at de kan anmelde dig, samtidig med at ny forbrugere kan se hvor god din kundeservice er.

Mange af dem der er tilmeldt dit nyhedsbrev, har handlet i din butik før (hvis du da har et nyhedsbrev). Husk derfor at nævne i dit nyhedsbrev, at der er mulighed for at anmelde din virksomhed. Mange benytter også mails hvor der oplyses track and trace, her kunne du måske også finde plads til at skrive en smule om trustpilot. Hvem ved – måske udlodder du et par gavekort til udtrækning, blandt alle dem der anmelder dig?

Når du så er ved at have en masse positive anmeldelser er det tid til lidt linkbuilding. Det er nemlig ikke kun dem der søger på trustpilot.dk der kan have glæde af anmeldelserne, men også alle andre der googler dit firmanavn via Google. Ville det ikke være dejligt hvis resultat nr 1. når man søgte efter dit firma var jeres hjemmeside, og nr. 2 var en masse positiv omtale?

/ Emil Blücher

Mange webmastere benytter desværre en forkert strategi. Man skulle tro at de tænkte: “jeg laver da bare en masse links til min hjemmeside. Når jeg så ranker godt kan jeg lave mere indhold” Men er det en god idé?

Det var vist et meget ledende spørgsmål, og svaret er da også NEJ. Det er hurtigere at lave en masse godt unikt indhold, og først bagefter gå i gang med SEO, end at begynde at optimere en hjemmeside næsten uden indhold.

Google ved godt at alle ikke kender til SEO. Deres mål er at finde de bedste resultater til brugerne, og det gør de ikke ved at straffe alle de gode tekstforfattere, som begår de mest basale SEO-fejl. Derfor sker det tit, at et site med mange indgående links, gode titler, god intern linkstruktur samt alt der kendetegnes ved god SEO, bliver overgået af et dårligt optimeret site med kanon tekst. Derfor er det meget vigtigt at få noget godt indhold på hjemmesiden (unik ren tekst – ikke javascript, flash, tekst i billeder eller andet, som du selv har skrevet fra bunden) før du begynder med søgemaskineoptimeringen af din hjemmeside. Det er hurtigere og billigere!

Held og lykke!

/ Emil Blücher

To af de hyppigste spørgsmål på SEO-forums er ”hvorfor straffer google mig” eller ”jubii jeg har førstepladsen på de søgeord, som konkurrenterne har brugt mange penge på”. Virkeligheden er dog en anden end hvad ejerne tror ved første øjekast, hvilket jeg vil komme ind på i denne blogpost.

Nye sider der først lige er blevet optaget på Google, bliver tit udsat for op- og nedjusteringer, før de finder deres nogenlunde faste placering i resultatlisterne. Det kan både betyde at det hele ser rigtigt godt ud, eller omvendt at næsten er usynlig på søgemaskinerne.

Jubii – SEO er da nemt!

Hvis du stryger til tops med din nye hjemmeside kan der overordnet set være 4 forklaringer:

• Du er røv heldig – dine konkurrenters sider er endnu dårligere optimeret end din!
• Du eller din SEO-pusher er dygtig – og sparker derfor røv fra start
• Personlige resultater – Du har glemt at slå personlige søgeresulater fra. (Læs meget mere om det i indlægget personlige søgeresultater)
• Din side har ikke fundet sin rette placering endnu – tålmodighed er en dyd!

Hvorfor straffer Google mig?

Tja, er du nu helt sikker på at Google straffer dig? Hvis du bliver straffet er det nok grundet en eller flere af følgende punkter:

• Duplicate content – du har ikke unikke tekster på din hjemmeside
• Du prøver at snyde Google, f.eks. ved at benytte skjult tekst
• Dit indhold er svært tilgængeligt – enten som flash, flames, javascript eller billeder.

Er du sikker på du ikke benytter nogle af de tre ovenstående punkter, så er grunden som nævnt nok svingninger i dine placeringer – noget som bliver løst med tiden

/ Emil Blücher

Desværre har mange misforstået en hel central ting: SEO og Google Adwords er IKKE det samme! SEO er organiske resultater på Google, hvorimod Adwords er betalte. Få en kommentar eller to i dette indlæg, når du er på jagt efter en SEO-pusher.

Adwords og SEO er to forskellige ting – basta! Begge ting kan dog være nyttige at kaste penge efter, så her er et par ting som du skal være opmærksom på.

Du kan meget vel risikere at din “SEO-ekspert” ikke ved en skid om Adwords – det gør ham / hende ikke til en dårligere SEO-pusher. Hellere stå med en god samarbejdspartner, som kun er god til SEO – men som ærligt siger at han / hun ikke er så stærk til Adwords. Så har du nemlig en god mulighed for at skaffe en der ved en masse mere om det end ham. Omvendt er det ikke sikkert at din “Adwords-ekspert” ved noget som helst om søgemaskineoptimering. I begge tilfælde kender begge typper “eksperter” dog andre, som han kan anbefale dig at benytte.

Du har nok lagt mærke til at jeg benytter citationstegn ved “SEO-ekspert” og “Adwords-ekspert”. Der findes nemlig en del der pynter sig med lånte fjer, og kalder sig selv for eksperter. Men det kan du læse meget mere om i mit indlæg om SEO-eksperter.

Jeg håber det var noget som du kunne bruge. For lige at samle op, så skal du ikke lade dig skræmme af at din samarbejdspartner primært fokusere på et forretningsområde!

/ Emil Blücher

Som jeg også skrev i mit indlæg om linkkataloger, er der sket en del siden de første år med Google. Men hvordan forholder det sig med linkbytte?

Google er hele tiden på jagt efter de bedste resultater til deres brugere, og det får de ved at nedsætte værdien af optimering som ikke gavner brugerne, men derimod kun sidens placeringer på søgemaskinerne.

Google er ikke dummere, end at den kan gennemskue hvis et site linker til et andet, som så linker tilbage igen. (A > B / B > A = A linker til B og B linker tilbage til A). Derfor er det også naturligt, at Google har valgt ikke at tillægge denne form for linkbuilding særligt meget værdi.

Mit råd er derfor, at du ikke benytter denne metode alt for meget – du kan nemlig spilde din tid, hvis det er bedre placeringer du ønsker at opnå (og det regner jeg med, når du læser med her på min blog)

Jeg mener at Demib på et forum sagde noget hen af ”det er lidt som at bytte øl – det er der ingen der bliver mere fulde af, jo mindre den ene snyder den anden” og det har han ganske ret i” Du skal dog huske på at A > B / B > A linkbuilding ikke er skadeligt, så hvis det vil gavne dine brugere at linke til et site, der allerede linker til dig, skal du gøre det. Regn bare ikke med at få en masse dejlig linkjuice ud af det!

/ Emil Blücher

Alderen af en hjemmeside kan spille en rolle i forhold til søgemaskineoptimering. Men hvor vigtig er alderen?

Som jeg har sagt før: der findes ingen mirakelkur til gode placeringer, hvilket også er tilfældet for domænealder. Domænealder er kun en ud af mange faktorer, der afgør om din side placeres i toppen eller i bunden af Google. Hvis du derfor kun tænker på domænealder, er der lang vej til at opnå gode placeringer!

Men hvorfor tillægger Google mere værdi til ”gamle” hjemmesider? Rigtig mange hjemmesider overlever kun et år eller to, hvorefter de ikke bliver fornyet eller bliver flyttet til andre sider (lidt som vi kender det fra virksomheder). Derfor mener Google at de gamle sider er ret ”hardcore” når de kan ”overleve mosten” så længe, samtidig med at de giver lidt credit for hjemmesidens erfaring.

Dermed ikke sagt, at gamle hjemmesider er umulige at overgå. Hvis Google står med to sider med en lige god tekst, lige gode indgående links, samme hastighed, samt alt andet end alderen tilfælles, vil den gamle side vinde – men ellers er der gode chancer for at overgå den etablerede hjemmeside, hvis bare man scorer godt på de andre parametre som Google benytter.

Derfor kan det være en god idé at beholde et gammelt domænenavn – om ikke andet for at viderestille trafikken

/ Emil Blücher

Selvom at et produkt eller en service er udgået, er der ingen grund til at slette siden fra jordens overflade. Få et par tips, til hvordan du bedst kan udnytte den trafik som du stadig modtager.

Desværre ser jeg næsten hver dag gamle produkter som ikke længere udbydes – eller endnu værre: ikke udbydes midlertidigt. Men hvorfor dog gå glip af besøgende, på de søgninger hvor du ranker godt, når du kan udnytte trafikken? Her er lidt idéer, til hvad du kan stille op med dine forældede sider:

1: Lave en kort landingpage, hvor du forklarer hvorfor produktet ikke føres mere: Er der kommet en ny model fra samme producent? Er varen kun midlertidigt fjernet? Sælger du et bedre alternativ fra en anden producent?

Eksempel: Du solgte før glødepærer, men sælger nu kun sparepærer. Forklar om alle fordelene ved de nye sparepærer, og henvis kunden til en sparepæremodel som han/hun i stedet kan benytte.

2: Er produktet stadigt tilgængeligt, bare på en anden URL? Husk at oprette en 301 redirect til den nye placering af produktet – både for søgemaskinerne, samt for kundens skyld!

Generelt vil jeg sige, at der ikke er nogle grund til at slette tekst fra en hjemmeside, jo mindre at det er direkte misvisende. Jeg har set flere store sites, som op til forskellige arrangementer har ansat flere journalister til at skrive rigtig gode artikler – men som efter et års tid har pillet dem af igen. Det er synd og skam da der er stadig en masse der kan få gavn af det – og hvem ved, måske skal du lave noget der relaterer til det samme emne, om et stykke tid, så har du en god tekst at bygge links ud fra.

I forbindelse med et møde, jeg havde i dag med en e-shopejer, fik jeg stillet spørgsmålet “hvordan kan det være at vi ranker bedre, på de varer som ikke har en produktbeskrivelse” I dette indlæg fortæller jeg hvad grunden var – og dermed hvordan det kan undgås.

Som de fleste ved er Google en tekst-junkie: jo mere tekst jo bedre! Derfor skulle man tro, at Google ville placere de sider, som havde en dejlig lang produktbeskrivelse højere, end dem der næsten slet ikke havde tekst overhoved.

Det var dog i tilfældet her, da webshoppen havde et stort problem, som de dog er begyndt at rette op på nu: duplicate content. Alle produktbeskrivelserne var taget fra producentens hjemmeside - hvilket alle konkurrenterne også gjorde. Det kunne Google bestemt ikke lide, hvilket medførte at flere af de sider uden nogen produktbeskrivelse rankede meget bedre. Alt i alt et godt tegn der fortæller noget om, at hvis en side næsten uden tekst kan ranke godt, vil en ny side med unik tekst ranke meget bedre!

Jeg kan ikke sige det tydeligt nok: Google HADER duplicate content – så undgå at dine tekster er ens med andre tekster der findes rundt om på nettet, hvis du ikke vil straffes!

/ Emil Blücher

Når du nu er i gang med at lave en pæn url til en side, er det ikke ligegyldigt hvad du vælger at bruge som separator. Men hvad er bedst: ingenting, underscore eller bindestreg?

Tro det, eller lad vær´. Google er faktisk så dum, så den ikke anser både  bindestreg “-” og underscore “_” som værende et mellemrum. Hvis du derfor gerne vil have Google til at finde dine nøgleord i din URL.

Flere tror, at de helt kan undlade at benytte en separator mellem deres nøgleord. Hvorfor tage den chance, at Google kommer til at dele ordene forkert, når du nemt selv kan være sikker på at det bliver gjort rigtigt.

Min anbefaling, er at du altid bruger bindestreg “-”, i stedet for “_”. Det er det som jeg har opnået de bedste resultater med, og det er også min fornemmelse at jeg ikke er ene om den holdning.

Længden af URL´s

Fair nok: Du ved nu at du skal bruge bindestreg. Nu kunne det så være fristende at lave URL´s ala url.dk/billige-lyserøde-hoppebolde-fra-hoppeboldsproducenten-hoppetrolden. Det er der bare ingen mennesker der kan lide, præcis som Google. Derfor skal du prøve at gøre din URL så kort så mulig. En ny URL med navnet: url.dk/billige-hoppebolde er meget mere bruger- og søgemaskinevenlig!

 / Emil Blücher

Flere har spurgt mig, hvorfor at jeg benytter et Alexa-plugin her på min blog. Det, samt om Alexa er værd at bruge, vil jeg skrive lidt om i dette indlæg. Dufter Alexa mere af lort end af lagkage? 

Alexa er et site som udregner en rankingkarakter, samt giver dig mulighed for at sammenligne forskellige hjemmesiders besøgstal over tid. Informationerne kommer primært fra et Alexa-plugin (sådan en fætter som jeg har placeret i footeren her på bloggen) , eller en Alexa-toolbar som er installeret i brugernes browsere.)

Hvorfor bruge Alexa?

Alexa kan en gang imellem være et rigtigt godt redskab, til at sammenligne to websites inden for samme brance. Der stilles dog en række krav, hvis oplysningerne skal give et reelt billede:

• Alle de sites der sammenlignes, skal enten bruge et Alexa-plugin – ellers skal ingen af dem bruge det!
• De sammenlignede websites må ikke have en meget forskellig målgruppe. Det er primært webmastere som benytter Alexa-toolbar, hvilket resulterer i at “nørdernes ynglingssider” får en højere Alexa-rank, end de fortjener.

Hvorfor bruger jeg Alexa?

Jeg benytter primært Alexa af to grunde: test samt sammenligning.

Flere blogs med samme emner som mig (mest fra udlandet) benytter et Alexa-plugin. Når jeg også gør det, giver det mig en temmelig god mulighed, for at sammenligne mine besøgstal med konkurrentens besøgstal.

Desuden tester jeg rigtigt meget forskelligt – det er den bedste måde at lære tingene at kende på. Om nogle måneder ved jeg meget mere om Alexa, og om det faktisk i mit tilfælde er værd at bruge.

Kan jeg regne med min Alexa-rank?

Både ja og nej. Sammenligner du to sider med forskellige målgrupper, eller to sider hvor kun den ene benytter et Alexa-plugin, er de data du får total ubrugelige. Der findes også en række usikkerhedsmomenter som også spiller en rolle, så lad værre med at gå for meget op i din ranking.

Rigtig mange er glade for Google Pagerank, da det kan give et fingerpeg om hvor besøgt et website er, samt hvor godt det ligger placeret i søgemaskinerne  (det er jeg ikke, men lad nu det ligge). Skulle jeg vælge mellem den Google Pagerank værdi, som blandt andet vises i Google-toolbar og så Alexa, ved jeg godt hvad jeg ville vælge: Alexa, da den modsat pagerank fokusere meget mere på sidevisninger, og antallet af link kun spiller en mindre rolle.

Jeg håber at dette blogindlæg hjalp dig til at forstå, hvorfor at jeg benytter et Alexa-plugin her på min blog, samt om Alexa er noget for dig. Skulle du have et spørgsmål, eller en lille sidebemærkning, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

/ Emil Blücher

I de gode gamle dage, skulle du uploade et avatar på hver hjemmeside hvor du ønskede et. Sådan er det heldigvis ikke længere, da rigtig mange er begyndt at bruge Gravatar.

Gravatar – det korte ord for “globally recognized avatar” er en fantastisk service, som alle aktive internetbrugere bør kende, samt benytte. Hver gang du kommentere og angiver din emailadresse, tjekker gravatar om den mailadresse du benytter, er tilknyttet til en emailadresse hos gravatar. Er den det vises billedet, og du slipper dermed for alt besværet med at uploade et avatar på en masse forskellige sider – skide smart ikke?

Du opretter en gravatar-konto ved at klikke ind på: http://en.gravatar.com/site/signup/ . Herefter taster du din mailadresse, hvorefter en email sendes til dig med et aktiveringslink. Herefter kan du uploade dit billede, samt knytte flere email-adresser til samme billede.

Gravatar beder dig om at angive om dit billede er stødende – det gør de, da nogle blogejere ikke ønsker stødende billeder på deres hjemmesider. Systemet er opdelt således:

G: Billedet er ikke stødende, må ses af alle

PG: Kan være stødende. Anbefalet minimumsalder 13 år

R: For voksne over 17 år

X: Endnu mere stødende, end ovenstående klassificeringer

Jeg vil dog altid anbefale, at du benytter et “G” billede, da de fleste blog- og hjemmesideejere blokerer for alt andet.

Til slut vil jeg lige sige, at WordPress benytter Gravatar – og du derfor gerne skulle få vist dit Gravatar her på min blog.

/ Emil Blücher

Ifølge mange har et hvert firma med respekt for sig selv en  twitter-profil, facebookgruppe, blog samt andre kendte web 2.0 tjenester. Men hvad skal der til før siderne bliver en succes?

“Sådan en blog må vi ha´ – det er vist moderne” har mange virksomhedsejere nok tænkt – fair nok! Hvad de bare glemmer, er at det ikke er nok at oprette sig hos en tjeneste, uden at levere indhold. For at indsatsen ikke kun bliver en omkostning (både tid- og pengemæssigt), kræver det nemlig indhold med en hvis substans, som bliver udgivet jævnligt.

Virksomhedsblogs kræver også, at du tør – og har tid til, at gå i dialog med dine kunder. En blog er nemlig ikke kun envejskommunikation, da du må forvente at dine blogposts bliver kommenteret - både med ris og ros. Sletter du, eller undlader du at svare på brugernes kommentarer, kan det blive fatalt for dig og din virksomhed. Gør for guds skyld ikke som Superbest efter kødskandalen, hvor de åbnede deres blog for at gå i dialog med kunderne, for så at lukke ned igen kort tid efter. Det er trods alt bedre at folk snakker skidt om din forretning på din egen side, hvor du har mulighed for at forsvare dig, i stedet for et sted hvor du kan risikere, ikke at kunne komme i kontakt med forfatteren af kritikken, hvis du ønsker at løse personens problem. Dårlig omtale er sjældent et problem for virksomheder hvis de har en rigtig god undskyldning, og altså ikke vælger at tie problemet ihjel.

Til sidst vil jeg også lige minde dig om, at virksomhedsbloggen ikke skal gå alt for meget op i markedsføring. Det skal også være noget, som normale mennesker ønsker at læse. Skamros af egen virksomhed, og tekster om sig selv skrevet i 3. person flertal kommer du ikke langt med!

Held og lykke!

/ Emil Blücher

I forbindelsen med oprettelsen af min blog, har jeg selv oplevet hvordan en lille fejl kan betyde meget for placeringerne. Nogle gange er det bare en lille detalje, der kan resultere i enten bedre placeringer.

Nogle gange er det kun bagateller, der afgør om du når førstepladsen eller andenpladsen på Google. Fra jeg besluttede at jeg ville gå online med min blog, til at den var færdig gik der ikke lang tid – jeg ville være klar til den første februar, så jeg kunne starte med at blogge hvert 12. time.

En ting er at man glemmer de ting, som man allerede ved i forvejen. En anden er, at man opdager dem – og hurtigst muligt får rettet op på dem.

Fejlen i mit tilfælde, var at wordpress automatisk listede mine to sider i alfabetisk orden. Siden “Kontakt” blev derfor listet før ”Om Emil Blücher” i min menu, hvilket medførte at kontaktsiden var det første link som Google stødte på.

Google giver nemlig en helt masse værdi, til det link i som står først i kildekoden. I mit tilfælde, betød det at en side næsten uden indhold, blev placeret meget bedre end den side, der ellers gav en masse informationer om mig. Siden hen har jeg ændret “Om Emil Blücher” til “Emil Blücher – om mig”, hvilket har medført at min informationsside nu ligger meget bedre i søgemaskinerne end før.

Sagt med andre ord: Brug tid på at analysere dine resultater, så du kan justere de småting på dit website, der gør at du ranker meget bedre!

/ Emil Blücher

Flere og flere udbydere stiller en gratis webshop til rådighed, hvis de må installere Google Adsense på shoppen. Flere og flere vælger også frivilligt at benytte reklamerne fra Google. Men hvorfor er det ikke en smart idé?Det er en utrolig dårlig idé at vise annoncer fra Google på din webshop – eller for den sags skyld annoncer for et hvilket som helst andet annoncenetværk. Selvom at det kan virke fristende at få en gratis webshop, eller at dække en del af hostingsomkostingerne er det sjældent noget som jeg vil anbefale! Hvorfor? Jo nu skal du høre…

1: Du efterlader uprofessionelt hos dine besøgende. Hvor tit ser du et supermarked i den virkelige verden, hvor der på hver hylde er en stor lysreklame… ikke særligt tit vel?

2: Google bruger den omkringliggende tekst til at finde de annoncer, som der er mest relevante. Der er dermed en rigtig stor chance for, at du kommer til at vise annoncer fra dine konkurrenter, hvilket medfører at en del af kunderne smutter over til konkurrenten. du kan dog blokere for dine konkurrenter, men hvis du har mange forskellige konkurrenter kan det være et hundearbejde hele tiden at lukke af for nye butikker.

Der findes en masse gode shopsystemer derude, som du frit kan benytte. Det er dog forskelligt hvilke krav de stiller til webhotellet. To kendte systemer er Prestashop samt Magento – sidstnævnte kræver dog en del af webhotellet.

Så lige for at opsummere: Drop reklamerne på din webshop, og brug i stedet en gratis shopplatform i stedet. Det vil du blive glad for!

/ Emil Blücher

I følge flere og flere, er det af stigende vigtighed at dit primære nøgleord indgår i dit domænenavn – men er det altid det?

Flere og flere anbefaler, at man har sit vigtigste nøgleord i sit domænenavn – med god grund. Det har nemlig en lille betydning, i forhold til din placering. Alligevel er det langt fra altid, at jeg vil anbefale dig at opbygge et stort website omkring et domæne med nøgleord, da der er lang række ulemper ved det:

Hvad gør du den dag, at du vil sælge andet end det produkt der indgår i dit domænenavn? Er det logisk at købe en brusekabine på billigehåndvaske.dk

Og hvad nu hvis Google ændrer sin algotime, så domænenavnet ikke vægter så meget mere? Så står du nu både med et site der er svært at brande, som sælger en masse ulogiske ting i forhold til domænenavnet, og som ikke har en naturlig fordel på Google – det er der sku ikke meget sjov ved!

Så et råd herfra: Tænk dig godt om inden du vælger et domæne med nøgleord

/ Emil Blücher

Anbefalingerne går i hver sin retning når der snakkes om betalte links. Hvem skal du tro på?

Betalte links / købte links blev for en del år siden “fy-fy” på Google. Betalte links skulle fremover være angivet med nofollow eller anden teknik, der gjorde at der ikke blev overført linkjuice til annoncørens website. Med andre ord, måtte man ikke betale for links når man arbejdede med SEO.

Når der tales om betalte links i dag, er folk delt op i to grupper: På den ene side dem der mener at betalte links er noget farligt noget, og aldrig ville benytte det da det er black hat. Og på den anden side dem der mener at købte links er noget af det mest ufarlige, som man sagtens kan benytte.

Når ja… Så er der faktisk en gruppe mere: Os der mener at man på nuværende tidspunkt godt kan købes links, men at man skal tænke sig godt om inden – med andre ord ikke noget man skal begynde på hvis man ikke ved hvad man laver!

Spørger du mig, så er den rigtige løsning at undlade at rode med betalte links hvis du ikke er sikker på hvad du laver – jo mindre at du har råd til at løbe en risiko. Bliver forsøget opdaget, kan det nemlig betyde onlinedøden for dit website, hvis du er meget uheldig.

Omvendt ville jeg ikke holde mig tilbage hvis jeg var dig, hvis du enten selv ved hvad du laver, eller benytter et SEO-firma som gør det (og nej, det er der en del SEO-firmaer der ikke gør!). Benytter konkurrenterne betalte links, og er du selv tilbageholdende, kan du nemlig hurtigt komme bagud.

Det er umuligt at give en præcis guide til at købe links, men nøgleordet må være synlighed. Overvej nøje, om du skal være med i et netværk med betalte links – det er sjældent at det er en god løsning. Steder hvor dit købte link også fremstår med en tekst om, at det en annonce er heller ikke smart.

/ Emil Blücher