Buy Aid snyder på bekostning af medlidenhed

Selvom at jeg primært blogger om SEO her på bloggen, har jeg fra starten sagt at der i ny og næ ville komme et indlæg om andet end SEO. Indlægget her er en advarsel til alle iværksættere imod Buy Aid – læs den groteske historie her!

Min personlige holdning, er at der aldrig kommer noget godt ud af telefonsælgere, da jeg har flere kunder der ofte fortæller mig om deres oplevelser med tidligere SEO-telefonsælgere.

Alligevel blev jeg lidt blød om hjertet her for et par uger siden, da jeg blev ringet op af en dame fra Danske Hospitalsklovne. Først spurgte hun mig om mit lokale hospital, hvorefter hun hav mig navnet på den lokale hospiltalsklovn. Hun kunne dernæst fortælle mig at staten ikke gav tilskud til klovnene, hvorfor flere af klovnene stod til at blive fyrret. Løsningen var dog undervejs, da en gruppe mennesker ekstraordinært havde sat sig ned, for at ringe rundt. Normalt tilbød danske hospiltalsklovne en pakke med post-it blokke og kuglepenne, med reklame for hospitalsklovnene for nogle få tusinde kroner. Men grundet denne ekstraordinære situation, havde de lavet 3 mindre pakker, så alle kunne være med. Jeg bad hende efterfølgende om at sende mig en mail, med de 3 tilbud.

Til min store overraskelse var mailen jeg modtog ikke fra DHK, men i stedet fra firmaet Buy Aid. Jeg kiggede nærmere på deres hjemmeside, hvor det fremgik at kun sølle 10% gik til DHK.

En kort opsumering:

  • Det nævnes IKKE i telefonsamtalen at jeg snakker med en medarbejder fra Buy Aid
  • Telefonsælgeren siger at hun kommer fra Danske Hospitalsklovne – hvilket hun tydeligvis ikke gør!

Buy Aid skriver at de aldrig tjener mere, end at de donerer til DHK. Alligevel mener jeg at det er svinsk, at jeg ikke får at vide at det er en privat virksomhed som jeg handler med. Jeg ved godt, at man altid skal donere direkte til den velgørende organisaton, for at sikre at pengene går til det rigtige. Lige netop derfor pisser det mig af at afsenderen ikke er tydelig!

Buy Aid gav sidste år 2,35 millioner danske kroner til forskellige organisationer. Hvis Buy Aid vælger  at udnytte 50/50 fordelingen, betyder det at virksomheden i princippet kan have et overskud på 2,35 millioner kr. – vel og mærke efter at vareforbrug, personaleomkostninger, tlf. regning, it udstyr, husleje, skat og andre omkostninger er betalt.

Og hov! 31% af deres deres omkostninger går til personaleomkostninger – en oplysning der modsiger det billede sælgeren gav mig af, at det var frivilligt arbejde hun og mange andre lavede for akut at kunne bevare hospitalsklovnene.

Havde Buy Aid lagt kortene på bordet, sagt at det kun var 10% der gik til Danske Hospitalsklovne, nævnt at de var et privat firma, og ikke stillet det op som det var frivilligt arbejde, havde det været fint med mig – så havde man haft et valg. Det her er det rene bondefangeri, snyd og svindel! Jeg fatter ikke at DHK, Børnecancerfonden og Folkekirkens Nødhjælp vil ligge navn til Buy Aid. Ingen af de 3 organisationer får en eneste krone af mig i fremtiden, før de stopper deres aftale med Buy Aid og lignede private firmaer med samme services, samt giver en offentlig undskyldning.

Du skal være velkommen til at kommentere mit blogindlæg herunder. Hold dog tonen sober – det får vi alle mest ud af.

/ Emil Blücher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (7 votes cast)
Buy Aid snyder på bekostning af medlidenhed, 4.0 out of 5 based on 7 ratings

52 thoughts on “Buy Aid snyder på bekostning af medlidenhed

  1. Pingback: Danske Hopitalsklovne | Frank Eskelund

  2. Frank

    Hej Emil

    Kender det alt for godt selv. Har prøvet næsten det samme. Det var før “sælgerne” brugte nettet. Derfor nåede jeg, at få tilsendt 5 bøger jeg skulle betale for.
    Fandt så ud af, at det rent faktisk kun var 5 % der gik til “et eller andet med red dyrene”.
    Meget noget kun gal i skralden og ringede efterfølgende til firmaet, men der var ingen kære mor der:-(

    Siden da har jeg været meget skeptisk med hvem jeg donere penge til. Har da lige doneret penge til http://www.nets.dk i kampen mod pbs.

    Har givet dig link:-)

    Frank

    Svar
  3. Thomas Justesen

    Hej Emil

    Cool at du deler din oplevelse, så andre bliver advaret mod Buy Aid.

    Jeg er bare bange for, at Danske hospitalsklovne ikke kan gennemskue problemstillingen i deres samarbejde med Buy aid. Men vi må håbe, at de kommer forbi og læser denne artikel. Så kan de måske forstå, at det ikke er sjovt at give 90% af sit bidrag til Buy aid for at De Danske hospitalsklovne kan få sølle 10%!

    Svar
  4. Geert Madsen

    Kære læsere
    Som formand for foreningen Hospitalsklovne-Kolding kan jeg kun bakke op i kampen mod Buy Aid. Vi har bedt hovedafdelingen om, at Buy Aid ikke ringer til noget i “vores” området(det tidligere Vejle Amt), men det sker alligevel. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra folk, som føler sig snydt,, og som derfor stopper med at støtte velgørende formål. Det er jo ikke så smart.
    Mange har oplevet, at de tror henvendelsen kommer fra Danske Hospitalsklovne eller fra vores forening. Vi kunne aldrig drømme om at ringe rundt til folk. Vi laver vore egne aktiviteter for at skaffe de godt 300.000 kr., klovneordningen på Sygehus Lillebælt/Kolding koster. Og vi ønsker som nævnt ingen indblanding fra Buy Aid.
    Skulle nogen have lyst til at høre mere om vores arbejde, kan de gå ind på vores hjemmeside.
    Venlig hilsen
    Geert Madsen, formand

    Svar
  5. Henrik Mathisen

    Jeg forstår godt dine argumenter ang. de 10 %. MEN.. Hvorfor i alverden skulle organisationer som Danske Hospitalsklovne, Folkekirkens nødhjælp, børnecancerfonden mf. arbejde sammen med buy aid, hvis de absolut intet fik ud af det? Det er jo ikke sådan, at buy aid tager “90 %” som der beskrives herinde.
    Jeg har selv benyttet det flere gange – netop fordi man modtager et produkt, som jeg ALLIGEVEL ville købe, og hvor jeg kan støtte samtidig. Hvis I læser ordenligt får buy aid 1-6 % af overskudet, såfremt der er et overskud, og donerer 10 % af omsætningen.

    Det er bare et tydeligt tegn på, at folk er uvidende og har en fælles “hetz” mod sådanne firmaer. Og ang. din overskrift.. Hvor er det de snyder? Hvis du ser ordenligt efter på deres hjemmeside ser du jo tydeligt årsregnskaber, fordeling mm.. Ergo, er de helt åbne omkring det.. At snyde er noget helt andet.

    Selvfølgelig er der forskellige meninger omrkring støtte på denne måde, men jeg vil stadig sige, at mange skal klappe hesten og lade organisationerne selv afgøre, hvorvidt det er en god idé eller ej. Folkekirkens nødhjælp er jo en kæmpe organisation, og mon ikke de har nogle dygtige medarbejdere, som kan afgøre dette?

    Jeg skriver dette, da jeg selv har støttet op om disse projekter bl.a. gennem buy aid. Så vidt jeg ved gør Kræftensbekæmpelse lidt af det samme.. Der er jo ingen ulemper for organisationerne ved at gøre det på denne måde.. Kan du finde nogen? Det er aldrig godt hvis der er misforståelser og folk TROR de støtter med 100 %, men ifølge buy aids hjemmeside har de omkring 30.000 erhvervskunder – dvs. en del som faktisk HAR fattet pointen og som støtter.

    Kald mig bare naiv.. Men jeg vil stadig mene – og sætter min lid til- at disse organisationer selv kan afgøre hvad der virker – og hvad der ikke virker! Hvorfor skulle de ellers gøre det?

    Mvh

    Svar
  6. Emil Blücher Forfatter

    @Henrik: du burde læse mit indlæg igen – jeg har endda opsumeret i punktform.

    “Og ang. din overskrift.. Hvor er det de snyder?”
    1: Telefonsælgeren siger hun kommer fra Danske Hospitalsklovne – hvilket hun ikke gør. Jeg bliver kun bekendt med at hun er fra Buy-Aid, efter jeg selv beder hende om at sende mig en mail med hjælpepakkerne. Fejlen er at de prøver at sælge mig en donation med forbrugsprodukter som en bonus – og ikke forbrugsprodukter med en lille donation som bonus.
    2: Telefonsælgeren lyver når hun siger at hun arbejder frivilligt – hvilket hun ikke gør!

    Se desuden følgende citat “Havde Buy Aid lagt kortene på bordet, sagt at det kun var 10% der gik til Danske Hospitalsklovne, nævnt at de var et privat firma, og ikke stillet det op som det var frivilligt arbejde, havde det været fint med mig – så havde man haft et valg.”

    Jeg vil med andre ord ikke blande mig i etikken bag reelle virksomheders forretningsgrundlag. Men når de udgiver sig for at være noget som de ikke er, hopper min kæde af!

    / Emil Blücher

    Svar
  7. Lars Meyer

    @henrik

    Hvis man har fx 1000kr. at give af til velgørende formål pr. år, så er det vel bedst at de 1000 kr går direkte og ubeskåret til det velgørende formål, fremfor at størstedelen spises af en kommerciel virksomhed. Det er jo meget almindeligt at firmaer eller privatpersoner har et beløb sådan ca. som de kan/vil ofre på velgørende formål pr. år.

    Oveni det giver det også dårlig stemning blandt befolkningen i forhold til at give til velgørende formål, det er jo desværre ikke første gang man hører om at give noget til en organisation/firma, for derefter at finde ud af at kun en forsvindende lille del rent faktisk ryger videre til dem der har brug for pengene.

    Og sjovt navn iøvrigt Buy Aid, er det overhovedet et dansk firma?

    Svar
  8. jesper cy

    Er lige blevet ringet op af en noget aggressiv, dårligt fornemmende sælger fra buy-aid.
    Da jeg ikke vil bruge tid på telefonsælgere, og har lagt mig an på hvad jeg bruger af støttekroner frem til sommer og fortalt sælgeren dette, blev han bare ved med at stille spg. Jeg sagde igen at vi ikke skulle spilde tiden på hinanden…men det blev ikke modtaget. Samtalen som jeg egentlig bare ville ud af hurtigst muligt, endte med at han sagde at jeg var ubehagelig!!!
    Hvad sker der lige…

    Min kone lægger hele debatten ud på fjæset, da vi før har købt hos buy aid og gerne vil informere hvad der er deres politik

    Svar
  9. Anders Lund

    Her i biksen har vi også været udsat for Buy Aids forsøg på, at få os til at betale et latterligt beløb for nogen kuglepenne. Som du skriver Emil, så fremlægger de sagen helt fordrejet, så det netop lyder som om man støtter de stakkels børn og at sælgeren kommer fra Danske Hospitalsklovne.
    Det er en fornøjelse at se Geert Madsen tage afstand fra disse metoder, og jeg håber virkelig at andre velgørende organisationer tager deres samarbejder med diverse sælger-foretagender op til revurdering – som Geert skriver, så ødelægger det mere end det gavner på den lange bane.

    Et godt råd: Afvis altid telefonsælgere med det samme uden diskussion – får du brug for deres ydelser senere hen, så skal du nok kunne finde dem når det bliver aktuelt!

    Svar
  10. Heine Larsen

    Har selv været ude for samme oplevelse flere gange. Jeg har endda oplevet at blive skældt ud, fordi jeg ikke havde lyst til at støtte. Men som jeg påpegede, har studerende ikke så mange penge i forvejen…

    Svar
  11. Per

    Hej.

    i de sidste par dage har Buy Aid forsøgt at kontakte os pr. tlf., så vi var lidt forberedt på da de her til aften prøvede igen.
    …og ganske rigtig, som vi havde forventet, var det først efter ca. 10 inden i samtalen (hvor hun førte ordret) og først efter min forespørgsel, at jeg fik at vide at de 899,- var for 20 blokke, 20 kuglepenne, 20 stift blyanter og 24 regnbue kalender for kr. 899,- og at det var Buy Aid der ville sælge det.

    Når så det er sagt, så kan jeg ikke lige forstå Geert Madsen udtalelse. For når man læser følgende – http://www.danskehospitalsklovne.dk/news/article-015.html
    Så foreligger der en aftale med Buy Aid, eller hvordan skal det forstås?

    Det ville nu være godt at vide, om det var Buy Aid nu siger overhovedet er sandt, eller om de fylder en med løgn, så Geert hvad siger du?

    Ville dog lige pointere at jeg overhovedet ikke noget til overs for måden man sælger disse produkter på.

    Svar
  12. Emil Blücher Forfatter

    @Per – Ret mig hvis jeg er forkert, men jeg tror ikke at hospitalsklovnene fra Kolding er en del af danske hospitalsklovne, men at Buy Aid sælger i deres område alligevel.

    Svar
  13. Per

    @Emil – fik ikke tjekket det ordenligt – du har ret Dansk Hospitals klovne er ikke det samme som Hospitals klovne Kolding og hende sælgeren nævnte faktisk kun klovne i det nordsjællandske område.
    Lige meget hvad, så donerer vi hellere direkte, så for en del mere at gøre med.

    Svar
  14. hans jecobsen

    Hej folkens,

    vil lige gibve min mening til kende, Er meget på linie med Henrik Mathisen, da jeg selv har støttet dem. I mon samtale blev der oplyst:

    At jeg snakker med een fra buy aid, som arbejder med klovnen,
    at der doneres 10 procent
    men også at det handler om at jeg som privatperson er med til at sprede kendskabet til en lille forening, som ingen andre ellers ville STØTTE, dette blot ved at bruge nogle ting som jeg i forvejen bruger… Og enig i at buy aid ikke tjener kassen, da de vist nok i 2008 havde underskud, men stadig donerede 2,5 mio. kroner…

    Jeg mener ikke de snyder, måske har EMIL bare fået en “dårlig” sælger i røret eller ikke hørt efter, hvilket kan ske over telefonen ???

    læs i øvrigt dette link fra RIGShospitalets egen hjemmeside

    http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/Boern+og+unge/Underholdning+og+aktiviteter/Hospitalsklovne+p%C3%A5+Rigshospitalet.htm

    hilsen Hans fra varde

    Svar
  15. Emil Blücher Forfatter

    @Hans Jeg er sikker på at jeg har hørt rigtigt! Måske har du ret i, at jeg bare har fået en dårlig sælger fra Buy Aid i hånden (måske er det den samme sælger som alle andre med dårlige oplevelser også har snakket med)
    Uanset hvad er jeg ikke blevet kontaktet af Buy Aid efterfølgende. Hvis de er kede af at jeg har fået en dårlig oplevelse, er det mindste som jeg kan forvente vel undskyldning, samt en lovning på at det samme ikke gentager sig i fremtiden.
    Jeg kan ikke se hvad linket fra rigshospitalet har med Buy Aid at gøre – de nævnes slet ikke!

    @Daniella Det kan godt være at jeres praksis i følge dig, ligger langt fra den som jeg beskriver i dette indlæg, samt at du selv har moralen i orden. Du kan dog ikke udtale dig på alle Buy Aid sælgeres vegne.
    Jo, der ikke sagt et ord om Buy Aid. Der blev ikke sagt ordret at hun arbejde frivilligt (se mit blogindlæg), men det blev fremstillet som at det var en heltegerning denne lille gruppe mennesker ekstraordinært havde gang i.
    Hvis jeg i stedet havde været mødt med “Hej, Jeg hedder XX og ringer fra Buy-Aid. Jeg ville høre, om du havde lyst til erstatte jeres tradisionelle kontorartikler, med vores miljøvenlige alternativ, med reklame fra Danske Hospitalsklovne. Som en ekstra gevinst doneres 10% af beløbet direkte til Danske Hospitalsklovne” ville jeg ikke have brokket mig. Problemet er at jeg ikke får oplyst den rigtige afsender, samt at jeg får solgt en donation med en masse skrammel til. Ikke en masse skrammel med en donation til.

    Jeg håber du også kan de det fra min side!

    Den nu “uvidende” Emil

    Svar
  16. Emil Blücher Forfatter

    @Daniella – Forstå mig ret: ordet “frivillig” blev ikke direkte brugt, men ingen der ville have ført den samtale, ville være i tvivl om at det ikke var lønnet arbejde som der var tale om. Den første del af citatet som du har fundet er faldet lidt uheldigt “når hun siger at hun arbejder frivilligt”, her skulle selvfølgelig have stået “når hun når hun stiller det op som om at hun arbejder frivilligt”, som det også gør i slutningen af det citat som du viser.

    Det kan godt være at der er tydelig afsender på jeres hjemmeside, men hvad hjælper det da jeg aldrig fik oplyst at det var Buy Aid som jeg snakkede med i telefonsamtalen?

    Jeg har stadig meget svært ved at forstå, at du endnu en gang kan udtale dig som “vi”. Jeg begynder jo heller ikke at udtale mig på vegne af virksomheder , som er blevet ringet op af Buy Aid, på trods af at samtlige personer som jeg fysisk har snakket med, også har oplevet noget lignende min historie.

    Svar
  17. Emil Blücher Forfatter

    Du har vist ikke hold i dine påstande: “jeg kan med sikkerhed sige at hun på ingen måde har sagt at hun er fra Danske Hospitalsklovne heller” samt “du bare en af de mere uheldige der har fået 1 dårlig sælger i røret”
    “Derfor skal du da ikke poste dårlige ting om dem” dem? før snakkede du på vegne af ALLE ansatte i Buy Aid, men nu er det blevet til dem.
    Jeg synes også at du skal tage et kig, på nogle af de andre herinde, der har smidt en kommentar – ikke alle er af samme mening som dig og Henrik.
    Kan du henvise til en troværdig kundeundersøgelse, siden at du påstår at i har over 30.000 tilfredse kunder?

    Svar
  18. Vera Rahbek

    En telefonsamtale kan være ret flimrende. Det er vel en af grundene til, at telefonsalg med få undtagelser er forbudt i Danmark. Kontorartikler hører ikke ind under det tilladte.

    Svar
  19. Frank Andersen

    @Emil Jeg synes også at du skal tage et kig, på nogle af de andre herinde, der har smidt en kommentar – ikke alle er af samme mening som dig og Henrik.:
    Dem som ikke er enige, er dem som er uvidende, du har haft et opkald, og har muligvis bare ikke hørt efter.
    Kan så også sige er ” DHK ” er glade for buy-aid, eftersom de en gang i mellem sender en klovn ind til Buy-aid, som sidst var Viktor, som kommer ind og siger hvordan det går der inde, og takker for vi hjælper dem osv.

    Svar
  20. Line Pedersen

    Jeg gider ikke gå ind i en længere diskussion, men som jeg ser det, får de danske hospitalsklovne faktisk mere ud af det på den måde buy aid hjælper på. Jeg prøver lige at sætte jer ind i min tankegang.
    Man kunne selvfølgelig gå ind og donere fx 1000 kr selv dirkete til klovnene, så ville de have disse penge til at få klovnene mere ud til børnene på de lokale sygeafdelinger.
    Hvis i stedet buy aid sidder og ringer rundt hver dag og sætter fokus på klovnene, er der nogen der vil købe støttepakke i samtalen med buy aid, men det er ihvertfald logisk at flere vil begynde at kende til klovnene og herfor måske senere vil gå ind at støtte. Når en virksomhed modtager en pakke fra buy aid med blokke og kuglepenne med de danske hospitalsklovnes logo på men den nævnte pakke, og der måske herved bliver uddelt 20 kuglepenne til familien, ansatte osv, er der altså 20 mere der får øjnene op for at klovnene faktisk gør et arbejde for børn på landets børneafdelinger og ihvertfald hører om dem.
    Ud af de 1000 kroner modtager de evt kun 100 kr, men de får tilgengæld mange flere der vil kende til dem, og herved bliver det i det lange løb til flere penge så klovnene kan komme endnu mere ud til de syge børn.
    Det er ikke fordi jeg vil indgå i denne debat og gider ikke kommentere på hvad sælgeren har givet udtryk for (hvilket måske ikke har været præsiceret nok), men hårdt sagt er klovnene vel egentlig ligeglad med støtterne og buy aid (det er de så selvfølgelig alligevel ikke helt), men interesseret i at komme mere ud til de syge børn for at hjælpe, for det er jo egentlig børnene der er kernen i alt dette, og som jeg ser det er buy aid med til at hjælpe til dette.
    Der behøves ikke kommenteres mere på dette indlæg, jeg vil bare fortælle hvordan jeg ikke altid mener at man skal kigge på det enkelte beløb men se det i en helhed og så håbe at klovnene i fremtiden får endnu mere fremgang så de kan komme endnu mere ud til de syge børn. God jul til alle!

    Svar
  21. Andreas

    Hvordan kan et Tlf sælger firma have 34% i vare forbrug ? Og ud over det går der 16% til it og andet. Lyder mystisk

    Svar
  22. Geert Madsen

    Jeg har lige opdaget, at debatten om Buy Aid kører for fuld hammer, efter at jeg i oktober skrev et indlæg.
    Jeg kan ikke kommentere hvert enkelt indlæg, men gentage, at vi har bedt vores hovedafdeling, Danske Hospitalsklovne(DHK) om at holde Buy Aid væk fra vores område(Sydøstjylland). Det sker desværre ikke, selv om jeg har sendt DHK flere mails – som jeg har modtaget – fra folk, som føler sig snydt.
    Det er korrekt, at DHK har en aftale med Buy Aid, men jeg har på fornemmelsen, at aftalen er blevet sagt op. Det må det være en årsag til, og mon ikke den er de mange klager, der er kommet over Buy Aid?
    Personligt har jeg modtaget mange klager over Buy Aids fremgangsmåde/telefonsalg. Det har vi drøftet i vores forening i Kolding, for det er et stort problem – ikke kun for os, men for mange andre velgørende organisationer. Mnge borgere siger fra til at donere et beløb til gode formål.
    Man kan være for eller imod Bay Aid. I foreningen Hospitalsklovne-Kolding er vi imod. Andre kan have en anden opfattelse. Vi har nu fire klovne på børneafdelingen på Kolding Sygehus, og vi skaffer hvert år over 300.000 kr. ved at spille med åbne kort. Det kommer vi alle længst med.
    Venlig hilsen og fortsat god debat:
    Geert Madsen

    Svar
  23. Annemette

    Hej Jeg har lige fundet denne blog og tillader mig at smide et par ord med på vejen

    @Lars Meyer & alle andre

    Du skriver flg.

    “Hvis man har fx 1000kr. at give af til velgørende formål pr. år, så er det vel bedst at de 1000 kr går direkte og ubeskåret til det velgørende formål, fremfor at størstedelen spises af en kommerciel virksomhed. Det er jo meget almindeligt at firmaer eller privatpersoner har et beløb sådan ca. som de kan/vil ofre på velgørende formål pr. år.”

    Så vil jeg bare lige tilføje dette:

    HVIS nogen overhovedet tror på konceptet direkte og ubeskåret støtte til velgørende organistationer, foreninger, fonde mv så tager I fejl og er så er man godt NAIV.

    ALLE og jeg siger ALLE selv de helt store organisationer som Unicef, Røde Kors, Red Barnet, Kræftens bekæmpelse (se link nedenfor) m.fl. skærer en procentdel af de penge der kommer ind som direkte eller ubeskåret støtte.

    Du vil aldrig kunne støtte 1000 kr. direkte UBESKÅRET til et velgørende formål da der i 99,9 % tilfælde altid vil være noget der går til administration, hvis ikke andet også.
    Men dette er noget alle gør for at kunne yde det gode stykke arbejde de nu gør. Det vil nu også være naivt at tro at sådan noget kan gøres gratis. Der vil altid være en eller anden form for omkostning i forbindelse med dette, så derfor vil ALLE dine penge aldrig gå til det du tror. Jeg har fundet et par links, se selv nedenfor .
    Det er flot at de sætter sådan en information op på deres hjemmeside, nok ikke lige til at finde med det blotte øje men efter en del søgen er det muligt at finde på de fleste hjemmesider. Det kræver at man selv søger informationen . Men dette bliver ALDRIG oplyst af sig selv og slet ikke på TV når der er landsindsamlinger osv. Tænk hvis man vidste at ud af de 70 mill som DK kan indsamle på landsdækkende tv som de siger går direkte og ubeskåret YEAH RIGHT, også er faktum det at ca 6-10 % går til administration…pyhaaa det bliver altså en del penge som bare går i lommerne på de velgørende organisationer.

    Men igen er det også lidt forståeligt at en lille bitte del går til administration for at få det hele til at hænge sammen og yde et godt stykke arbejde. Men at mange går og tror at de støtter direkte og ubeskåret ….. DET ER NAIVT, tro om igen.

    Jeg vil personligt hellere se resultaterne efter jeg har støttet, så jeg ved at der rent faktisk bliver gjort noget for de penge jeg har støttet med end at tro jeg støtter med alle mine penge også er dette ikke tilfældet.

    Jeg har ikke noget imod at blive ringet op af en sælger så længe alle kort bliver lagt på bordet og hvorfor ikke støtte samtidig med at jeg køber de varer jeg alligevel havde tænkt mig at købe i Metro også på trods af at der kun er tale om en lille procent del der går til velgørende formål. Hellere det end at sidde derhjemme i sofaen og tro at det er alle millionerne der går direkte ubeskåret til velgørende formål også blive skuffet og føle sig ført bag lyset når man følger med på landsdækkende tv. Det er til grin synes jeg.

    http://www.redbarnet.dk/Støt_Red_Barnet/Giv_et_bidrag.aspx

    http://www.drk.dk/om+roede+kors/okonomi/det+gaar+pengene+til

    http://www.cancer.dk/stoet+os/det+gaar+din+stoette+til/detgaardinstoettetil.htm?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7bBD1528C1-E3EC-46E0-91B7-98CFD62BC102%7d&NRORIGINALURL=%2fstoet%2bos%2fdet%2bgaar%2bdin%2bstoette%2btil%2f&NRCACHEHINT=Guest

    https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&id=1801

    Nååh men det var så det jeg ville dele med jer.

    Med venlig hilsen
    Annemette H

    Svar
  24. kasper flemmingsen

    Emil.

    Jeg modsiger selvfølgelig ikke at du har haft en dårlig oplevelse med Buy-Aid, men i den oplevelse jeg har haft har det været en flink ung mand som først gjorde mig opmærksom på Hospitalsklovnenes eksistens og fortalte lidt om hvad klovnene gør ude på hospitalerne.
    Jeg blev forklaret at det handler hovedsageligt om reklameværdi for klovene siden at deres navn, logo og hjemmeside er blevet trykt på kuglepennene men også at det var 10% af deres opsætning der går direkte ud til klovnene.
    Jeg blev også fortalt at der er fuld returret.
    Jeg har det princip at jeg ALDRIG køber noget over telefonen og dette var ikke en undtagelse men alligevel synes jeg det lød interessant så undersøgte sagen lidt og det bragte mig til denne blog.

    Der er jo tydeligvis i dit og andres tilfælde sket enten en misforståelse eller at en “dårlig” sælger giver nogen forkerte oplysninger men den slags ting kan jo ske, så jeg synes at du skulle have haft fat i navnet på sælgeren så hun kunne stå til ansvar.

    Når man søger på Buy-Aid på google er din blog (med titlen “Buy Aid SNYDER under dække af Danske Hospitalsklovne”) det fjerde resultat man får, så kan jeg ikke lade være med at tænke på al den dårlige indflydelse du giver som jo i sidste ende rammer De Danske Hospitalsklovne.

    Din oplevelse er uden tvivl uacceptabel, men i forhold til det jeg ellers har læst og min oplevelse, er mit indtryk af Buy-Aid positivt.

    Jeg synes at din overvejelse skal forekomme om denne blog i det store hele gavner eller skader Hospitalsklovnene og de børn som de jo bringer glæde.

    Hilsen Kasper

    Svar
  25. Alexa Kaalø

    Kære alle
    Et godt råd er man træt af telefonsælgere så kontakt folkeregisteret i din kommune og bliv tilmeldt Robinsonlisten.
    Kære uvidende Daniella Dreier Du bryder loven når du sidder og sælger alt det ragelse til folk tag og check forbrugerstyrelsens hjemmeside.
    OG
    Kære venner istedet for at støtte Buy Aid så kunne man jo gå i fx Coop Danmark og købe Fair Trade…..

    Svar
  26. Emil Blücher Forfatter

    Som nogle sikkert har set, er Daniellas (der arbejder hos Buy-Aid) kommentarer her ikke længere. Normalt mener jeg at man skal stå ved det som man skriver, men jeg har i denne sag gjort en undtagelse – som hun selv skrev, kunne hendes kommentarer medføre at hun mister sig job.

    @Kasper – jeg er udemærket klar over hvilke placeringer dette indlæg har opnået, både på søgningen “Buy Aid” og “Danske Hospitalsklovne”. Ingen af de to parter, har dog valgt at kontakte mig, hvilket jeg ser som et udtryk for at de er helt ligeglade med måden de behandler os potentielle biddragsydere på.

    Svar
  27. Jakob Nissen

    Jeg har først nu set debatten om Buy Aid. Jeg driver min egen virksomhed og blev for et par år siden kontaktet af Børnecancerfonden, som manglede penge til cancer ramte børn. Jeg skulle betale et beløb på ca. 570.- kr og ville så som gave få lidt kuglepenne, gule blokke og tape. Jeg tænkte ikke nærmere over tilbuddet, men ville gerne støtte kræftramte børn. En uges tid efter kom gaven, som viste sig at være fra buy aid. Der var kuglepenne fra børnecancerfonden, dem havde buy aid sikker fået gratis samt et par gule blokke og tape for ca. 15.- kr. Navnet buy aid blev ikke nævnt en eneste gang under samtalen og da jeg fandt ud af at kun 10 % af det donerede beløb går til børnecancerfonden blev jeg tosset. Det er simpelthen ren bondefangeri. Hvordan kan man få sig selv til det?
    Hilsen
    Jakob

    Svar
  28. Kim Nielsen

    I skulle vide hvad de to direktører i buy-aid får om måneden ;o) (knud og michael)
    Deres løndseddler ligger på den anden side af 150.000 kr pr måned så derfor den høje post på lønninger.

    Svar
  29. Geert Madsen

    Kære venner!
    Er lige kommet forbi denne debat, som tilsyneladende rammer noget centralt hos mange: Vi vil gerne støtte velgørende formål, men ikke snydes!
    Mit budskab er, at det er kedeligt, at mange føler sig snydt med det resultat, at så “gider de ikke støtte nogen mere”, og det er skidt – for nu at sige det på jysk. Mange velgørende organisationer har brug for økonomisk hjælp, og derfor gælder det om at spille med åbne kort. Alt andet er til stor skade. Derfor er det også så vigtigt, at Buy Aid finder en acceptabel måde at “sælge” sine varer på. Når Buy Aid giver 1 mio. kr. til en velgørende organisation, har selskabet selv tjent 9 mio. kr. Er det fair?
    Geert Madsen

    Svar
  30. Lea Brams Olesen

    Kære Emil,

    Jeg hedder Lea Brams Olesen og er daglig leder af Danske Hospitalsklovne. Vi er i sagens natur rigtig kede af den utilfredshed, som buy aid’s indsamling af penge til Danske Hospitalsklovne giver anledning til.

    Danske Hospitalsklovne har for knapt et år siden skiftet ledelse og bestyrelse. Den nye bestyrelse tog umiddelbart efter sin tiltræden stilling til samarbejdet buy aid og besluttede, at Danske Hospitalsklovne ikke skal være koblet til buy aid som kommerciel fundraiser. Kontrakten med buy aid vil således ikke blive forlænget, når den udløber med udgangen af 2011. Indtil da vil vi løbende følge med i buy aid’s arbejde og reagere prompte, hvis de ikke overholder vores aftale om altid at optræde respektfuldt og give korrekte oplysninger herunder aldrig at give sig ud for at komme fra Danske Hospitalsklovne.

    Danske Hospitalsklovne er en almennyttig og velgørende forening. Vi ønsker at sprede glæde blandt syge og udsatte børn. Vi tror, at humor, fantasi og nærhed ikke blot kan gøre barnets sygdomsforløb mere overkommeligt, men også give barnet selvværd og styrke til at håndtere sin egen situation bedre.

    Uddannelsen af kvalificerede hospitalsklovne og honoreringen af deres arbejde på danske hospitaler er meget pengekrævende aktiviteter. Det gode, vi tager med os fra samarbejdet med buy aid er, at vi har fået et millionbeløb til dette arbejde. Det dårlige er, at nogle privatpersoner og firmaer, som har ønsket at hjælpe Danske Hospitalsklovne, har følt sig utilstrækkelig oplyst eller måske ligefrem følt sig ført bag lyset. Det viser debatten på denne blog med al ønskelig tydelighed og det er helt uacceptabelt.

    Vi håber, at den interesse for Danske Hospitalsklovnes arbejde, som debatten også er udtryk for, kan vendes til noget positivt og at vi med de kommende ændringer vil undgå at skuffe de mennesker, der støtter sagen.

    Svar
  31. Anders Lund

    Hej Lea

    Det er en fornøjelse at læse at i har opsagt samarbejdet med Buy Aid. Det er noget svineri at virksomheder som Buy Aid forsøger at tjene penge ved at udgive sig for at være noget de ikke er.
    Jeg er ganske klar over at de dygtige (samvittighedsløse og provisionslønnede) telefonsælgere i foretagender som Buy Aid sikkert skaber mere omsætning end i selv umiddelbart er i stand til. Jeg håber dog at i er i stand til at få ansat nogen dygtige folk internt, som med hånden på hjertet kan gå ud og fortælle hvad det handler om og skaffe midler. Og på den måde slippe af med kommercielle sælger-foretagender som Buy Aid.

    Mvh. Anders

    Svar
  32. Knud Mogensen

    Da vi i buy aid løbende har fulgt debatten på denne blog skal jeg for god ordens skyld oplyse følgende:

    buy aid´s forretningsmodel er kommerciel fundraising. Det er en del af vores etik, at medarbejderne altid skal præsentere præmisserne for salget, så køberen ved hvem, der ringer, hvad han køber og hvordan køberen bidrager til vore samarbejdspartneres arbejde med 10 % af salgsprisen.

    Sker dette i enkelte tilfælde ikke, er der tale om en klar fejl, hvilket vi beklager.

    Kunder har ifølge vores handelsbetingelser 100% returret på de fremsendte varer, hvis man alligevel ikke ønsker dem, synes at de er for dyre eller ønsker at donere direkte. Vi betaler endda for returportoen. Vi vil kun havde kunder der er tilfredse og som er fuldt informeret om vores koncept.

    Når Danske Hospitals Klovnes nye bestyrelse ikke ønsker at forlænge samarbejdsaftalen er det selvfølgelig deres beslutnig, . Vi har været rigtig glade for samarbejdet og de klovne, der har besøgt vores kontor, har også været glade for støtten. Den har givet dem mulighed for at få flere timer på deres respektive hospitaler til gavn for de børn, det hele drejer sig om.

    Vi har indtil dato doneret 2,8 millioner kr. til Danske Hospitalsklovne. Da vi underskrev aftalen med Danske Hospitals Klovne garanterede vi dem 2 milioner i donation, uanset hvor meget vi solgte.

    Der er mange tal og påstande på denne blog, så jeg vælger ikke at gå ind i de forskellige tal og påstande. Skulle nogen ligge inde med spørgsmål om hvordan vi arbejder eller ting de ønsker afklaret , er de meget velkommen til at kontakte mig direkte på mail. Min mail er på vores hjemmeside, hvor også vores koncept er klart og tydelig beskrevet. Adressen er http://www.buyaid.dk.

    Med venlig hilsen

    Knud Mogensen

    Svar
  33. Dea Heine

    Jeg blev ringet op i går d.28/4 af en sælger fra Buy Aid. Hun fortalte at hun var fra Buy Aid, men ville ikke nærmere ind på det, når jeg spurte ind hvor er du fra, kom det hurtigt fra Buy Aid, men jeg samler penge ind til din lokale klovn. (og jeg spurte 3 gange) . Jeg fik ikke på noget tidspunkt af vide at kun 10 % gik til klovnene. Mit svar til sidst var jeg gerne ville tænke over det, men der var noget mystisk over samtalen, derfor søgte jeg på google og fandt denne blok…. Hun ville ringe tilbage i næste uge, men vælger ikke at støtte gennem Buy Aid.

    Svar
  34. Knud Berggreen

    Jeg forstår ikke hvorfor at man har så ondt af at det “kun” er 10% der går til formåelt. 10% af en omsætning er faktisk ret meget.
    Husk på, at man får nogle produkter, som er fremstillet af 100% genbrugspapir, kuglepenne og stiftblyanter med reklame for klovnene – produkter, som faktisk koster noget, og som er brugbart. Og vel at mærke noget som man på sigt ville købe alligevel – måske lidt billigere, og dog – en stiftblyant og en kuglepen kan hurtigt koste et sted mellem 10 og 20 kr. i en forretning, og det samme gælder post-it blokkene…

    Jeg har købt nogle kontorartikler, som jeg måske alligevel skulle købe. Samtidig støtter jeg klovnene, hvilket jeg ikke ville have gjort om jeg havde købt det i en butik.
    Og hvis jeg havde købt dem i en butik, så havde jeg nok ikke på anden måde sendt et beløb svarende til 10% til klovnene. De havde sandsynligvis ikke fået en øre.

    Svar
  35. Emil Blücher Forfatter

    Hej Knud

    Jeg håber ikke at det er mig som du hentyder til – for så har du ret, så er der noget du ikke har forstået – eller rettere sagt misforstået. Jeg har INTET imod at der gives 10% i velgørenhed, hvis Buy Aid prøver at sælge mig kontorartikler – probemet er bare som angivet ovenfor, at jeg ikke for solgt kontorartikler, men en donation. Havde jeg blevet ringet op af en sælger fra Buy Aid, som havde sagt noget i stil med “Hej Emil, jeg kan se du driver egen virksomhed. Vi har nogle super gode og bæredygtige kontorredskaber, som jeg er sikker på at du vil blive glad for. Oven i hatten giver vi mindst 10% af vores overskud til velgørenhed” ville jeg ikke have nogle problemer. Problemet er dermed at det er velgørenhed udelukkende som er argumentet (og kontorartiklerne er bare reklameartikler som man skal dele ud for at “sprede det gode budskab”) fremfor kontorartikler fra et socialt ansvarligt firma.

    Hvis du alligevel er på jagt efter grønne kontorartikler så slå i stedet et smut forbi viergroenne.dk/ (og nej, jeg har intet med dette firma at gøre)

    God sommer!

    / Emil

    Svar
  36. Knud Berggreen

    Hej emil,

    Jeg hentyder ikke til noget enkeltstående indlæg men mere til det generelle brok der er her i tråden.
    Altså, jeg er blevet kontaktet som erhvervsdrivende – og det gælder vel alle som er kontaktet? Og det vil sige, at I som køber pakken også både fratrækker indkøbsprisen i driftregnskabet og modregner momsen…

    Jeg fik tilbudt at købe nogle kontorartikler og fik at vide at en del af det ville gå til hospitalsklovnene. Enhver bør da kunne regne ud, at når man får et fysisk produkt tilsendt, så er der i hvert fald nogle produktionsomkostninger som skal dækkes, og derfor er det udelukket at 100% går til hospitalsklovnene, og man må vel være lidt naiv, hvis man har fået anden opfattelse.

    Jeg synes stadig at en donation på 10% af en omsætning er en rimelig fair deal. Og man skal også huske på, at hospitalsklovnene var garanteret 2 mio. kr. fra Buy Aid uanset hvor meget der blev solgt.

    Hvis jeg “bare” havde købt grønne kontorartikler så havde hospitalsklovnene ikke fået så meget som en en øre af mit køb…

    Jeg har modtaget en pakke ganske anvendelige kontorartikler og samtidig støttet et godt formål, så det har jeg det egentlig ganske godt med 🙂

    Svar
  37. Karl Hansen

    Siden jeg startede som selvstændig, er jeg adskillige gange blevet ringet op af Buy-Aid A/S. Sælgeren har altid hurtigt præsenteret sig som “NN fra Buy-Aid” og har derefter holdt en længere salgstale, hvor ordene “Danske Hospitalsklovne” optrådte 10-15-20 gange. Buy-Aid blev kun nævnt den ene gang i starten. Det blev på intet tidspunkt nævnt, at Buy-Aid var en kommerciel virksomhed, eller at man donerede en beskeden del af overskuddet til velgørenhed.

    Det er korrekt, som Knud Mogensen fremhæver ovenfor, at man kan gå ind på Buy-Aids hjemmeside og se, at det er en kommerciel virksomhed, og at man donerer 10 % af overskuddet til velgørende formål. Men hvor mange gør det, mens de har en telefonsælger i røret? Heller ikke, hvis sælgeren antyder at komme fra en velgørende organisation. Hvor mange gør for den sags skyld det, efter at de har talt med en telefonsælger og lovet at donere 1.000 kroner til Hospitalsklovnene til gengæld for en pakke kuglepenne og post-it-blokke?

    I mit tilfælde har jeg ikke brug for en større bunke kuglepenne eller stak post-it-blokke. Hvad jeg købte fra Buy-Aid (ja, jeg indrømmer at være faldet i med begge ben!) var støtte til et godt formål. Jeg kan nu se, at mine penge ville være 10 gange bedre givet ud ved at gå ind på hospitalsklovnenes hjemmeside og sende støtten direkte til dem.

    Og Buy-Aid må være klar over dette. Og de er klar over, at jeg driver en enkeltmandsvirksomhed, hvor forbruget af kuglepenne og papir er begrænset. Ellers kan det vel ikke forklares, at de undertiden har haft ringet klokken halv ni eller kvart i ni om aftenen, eller klokken et lørdag eftermiddag. Disse klokkeslæt ligger uden for normal kontortid, så de ved altså udemærket, at de ringer til et privat hjem!

    Men det værste er den skade, som firmaer som Buy-Aid gør på hjælpearbejdet som helhed. De sætter sig selv og de organisationer, der samarbejder med dem, i et dårligt lys – og dette falder desværre tilbage på alt velgørende arbejde som helhed.

    I mit tilfælde er de penge, jeg har sendt til Buy-Aid, ikke gået fra mit (yderst beskedne) kuglepenne-budget, men fra mit (noget større) hjælpearbejde-budget. Så de penge, jeg har sendt til Knud Mogensen og hans lidt for smarte telefonsælgere, kunne have været gået til Røde Kors, Læger Uden Grænser … eller direkte til Danske Hospitalsklovne!

    Svar
  38. john jensen

    Undertegenede kan på det kraftigtigste afvise, at verden forholder sig sådan, som det beskrives. Jeg har gennem flere år via Buy-Aid støttet både Danske Hospitalsklovne og Dansk Røde Kors.

    Jeg har dyb respekt for det arbejde Buy-Aid udfører. De skaffer penge til små og større organisationer, som ikke selv har mulighed for at samle penge ind. Og de når en målgruppe, som de forskellige organisationer normalt ikke når, nemlig mig. Og selvfølgelig tjener de penge på at sælge sponsorater, det er jo en forretning og ikke filantropi.

    Jeg har så sent som i dag indgået en ny aftale med Buy-Aid, denne gang omkring hungerkatastrofen i Afrika. Og fik at vide, at Danske Hospitalsklovne ikke mere har brug direkte støtte fra fx. Buy-Aid, fordi Danske Hospitalsklovne har opnået massiv støtte.

    Noget helt andet vedr. Danske Hospitalsklovne: Hvem er den klovn, som IKKE søger for at de kommer på Finansloven. Jeg har på egne følelser mærket, hvor meget glæde de skaber. De burde efter min mening være en del af hospitalsbudgetterne.

    PÅ INTET TIDSPUNKT HAR BUY-AID UDGIVET SIG FOR AT VÆRE EN ANDEN ORGANISATION.

    John Jensen

    Svar
  39. klaus

    jeg har valgt ikke at støtte sådane forentagender. det eneste jeg vil støtte er dansk røde kors når de går rundt og samler ind. Har altid ment at firmaerne beholder en alt for stor del selv og udnytter folks gode vilje til at støtte gode formål

    Svar
  40. Iben Hauschultz

    Tjah … jeg blev for nyligt ringet op af buy-aid, som overtalte mig til at støtte de danske kvindekrisecentre, selvom jeg hellere vil donere pengene lokalt. Argumentet var, at ved at omdele materiealet med kvindekrisecentrenes logo, kunne jeg være med til at “spread the word” og gøre flere opmærksomme på behovet for støtte. Og det er jo sådan set godt nok.

    Da pakken kommer indeholder den – som I andre har oplevet – kuglepenne og gule/regnbuefarvede post-it blokke – men ikke med kvindekrisecentrenes adresse, men med forældrefonden.dk og buy-aid.com tryk på kuglepennene, men uden tryk på blokkene.
    Der følte jeg mig snydt! – jeg returenere nu pakken – “donerer” 65 kroner til postens overlevelse og lægger i stedet 500 kr i det lokale krisecenters kasse.

    … og købe aldrig igen noget via buy-aid.

    Hilsen
    Iben

    Svar
  41. Lars

    Jeg kan ligesom jer andre fortælle, at jeg havde samme oplevelse sidste år. Hele samtalen gik på Danske Hospitalsklovne, indtil jeg modtog materialet, hvor det så var firmaet Buy Aid der stod bag. Det værste var dog, da de efterfølgende ringede konstant med nye tilbud, på trods af, at jeg meddelte, at jeg gerne ville tages af deres kontaktliste…

    Svar
  42. Thomas Wichmann

    Tror alle selvstændige på et eller andet tidspunkt er løbet ind i Buy Aid.
    Ikke nok med at de udgiver sig for at være en anden end den de er, må jeg sige at jeg syntes det er meget træls, på godt gammeldaws jydsk, at det er umuligt at slippe fra dem igen.

    Jeg sprang også i med begge ben, da jeg mener at DHK er en god sag at støtte, men siden har de ringet og ringet flere dage i træk, og sjovt nok altid lige omkring spisetid, og ville have mig til at støtte skoleprojekter i uganda og hvor det nu ellers lige er.
    Jeg har indtil flere gange bedt dem slette mig fra deres liste over mulige bidragsydere. Sidst var det en ung mand som skældte mig ud, og baqefter sagde at jeg var uforskammet. Nu har jeg gemt deres nummer, og hver gang de ringer bliver den afvist.

    @ fedt at i ikke arbejder sammen med dem mere..

    Svar
  43. Jakob Thusgaard

    Er lige for lidt blevet ringet på af Buy Aid. Pudsigt nok ringede de på mit hollandske telefonnummer og gik ud fra jeg havde et CVR-nummer i Danmark.

    Sebastian fra Buy Aid gjorde det ellers godt. Han var høflig og åben om, hvor han ringede fra, men undrede sig over, at jeg ikke havde noget CVR-nummer i Danmark.

    Min spørgsmål er:
    – hvorfor ringer de kun til virksomheder?

    Svar
  44. Michael Jarnum

    Jakob – det er lovgivning, du må gerne lave telesalg/uopfordrede henvendelser til virksomheder (cold calling), men ikke til privatpersoner.

    Telesalg til privatpersoner er meget stramt reguleret i DK, her er det kun ganske få ting som f.eks. forsikring og nogle magasiner/bøger du overhovedet må prøve at sælge.

    I sagens natur kan man ikke have samme regulering til virksomheder, så ville alle der ringer business-to-business være i fare for at bryde loven hver dag 🙂

    Michael

    Svar
  45. Andrea Vrac Christensen

    Emil ……

    ”Ingen af de 3 organisationer får en eneste krone af mig i fremtiden, før de stopper deres aftale med Buy Aid og lignede private firmaer med samme services, samt giver en offentlig undskyldning.”

    Jeg forstår godt at du er frustreret over Buy Aid’s måde at sælge på, at du føler dig truffet og snydt, men Emil – det handler ikke om dig, men om syge børn, der virkelig har brug for de danske hospitalsklovne. Vil du være med til frarøve børnenes eneste glæde, fordi du har set dig sur på et firma der giver 10% af overskuddet til DHK (og øv bøv, brugte noget af din dyrebare tid). Selv DHK, hvor donationerne går direkte til FORMÅLET, gider du ikke at støtte, fordi de har en aftale med det firma du har set dig sur på. Du ”hævner” dig jo ikke på virksomhederne, du hævner dig på børnene. Det går jo udover dem i sidste ende, HUSK dog hvad FORMÅLET er. Se ud over din egen navle…

    Svar
  46. blucher Forfatter

    Hej Andrea

    Hvis jeg var så fokuseret på min “dyrebare tid”, havde jeg nok ikke brugt tid på at skrive dette indlæg, svare kommentarer og ordne alt andet som er sket i kølvandet på denne sag. Det som jeg er skuffet over, er at firmaer får solgt drømmen om en donation, og i mindre grad de produkter som de ender med at modtage.
    Og nej, DHK vil jeg som sagt hellere end gerne støtte. Som du kan se i kommentarsporet, har netop DHK nemlig valgt at opsige samarbejdet med Buy Aid.

    – Emil

    Svar
  47. Frank

    I har muligvis haft dårlige oplevelser med BA, aldrig har jeg dog selv oplevet at sælgeren ikke oplyser mig de præcise detaljer vedrørende deres opkald.
    Derudover er der returneringsret i DK så jeg kan ikke helt følge jeres klapjagt på nogen der prøver at skaffe vedvarende donation og skaffer mere end i nogensinde har gjort.
    Og at i tror det er fiviligt arbejde er jo decideret naivt og stupidt, hvem arbejde 8 timer om dagen uden en løn? ingen af jer der har oplagt noget her ihvertfald.
    Jeg købte en pakke vel infomeret om 10% gik videre og jeg fik nogle lækre produkter til min virksomhed.
    Det virker som om i bare skal have noget at brokke jer over.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *